Gå til hovedindhold

FAQ: erhvervsuddannelsesreformen

Hvorfor forlod Enhedslisten forhandlingerne om en reform af erhvervsuddannelserne? Og er der ingen gode ting i reformen? Få svarene her.

Hvorfor forlod Enhedslisten forhandlingerne om en reform af erhvervsuddannelserne?

Vi forlod forhandlingerne, fordi vi ikke kan acceptere reformens omkostninger for lærere og elever. Reformen finansieres blandt andet ved at udelukke en stor gruppe unge fra individuel studievejledning, ved at få lærerne til at løbe hurtigere, ved at halvere den merkantile uddannelse og forringe og social- og sundhedsuddannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse.

Hertil kommer det problem, at der ikke bliver skabt en eneste ny praktikplads, selvom der mangler over 11.000. Det er også problematisk, at der indføres karakteradgangskrav, som vil udelukke mange motiverede og fagligt dygtige elever fra erhvervsuddannelserne.

De nævnte ændringer begrænser de unges adgang til uddannelse, forringer kvaliteten af uddannelserne og lærernes arbejdsforhold. Det kan Enhedslisten ikke acceptere.

Var det ikke bedre at tage del i reformen og ansvaret?

Enhedslisten har taget del i ansvaret ved at blive ved forhandlingsbordet til det sidste - og ved at gå, da nok var nok.

At vi har forhandlet i månedsvis har da også sat spor. Vi har fået nogle gode elementer ind i reformen, fx efteruddannelse til lærerne og mere undervisning til eleverne, herunder et styrket grundforløb, bevægelse og motion og flere midler til Skills.

Derudover forsøgte vi under forhandlingerne at finde konkrete løsninger på reformens problemer. Det munder nu ud i en række alternative forslag, blandt andet i forhold til finansiering, som vi vil stille i den kommende tid.

Hvorfor er Enhedslisten imod karakter-adgangskrav?

Vi køber ikke regeringens argumenter om, at adgangskrav vil give erhvervsuddannelserne prestige og mindske frafald, for mangel på praktikpladser er den helt store årsag til frafald. Derimod er det helt sikkert, at en stor gruppe motiverede unge vil blive udelukket fra erhvervsuddannelserne.

Undersøgelser viser, at næsten halvdelen (43 %) af dem, der faktisk færdiggjorde en erhvervsuddannelse i 2011, ikke havde levet op til de nye adgangskrav. Alene i 2012 ville 20 % eller 10.700 af de elever, der kom ind på en erhvervsuddannelse, være blevet udelukket. Vi vil med andre ord gå glip af mange dygtige håndværkere og SOSU-assistenter, hvis karakterkravet bliver indført.

Adgangskravet om 02 i dansk og matematik siger ikke nødvendigvis noget om den unges praktiske kompetencer. Der findes masser af unge, som ikke elskede digtanalyser i folkeskolen, men til gengæld er gode til at reparere biler eller bygge ting. Samtidig bliver erhvervsuddannelserne ikke bedre af, at der indføres adgangskrav.

Hvis I er imod adgangskrav, hvorfor foreslog I så selv et kvote 2-system?

Det har aldrig været en hemmelig, at vi er imod karakteradgangskrave. Via forhandlingerne håbede vi, at vi kunne få taget dem af bordet. Det var derfor, vi stillede et alternativt forslag om at indføre et kvote 2-system, så alle unge fik en chance. Men det afviste de andre partier desværre.

Hvordan kan der mangle praktikpladser, når reformen giver uddannelsesgaranti?

Uddannelsesgaranti og praktikpladsgaranti er ikke det samme. 

Det er rigtigt, at der formelt er uddannelsesgaranti på erhvervsuddannelserne efter denne aftale (i fald overholder de EMMA-kriterierne). Men det skyldes ikke, at der er kommet praktikpladser til de 11.000 praktiksøgende elever. Det skyldes alene, at eleverne får bedre mulighed for at gå i skolepraktik, mens de søger og måske aldrig finder praktik i en virksomhed. Eleverne kan altså gøre deres uddannelse færdig, også hvis de aldrig finder en praktikplads, men det gør ikke praktikpladsmanglen mindre. 

Skolepraktikkerne er blevet bedre de seneste år og er en god nødløsning i de perioder, hvor eleverne ikke kan få en praktikplads i en virksomhed. Men de er ikke at sammenligne med reelle praktikpladser. Af samme grund skal eleverne blive ved med at søge virksomhedspraktik, selvom de er i skolepraktik.

Vi mener, at eleverne skal være i virksomhedspraktik i så stor en del af praktikperioderne som muligt. Det er i virksomhederne, de lærer at blive en del af en arbejdsplads og får en fod indenfor arbejdsmarkedet. Derfor er der nødt til at blive skabt praktikpladser i virksomhederne. En uddannelse kun med skolepraktikker er ikke godt nok.

Kan I overhovedet lide noget ved aftalen?

Ja, der er bestemt gode elementer i reformen. En del af dem fik vi selv indføjet i løbet af forhandlingerne. Samlet set, når forringelserne medtages, er reformen bare ikke god nok til, at vi kan stå inde for den. Men de gode elementer tæller:

  • GRUNDFORLØB: De unge, der kommer direkte fra grundskolen, får en bedre start med det nye og længere grundforløb. I løbet af forhandlingerne er det lykkedes os at få en bedre grundforløbsmodel, end regeringen foreslog (en 20/20 model, i stedet for en 30/10 model).
  • EUD10: Der oprettes en 10. klasse målrettet erhvervsuddannelsen.
  • VIDERE UDDANNELSE: Der bliver bedre muligheder for videre uddannelse efter et erhvervsuddannelseforløb.
  • TIMER OG EFTERUDDANNELSE: Eleverne får flere timer med lærere, og lærerne efteruddannes.
  • SKILLS: Der afsættes flere midler til DM i Skills.
  • BEVÆGELSE: Der indføres krav om bevægelse/motion som del af uddannelserne.
  • PRAKTIKPLADSER: Skolerne vil fremover få tildelt flere midler, når det lykkes dem at få en elev i virksomhedspraktik frem for skolepraktik.

 

Tirsdag, 25. februar 2014 - 14:27

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]