Gå til hovedindhold

EU-partierne går i flyverskjul om retsforbeholdet

Retsordfører Pernille Skipper kalder de EU-begejstrede partier for nogle kyllinger, når de ikke tør diskutere retsforbeholdet åbent.<--break->

Justitsministeren har sagt nej til åbenhed om baggrunden for europaaftalen og dermed også om baggrunden for en kommende folkeafstemning om retsforbeholdet. 

Hemmelighedskræmmeri skævvrider debatten

Det skævvrider debatten, advarer Pernille Skipper.

- De EU-begejstrede partier lukker sig om sig selv og nægter andre, inklusiv vælgerne, adgang til det materiale, der ligger til grund for deres beslutninger. Det giver dem en fordel i forhold til de EU-kritiske partier, der ikke har adgang til et stort embedsapparat, men det betyder også, at grundlaget for den beslutning, vælgerne skal træffe i stemmeboksen, simpelthen bliver ringere, påpeger hun.

- Jeg er derfor bekymret for den debat, vi går i møde. Vi har oplevet et massivt spin-apparat, som forsøger at bilde vælgerne ind, at afstemningen alene handler om et ja eller et nej til europæisk politisamarbejde, og ikke om hvorvidt EU skal bestemme over Danmarks retspolitik. Nu oplever vi så også, at viden og information forbeholdes de systempartier, der gør, hvad EU siger. 

Offentlighedsloven er en katastrofe

At det overhovedet er muligt at holde så væsentlig information hemmelig for alle EU-kritiske partier og for vælgerne skyldes den omstridte offentlighedslov, som mødte megen kritik ved vedtagelsen. 

- Netop muligheden for at frarøve et mindretal og offentligheden viden og baggrund for de beslutninger, der bliver taget bag lukkede forhandlingsdøre, mødte stor kritik, da offentlighedsloven blev vedtaget. Nu ser vi konsekvenserne. Magten lukker sig om sig selv, siger Pernille Skipper.

- Vi tager hjertens gerne debatten om retsforbeholdet, men det skal da være en fair og oplysende debat, som skaber de bedste forudsætninger for, at vælgerne træffer deres egen beslutning. Det indebærer, at alt lægges åbent frem. Når de EU-begejstrede partier går i flyverskjul virker det som om, de er bange for, at vælgerne får viden, der kunne få dem til at stemme nej. Det er da lidt kyllinge-agtigt af dem. Lad os tage en åben og lige debat i stedet for.

 

Onsdag, 11. marts 2015 - 13:01

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]