Gå til hovedindhold

Enhedslistens bakker op om BUPLs krav om minimumsnormering

Enhedslisten bakker fuldt ud op om BUPLs krav, om at der skal indføres en lovbestemt minimumsnormering, der sætter en bundgrænse for hvor få voksne der må være pr. barn i børnehaver og vuggestuer.

Enhedslisten vil gøre spørgsmålet til et hovedkrav ved de kommende forhandlinger med regeringen om en børnepakke.

Børneordfører Rosa Lund udtaler:

- Vi er fuldstændig enige med pædagogerne om, at det vigtigste spørgsmål overhovedet er få lovsikrede minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

- Forudsætningen for at lave den gode sprogstimulering, for at spotte det barn, der har det svært, og for at kunne give børnene nærvær, er, at der er voksne nok. Det giver sig selv, at hvis en voksen er alene med mange børn, så er der ikke tid til det hele. Derfor er det vigtigste i en børnepakke at stoppe den nedadgående spiral, som vi desværre har oplevet.

- Vi har set, at der i løbet af de sidste ti år er kommet færre pædagoger og medhjælpere i vores institutioner. Det er altså gået den forkerte vej. Derfor er det nu på tide, at vi sætter en prop i hullet og sikrer, at der bliver tid til det enkelte barn. Det vil vi gøre ved en lovfastsat minimumsnormering, der fastslår, at der højst må være tre børn pr. voksen i vuggestuen og dagplejen og højst seks børn pr. voksen i børnehaven.

- Socialdemokraterne, De Radikale og SF støttede alle forslaget om lovbestemt minimumsnormering få måneder før sidste valg. Lad os håbe, at de kan finde tilbage til den fornuftige position igen.

Torsdag, 23. april 2015 - 9:50

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]