Gå til hovedindhold

Enhedslisten vil en fredelig, social og demokratisk samfundsforandring

I et nyhedsbrev giver gruppeformand Per Clausen, og MF'er Finn Sørersen et svar på de spørgsmål om samfundsforandring, som har præget medierne de sidste dage. Læs nyhedsbrevet her:

De sidste par dage har ord som revolution, ophævelse af den private ejendomsret og opløsning af politi og militær føget gennem luften i debatten om Enhedslistens politik og principprogram. I en agurketid, hvor medierne hungrer efter nyheder, er Enhedslisten blevet vredet godt og grundigt igennem mediemøllen.

Derfor er det vigtigt her at præcisere Enhedslistens politik og udrede de misforståelser, som har præget debatten i medierne.

Et socialistisk og demokratisk parti

Enhedslisten er et socialistisk og demokratisk parti. Det har aldrig været en hemmelighed, at vi mener, at vi er nødt til at lave nogle grundlæggende samfundsforandringer for at kunne bevare natur og miljø samt ordentlige livsbetingelser for almindelige mennesker i fremtiden.

De sidste par dage er der blevet snakket en del om revolution. Vi må konstatere, at det ord opfattes meget forskelligt. Den revolution – eller samfundsforandring - som vi ønsker i Enhedslisten, er først og fremmest fredelig og demokratisk.

Vi har de seneste dage selv refereret til kasserolle-revolutionen i Island som et forbillede, hvor den islandske befolkning pressede den borgerlige regering til at udskrive valg, og i stedet valgte en ny regering, som ville føre en ansvarlig økonomisk politik, der tog hensyn til mennesker frem for banker og finansspekulanter.

Frihed, lighed og bæredygtighed

Vi ønsker mere demokrati, mere frihed og lighed. Det får vi ikke uden et opgør med det økonomiske system og finans- og kapitalmarkedernes magt, der kaster millioner af mennesker ud i arbejdsløshed og udpiner og ødelægger vores miljø og natur.

Vi forestiller os et samfund, hvor demokratiet og ytringsfriheden styrkes, hvor demokratiet tager afsæt i de nuværende demokratiske institutioner, såsom Folketinget, men også øges til at omfatte større medindflydelse og demokrati på de enkelte arbejdspladser, i supermarkedet på skoler og universiteter.

Et bredt parti med højt til loftet

I Enhedslisten har vi ikke én holdning til spørgsmålet om de langsigtede samfundsforandringer. Vi har altid været et parti med højt til loftet og med plads til forskellige holdninger. Enhedslisten er et græsrodsparti, som siden vores dannelse har favnet mange forskellige politiske strømninger og bevægelser på venstrefløjen. Det gør Enhedslisten stadigvæk.

I dag er den politiske situationen en helt anden, end da Enhedslisten blev stiftet. På få år har vi mangedoblet vores medlemstal. Ved sidste valg tredoblede vi vores mandater i folketinget. Vi er blevet et bredt parti, som i den sidste tid har fået en stor tillidserklæring fra tusindvis af skuffede vælgere, som havde håbet, at regeringen ville føre en mere solidarisk politik. Det er med andre ord en helt ny situation, Enhedslisten står i. 

Principprogram til debat

Samtidig har den politiske situation ændret sig. Den omfattende økonomiske og miljømæssige krise kræver nye politiske svar. Derfor er det vigtigt, at vi har igangsat en omskrivning af vores nuværende principprogram, hvor vi både skal diskutere sproget og det politiske indhold.

Her skal vi selvfølgelig trække på de erfaringer og den politiske udvikling vi haft i Enhedslisten, siden vi blev dannet, men samtidig er det vigtigt at inddrage nye erfaringer og politiske perspektiver fra de tusindvis af nye medlemmer, som er kommet til de sidste par år. Resultatet skulle gerne blive, at vi bliver bedre til at fortælle om vores politik og om, hvorfor vi kæmper for et socialistisk og solidarisk samfund.

Den proces ser vi frem til at gå i gang med, og vi håber meget på, at både gamle og vores mange nye medlemmer aktivt vil være med til at sætte præg på udviklingen af vores parti.

Konkrete forbedringer - hver eneste dag

Enhedslisten er og skal være partiet, som hver eneste dag arbejder for at skabe konkrete forbedringer for almindelige mennesker, men samtidig også være partiet, som tør rejse diskussionen om, hvordan vi på længere sigt kan indrette samfundet på en mere demokratisk, solidarisk og bæredygtig måde. 

God sommer.

Venlig hilsen,

Per Clausen, gruppeformand

Finn Sørensen, social- og arbejdsmarkedsordfører

Læs interviewet med Per Clausen i Information for en yderligere uddybning. 

Tirsdag, 17. juli 2012 - 21:00

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]