Gå til hovedindhold

Enhedslisten støtter våben til kurderne

Enhedslisten har stemt for regeringens forslag om, at Danmark skal bidrage med transport af våben og ammunition til de kurdiske styrker i Irak. 

- Vi er generelt skeptiske over for militære løsninger på konflikter, men situationen i Irak er katastrofal, og ISIL gør sig skyldig i etnisk udrensning, massakrer og grove overgreb på civilbefolkningen. Det kan vi ikke vende det blinde øje til, siger forsvarsordfører Nikolaj Villumsen.

Hjælp til selvforsvar

Nikolaj Villumsen understreger, at beslutningen om at støtte de kurdiske styrkers kamp mod ekstremisterne i ISIL ikke er truffet letsindigt.

- Enhedslisten undgår helst militære løsninger, og i dette tilfælde så vi hellere, at operationen i Irak blev ledt an af FN frem for USA. Men det vejer tungt for os, at der er tale om en folkevalgt kurdisk regering, som selv beder om hjælp til at forsvare sin civilbefolkning.

Folketinget skal bevare kontrollen

Støtten gives ikke betingelsesløst og forudsætter, at Folketinget bevarer kontrol over aktionen, også hvis situationen ændrer sig.

- Det er en klar betingelse for Enhedslistens støtte, at operationen er i overensstemmelse med folkeretten og ikke udarter sig til en ny Irak-krig med dansk deltagelse, siger Nikolaj Villumsen.

- Derfor er det helt afgørende for os, at udenrigsministeren i sit svar til Folketinget har forsikret, at en militær indsats med danske soldater eller kampfly i Irak vil kræve en ny politisk vedtagelse. 

Torsdag, 28. august 2014 - 9:30

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]