Gå til hovedindhold

Enhedslisten støtter kamp mod IS

Enhedslisten overrækker 53.500 kroner til Salih Muslim, der er en af lederne af det primært kurdiske forsvar mod Islamisk Stat i det nordlige Syrien.

Overrækkelsen finder sted under et pressemøde kl. 13 på Christiansborg, hvor Salih Muslim kigger forbi i forbindelse med et kort besøg i Danmark.

I den forbindelse har Enhedslisten gennemført en lyn-indsamling blandt partiets afdelinger med det formål at støtte forsvaret af byen Kobane i det nordlige Syrien og forhindre en humanitær katastrofe, hvis IS indtager byen.

- Vi opfordrer alle demokratiske og progressive kræfter i Europa og verden til at støtte kampen mod Islamisk Stat, siger forsvarsordfører Nikolaj Villumsen.

Støtte er altafgørende
Lige nu er donationen mest symbolsk, men Enhedslisten fortsætter indsamlingen og håber, at den vil få den danske regering til at vågne op.

- Siden jihadisternes offensiv mod de kurdiske områder i Syrien har vi uden held prøvet at råbe regeringen og de øvrige partier op og opfordret til at støtte de kurdiske forsvarsstyrker med våben og humanitær støtte. Nu står IS få kilometer fra byen Kobane, hvor 400.000 civile er truet af etnisk udrensning, siger Nikolaj Villumsen.

Demokrati i det nordlige Syrien under pres
Under pressemødet vil Salih Muslim dels fortælle om den desperate situation omkring byen Kobane, som er omringet på tre sider af jihadisterne, og om kurdernes ønsker til international støtte.

Men han vil også beskrive kurdernes forsøg på at opbygge et demokratisk og mangfoldigt samfund i de kurdisk kontrolledere områder i Syrien.

- De forsvarsstyrker, som vi støtter, består ikke kun af kurdere, men også af kristne assyrere, ezidier og muslimer. I de områder i Syrien, der nu er under angreb, er det faktisk lykkedes at opbygge demokratiske strukturer, hvor kristne, shiaer, sunnier og forskellige etniske grupper deltager på lige fod, siger Nikolaj Villumsen.

Fredag, 3. oktober 2014 - 12:05

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]