Gå til hovedindhold

Enhedslisten: Positivt at tilbyde flygtninge arbejde

Det er en god idé at give flere flygtninge og indvandrere en chance på arbejdsmarkedet - men kun hvis det drejer sig om rigtige job.

Sådan lyder Enhedslistens reaktion på det integrationsudspil, som regeringen har lanceret.

Udlændingeordfører Johanne Schmidt-Nielsen siger:

- Det er en rigtig god ide at give flere flygtninge en chance på arbejdsmarkedet. Der er ingen tvivl om, at det er afgørende for integrationen at få et job. At få kollegaer og blive en del af et fællesskab på en arbejdsplads er en god vej til lære et nyt land og et nyt sprog at kende. Samtidig har langt de fleste mennesker det jo sådan, at de faktisk foretrækker at forsørge sig selv. Det gælder naturligvis også for flygtninge.

- Men hvis integrationen skal være effektiv, så er det vigtigt, at der er tale om rigtige job på rigtige arbejdspladser. Hvis man laver en masse kommunale projekter og kunstige nyttejob, hvor 50 flygtninge bliver sat til at rydde op på strandene, så får de netop ikke erfaringer med det danske arbejdsmarked og danske kolleger.

- Det er også vigtigt, at man satser på arbejde på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Både fordi det også er en del af integrationen at lære, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. Men også for at undgå, at flygtninge bliver brugt til at trykke lønnen, eller at de såkaldte nyttejob kommer til at erstatte rigtige, ordinære job.

- Jeg savner fokus på arbejdsgivernes ansvar i regeringens udspil. Både offentlige og private arbejdsgivere er desværre alt for dårlige til at åbne døren for flygtninge og andre ledige, som måske ikke kan levere 100 procent fra dag ét. Her er vi simpelthen nødt til at stille nogle krav til arbejdsgiverne. Ret og pligt skal også gælde dem.

Onsdag, 18. marts 2015 - 16:00

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]