Gå til hovedindhold

Enhedslisten med i udligningsreform

Enhedslisten fik opfyldt sine krav  om en mere socialt retfærdig fordeling mellem kommunerne og en "superpulje" på 400 mio. kr. målrettet sociale problemer.

Enhedslisten folketingsgruppe har i dag lavet en aftale om en udligningsreform med regeringen. Det betyder, at de kommuner, der har mest, skal bidrage til de kommuner, der har mindst. Derfor har den fået tilnavnet "Robin Hood"-reformen.

Kommuner som Gentofte og Rudersdal, som har mange velhavende skatteydere, kommer til at betale til fattige kommuner som Lolland, Bornholm, Tønder og Brøndby. Men også København og Odense vil skulle overføre midler til fattigere kommuner.

- Vi synes, at aftalen er udtryk for en mere retfærdig og solidarisk fordeling, udtaler finansordfører Frank Aaen.

Pulje til sociale udfordringer

Selvom storbyer som København, Århus og Odense hører til blandt de mere velhavende kommuner, er det samtidig byer, som har store sociale udfordringer. Der er flere hjemløse, flere mennesker med psykiske lidelser og misbrugsproblemer og mange socialt udsatte familier.

For at sikre, at udligningen ikke rammer indsatsen overfor disse grupper, krævede Enhedslisten under forhandlingerne en såkaldt "superpulje" på 400 millioner kr., der er målrettet kommuner med særlige sociale udfordringer. Dette krav blev imødekommet.

Kommunerne må ind i kampen

Det er vigtigt at understrege, at denne udligning ikke er svaret på nulvæksten i kommunerne. Aftalen handler alene om at fordele de midler, der er. At langt de fleste kommuner har en trængt økonomi, kan kun løses ved at kæmpe for større tilskud ved den kommuneaftale, som indgås mellem Kommunernes Landsforening og regeringen inden sommerferien.

Enhedslisten vil derfor opfordre alle landets kommuner og borgmestre til at gå hårdt til den nye regering i forhandlingerne. For det er her, nøglen til at give den kommunale velfærd et løft ligger. 

Læs flere fakta om udligningsreformen.

Onsdag, 16. maj 2012 - 15:23

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]