Gå til hovedindhold

Enhedslisten kræver stop for masseaflivning af smågrise

Fødevareministeren må sætte en stopper for svineproducenternes planer om massedrab på smågrise.

Fire millioner. Så mange flere smågrise ønsker svineproducenterne årligt at aflive - ved at kaste dem ned i et betongulv.

Fødevareordfører Per Clausen siger:

- Fødevareministeren må øjeblikkelig sætte en stopper for svineproducenternes planer om at slå fire millioner smågrise ihjel årligt ved at smadre deres hoveder ned i betongulve. Det vil nemlig blive konsekvensen af et nyt råd til svineproducenterne om øjeblikkeligt at aflive alle smågrise, der vejer under et kilo.

- Der lægges op til masse-aflivning af dyr, så antallet af døde smågrise kommer på mindst 11 millioner om året i Danmark. Dette er konsekvensen af et avlsarbejde, der fokuserer på stadig større kuld med den konsekvens, at der fødes flere og flere smågrise, der ikke kan overleve, eller som det er meget kostbart at holde liv i.

- Denne skandale viser, at svineproducenterne ikke har nogen intentioner om at leve op til deres løfter om at skabe bedre dyrevelfærd og reducere dødeligheden blandt smågrisene. I stedet holder de fast ved nogle avlsmål, som har øget størrelsen på kuldene langt ud over det ansvarlige, og som påfører både søer og smågrise store lidelser i direkte modstrid med lovgivningens krav.

- Jeg vil allerede i dag tage sagen op med fødevareministeren og kræve, at han griber ind over for denne masseaflivning af smågrise og stiller krav om, at antallet af smågrise per so reduceres til et holdbart niveau.

Tirsdag, 24. februar 2015 - 14:42

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]