Gå til hovedindhold

Enhedslisten kræver uanmeldte besøg hos PET

Enhedslisten ønsker at få mere demokratisk kontrol med PET. Den nye justitsministers skal arbejde for mere kontrol med PET's overvågning af personer. Det siger retspolitisk ordfører Pernille Skipper.

- I øjeblikket kontrollerer Folketinget kun de ting, som PET selv lægger frem. Det svarer til, at en restaurant selv kan vælge, hvilken smiley de vil have, siger retsordfører Pernille Skipper til Ritzau.

Hun mener generelt, at der er brug for en demokratisering af PET, og at det er oplagt at begynde med personregistreringen.

- Det er nødvendigt at lave uanmeldte besøg, hvor det er muligt at kigge i PET's registre, siger Pernille Skipper.

Danmark skal indhente erfaringer fra Norge

Pernille Skipper peger på erfaringer fra andre lande, der har langt mere åbenhed om efterretningstjenestens virke. De udenlandske erfaringer viser, at en åben og effektiv efterretningstjeneste er mulig.

- I Norge har Stortingets kontroludvalg direkte adgang til efterretningstjenestens registre, så de kan gå ind og se, hvor mange der bliver registreret og hvor meget, siger Pernille Skipper.

Hun understreger, at den øgede åbenhed og kontrol først og fremmest skal skabe tillid til efterretningstjenesten.

- Der har tidligere været eksempler på ulovlige registreringer af danske borgere, men det er ikke fordi, vi tror, at PET render og laver alle mulige uhyrligheder. Vi har brug for tillid til PET, og det får vi kun ved en reel kontrol, siger Pernille Skipper.

PET skal åbnes

- Danskerne skal have at vide, hvor ofte PET aflytter personer uden at have en dommerkendelse, og hvor mange penge, der går til terrorbekæmpelse, siger Pernille Skipper.

Pernille Skipper tager Morten Bødskov på ordet og roser ham for at ville styrke åbenheden omkring PET

- Vi har en af verdens mest lukkede efterretningstjenester, og der skal være åbenhed og balance, så PET kan lave arbejde. Der må vi indhøste erfaringer fra andre lande, herunder Norge, som har en stor grad af åbenhed, siger Pernille Skipper. 

Fredag, 14. oktober 2011 - 16:25

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]