Gå til hovedindhold

Enhedslisten klager til ombudsmanden over Østjyllands Politi

Enhedslisten i Århus har klaget til Folketingets Ombudsmand og opfordret ham til at iværksætte en undersøgelse af Østjyllands Politi.

Klagen handler om den østjyske politis håndtering af en række højreorienterede angreb på Enhedslistens lokaler og overfald på Enhedslistes kandidater. Klagen er delt op i to: 
 
Den første er den omfattende hærværkssag i 2008, hvor Enhedslisten fik ruderne knust fem gange på kort tid. Her pågreb politiet tidligt syv navngivne nynazister fra White Pride på flugt fra gerningsstedet. Men man undlod at anholde dem, og helt uforståeligt blev de ikke engang afhørt. I modstrid med sandheden benægtede politiet overfor pressen ydermere, at de pågrebne personer tilhørte højrefløjen.

Denne oplysning kom heller ikke frem, da et DNA-bevis efter den femte rudeknusning fældede Thomas Vestergaard. Da han også er ledende medlem af White Pride, var det ellers oplagt. Sagens akter viser da også, at kriminalpolitiet faktisk selv ønskede de syv andre afhørt efter efter afsløringen af Thomas Vestergaard. Men det skete ikke. Derimod blev al yderligere efterforskning stoppet.

Enhedslisten har fået disse oplysninger gennem en aktindsigt, som Østjyllands Politi også modarbejdede. Den dag i dag har Enhedslisten endnu ikke fået alle sagens akter, hvilket også indgår i klagen. Men selv med en begrænset aktindsigt, kan det fastslås, at anklagemyndigheden også har svigtet. Bl.a. ved helt at fortie disse centrale oplysninger i en tilståelsessag.

- Jeg forstår ikke, hvorfor politiet benægter, at det var syv nynazister man fangede lige efter hærværket mod Enhedslisten. Og at de aldrig er blevet afhørt, er da helt ufatteligt, udtaler Enhedslistens Per Clausen, som er valgt i Århus.

- Én ting er, at nynazister formentlig stod bag organiseret politisk hærværk. Men det er da helt ude i hegnet, at de selv kan læse i avisen, at politiet - mod bedre vidende - frikender dem, slutter Per Clausen.

I den anden sag nægtede politiet advokatstøtte til to fremtrædende Enhedsliste-medlemmer, som havde været udsat for nazivold. Det er ellers et retskrav, at beskikkelse kan ske fra dag til dag. Men først efter presseomtale - et halvt år efter overfaldene - reagerede politiet. Og herefter blokerede Retten i Århus beskikkelsen i yderligere tre måneder, så Enhedslisten måtte stille en bankgaranti til psykolog- og tandlæge-udgifter.

Også dette undrer Per Clausen:

- Jeg forstår slet ikke, hvad der sker ved retsvæsenet i Århus. Advokatbeskikkelse er jo en banal forudsætning for at voldsofre kan få den erstatning, som de har krav på. Og slet ikke noget, som man skal i landsretten med.

 Læs mere i Århus stiftidende

Torsdag, 1. juli 2010 - 10:33

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]