Gå til hovedindhold

Enhedslisten kalder minister i samråd om æresvold

Antallet af anmeldelser af såkaldt æresrelateret vold er mere end fordoblet de seneste år. Derfor kalder Enhedslisten socialministeren i samråd.

Socialministeren skal forklare, hvad regeringen vil gøre for at stoppe æresrelaterede trusler og vold.

Retsordfører Pernille Skipper siger:

- Det er skræmmende, at vi øjensynligt har så mange tilfælde af æresrelateret vold og trusler mod kvinder. Det er noget, vi skal tage hamrende alvorligt. Det er ganske enkelt uacceptabelt, at kvinder i Danmark skal leve i frygt for vold og trusler, fordi de gør op med nogle forskruede religiøse og kulturelle traditioner.

- Vi skal sikre, at kvinderne får al den hjælp og beskyttelse, de har brug for. Regeringen har allerede taget en række initiativer – blandt andet Socialministeriets nationale strategi mod æresrelaterede konflikter fra 2012 - men vi skal have afklaret, om de reelt er sat i gang, eller om de bare er pæne ord på papiret.

- Samtidig er det vigtigt, at der gøres en større indsats for at påvirke de muslimske familiekulturer, der stadig accepterer æresrelateret vold. Her skal skole, uddannelsesinstitutioner, kommunen, politiet og sundhedsvæsnet have den tilstrækkelige viden og fokus på problemet.

- Vold rammer ikke kun kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Desværre oplever alt for mange kvinder i det hele taget vold og trusler fra mænd, og vi har også oplevet en række forfærdelige drab begået af tidligere partnere. Der er brug for en generel oprustning mod vold rettet mod kvinder i Danmark.


Pernille Skipper har stillet følgende samrådsspørgsmål til socialministeren:

  • Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer der er sat i gang i de seneste år for at bekæmpe æresrelateret vold, hvordan det går med virkeliggørelsen af regeringens nationale strategi mod æresrelateret vold fra 2012, og hvorvidt regeringen vil tage nye initiativer. 

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]