Gå til hovedindhold

EL til Heunicke: bland dig uden om den tyske mindsteløn

Enhedslisten opfordrer transportministeren til at undlade at bruge tid på at undersøge den tyske lov om mindsteløn.

Det sker, efter Magnus Heunicke på opfordring fra en række vognmandsorganisationer har bebudet, at hans ministerium vil undersøge de uhensigtsmæssigheder, som den nye tyske lov om mindsteløn – også gældende for landevejstransporten – afføder.

Transportordfører, Henning Hyllested, mener at transportministeren tværtimod skal være glad for det tyske tiltag og blande sig helt udenom.

Henning Hyllested siger:

- Tysklands nye lov er et kæmpe slag mod social dumping på landevejene, også selvom mindstelønnen kun fastsættes til godt 63 danske kroner i timen. For det er stadigvæk langt over de lønninger, som østeuropæiske chauffører kører til.

- Tyskland er bogstavligt talt ikke til at komme udenom. Dets beliggenhed og udstrækning midt i Europa og dets mange indbyggere betyder, at rigtigt meget europæisk transport går gennem Tyskland. Derfor får den tyske lov om mindsteløn indvirkning på det generelle lønniveau på de europæiske landeveje. Det vil blive meget svært fortsat at aflønne østchauffører med helt ned til 10 kr. i timen

- Jeg har svært ved at forstå, hvorfor Magnus Heunicke føler sig kaldet til at finde ”uhensigtsmæssighederne” i tyskernes tiltag. Tyskernes har en suveræn ret til at fastsætte lønninger på den måde, som de nu finder bedst. Den ret skal transportministeren ikke begynde at drage i tvivl – ligesom han ikke skal risikere at svække kampen mod social dumping på landevejen.

Onsdag, 28. januar 2015 - 11:05

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]