Gå til hovedindhold

EL kræver redegørelse: Ubegribeligt at tilsyn med konkursadvokater aldrig blev gennemført

Enhedslistens retsordfører kalder det amatørisme af værste skuffe, at en bekendtgørelse åbenbart kan blive glemt i Justitsministeriet.

Men det er ikke desto mindre sket. DR-dokumentaren ”Advokaternes tag-selv-bord” afslører i aften, hvordan et nyt og ekstra tilsyn med det salær, som kuratorer giver sig selv, når de behandler et konkursbo, aldrig blev indført – på trods af et enigt Folketings vedtagelse af loven. 

Retsordfører Pernille Skipper siger:

- Det er simpelthen ubegribeligt og amatørisme af værste skuffe. En professionel organisation kan da ikke glemme at gennemføre en bekendtgørelse, når Folketinget har vedtaget lovgivningen. Det er uacceptabelt, og Justitsministeren må med det samme undersøge og redegøre for, hvad der er sket, og hvem der har ansvaret.

- Et ekstra tilsyn med konkursboer og de advokater, der har ansvaret for opgørelsen, var rigtig vigtigt lige i starten af den økonomiske krise. Det var rettidig omhu, at man ønskede et ekstra tilsyn, netop da den økonomiske krise ramte i 2008. Det var jo netop i de år, hvor der kom afsindigt mange konkurser og ekstra behov for et tilsyn.

- Uden tilsynet er der en risiko for, at dyre advokater har stukket ekstra penge i lommen til deres eget salær. Penge, der skulle have været gået til de kreditorer, der havde penge til gode – fx ganske almindelige lønmodtagere, som mistede deres arbejde og aldrig fik hele den løn, de havde til gode.

- Under den økonomiske krise måtte rigtig mange virksomheder dreje nøglen om. I samme periode er der øjensynligt delt færre og færre penge ud til kreditorer og dermed sandsynligvis er stoppet flere og flere penge i lommen på kuratorerne selv. Det lugter grimt og tyder på, at der var et rigtig stort behov for det tilsyn, som aldrig blev til virkelighed.

Mandag, 13. april 2015 - 10:41

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]