Gå til hovedindhold

Dobbeltmoral i Palæstina-konflikten

EUs udenrigsministre forventes i dag at stoppe bistanden til det palæstinensiske selvstyre. Samtidig truer Venstre også med at stoppe den danske bilaterale bistand til selvstyret. Begge dele begrundes i at Hamas ikke vil anerkende Israel og ikke vil stoppe sin væbnede kamp:

Enhedslistens udenrigspolitiske ordfører Rune Lund siger:

- Der hersker en beskæmmende dobbeltmoral i forhold til Palæstina-konflikten. Israel har aldrig anerkendt palæstinensernes ret til en levedygtig stat indenfor de grænser som FN’s resolutioner foreskriver, men alligevel belønnes Israel med lukrative handelsaftaler. Men når den nye palæstinensiske regering ikke ensidigt vil anerkende den israelske stat, skal palæstinenserne straffes. Der burde gælde samme standarder for begge parter.

- Det er også problematisk, at man vil tvinge den nye regering til at afsværge sig den væbnede kamp. Palæstinenserne er fortsat besat og undertrykt og har derfor ifølge FN ret til at yde modstand. Der må være en klar skelnen mellem terror mod civile, som selvfølgelig er total uacceptabel og legitim væbnet modstand mod en besættelsesmagt.

- Det er et udtryk for dobbeltmoral, at der ikke gribes lige så hårdt ind overfor Israels bombninger af palæstinensiske civile. Antallet af civile ofre for de israelske angreb overgår langt antallet af israelske ofre. Verdenssamfundet må kræve at begge parter at drab på civile ophører øjeblikkeligt.

- Det religiøse Hamas er bestemt ikke vores kop te, men man må ikke glemme at bevægelsen har opretholdt en langvarig våbenhvile for at give Abbas rum til forhandling og at undersøgelser viser at et stort flertal af Hamas-vælgerne ønsker fortsat dialog med Israel.

- Isolationen af selvstyret er et helt forkert signal at sende og styrker Israels planer om ensidig annektering af store dele af de besatte palæstinensiske områder.

Mandag, 10. april 2006 - 0:00

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]