Gå til hovedindhold

De tager ikke EU-problemet seriøst

Når regeringen slet ikke tager EU's indblanding alvorligt, er der er ingen grund til at forhandle videre om børnechecken.

Sådan lyder meldingen fra politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen efter dagens forhandlinger med regeringen.

Regeringen vil ikke beskytte danske løn- og arbejdsvilkår

Under forhandlingerne gjorde regeringen det klart, at de ikke ville være med til at indføre en lov, der sikrer danske løn og arbejdsvilkår ved alle offentlige kontrakter, eller iværksætte andre markante tiltag, der kan dæmme op for social dumping.

- Vi oplever desværre igen og igen, at regeringen slet ikke tager problemet med EU's indblanding i vores velfærd og arbejdsmarked alvorligt. De har lagt udmærkede, men utilstrækkelige ting på bordet, der ikke opvejer de negative konsekvenser af, at EU tvinger os til at lade børnechecks sende ud af landet, siger Johanne Schmidt-Nielsen

- Vi har hele tiden klart sagt, at hvis vi skal stemme for at lade børnechecks forlade landet, så skal vi have vedtaget nogle markante redskaber mod social dumping, som børnechecken ellers kan misbruges til. Det, regeringen har lagt på bordet, giver os ikke den sikkerhed.

Regeringen afviser redskaber mod social dumping

Enhedslisten har ellers foreslået en række konkrete redskaber, der vil kunne dæmme op for social dumping.

- Vi har blandt andet foreslået en lov, der sikrer, at når vi bruger skattekroner i regioner og kommuner på at bygge skoler og hospitaler, så skal de afledte arbejdspladser være på danske løn- og arbejdsvilkår. Men det vil regeringen ikke være med til. Vi forstår ikke den modstand – for det er jo nogle regler, som vi allerede har på det statslige område, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

- Regeringen er heller ikke kommet med alternative bud på markante tiltag mod social dumping. Derfor har vi sagt til regeringen, at vi ikke ser grund til at fortsætte forhandlingerne. Men vi er naturligvis klar til at vende tilbage til forhandlingsbordet, hvis regeringen sender os et nyt tilbud om seriøse tiltag mod den sociale dumping.

Fredag, 14. marts 2014 - 13:16

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]