Gå til hovedindhold

Danske Bank må forklare sig

Danske Bank bør redegøre for det rimelige i at kvittere for skattefinansieret statsstøtte med gebyrer over for de svageste kunder.

Finansordfører Frank Aaen er som repræsent for foreningen Kritiske Aktionærer med til dagens generalforsamling i Danske Bank, hvor han ønsker sig en klar redegørelse for, hvad der egentlig foregik under forhandlingerne om Bankpakke 2.

Fortsat mystik om bankpakker

Det hersker forsat urimelig stor mystik om tilblivelsen af Bankpakke 2, siger Frank Aaen.

- Det forlyder, at Finansrådet - hvilket i praksis vil sige Danske Bank - truede med lukkede hæveautomater for at forhindre, at staten fik en andel af bankernes gevinster ved Bankpakke 2 til gengæld for milliardstøtten. Vi skal have fakta frem i lyset.

Konkret var en såkaldt "upside-model" på bordet. Den ville have givet staten andel i de stigninger i aktiekurserne, som Bankpakkerne medførte. 

Absurd gebyrpolitik

Samtidig har Danske Bank et alvorligt forklaringsproblem, når det kommer til gebyrpolitikken, mener Frank Aaen.

- Kritiske Aktionærer ønsker at begrænse bonusser og gebyrer. Hvordan kan det være, at priserne stiger særligt for de mindst velstillede samtidig med, at Danske Bank kan låne til historisk lave renter i Nationalbanken? Det er jo endnu en form for statsstøtte til banken, påpeger han.

- De vigtigste spørgsmål handler om den massive statsstøtte til Danske Bank, senest med anbefalingerne om systemisk vigtige banker, som kan opfattes som ubegrænset bankbeskyttelse fra statens side. Det er indlysende, at samfundet må stille langt mere håndfaste krav, hvis Danske Bank fortsat skal have støtte.

Mandag, 18. marts 2013 - 14:20

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]