Gå til hovedindhold

Dan regering uden De Radikale, Thorning

Hvis rød blok genvinder magten, bør Thorning sige farvel til De Radikale og danne en ren S-regering. Sådan lyder det i Johanne Schmidt-Nielsens tale 1. maj.

Enhedslisten friholder ikke Socialdemokraterne fra ansvaret for de mange ulighedsskabende reformer, som er gennemført i denne valgperiode. Men partiet mener, at en regering uden De Radikales deltagelse vil have større handlefrihed til at gennemføre en mere solidarisk og tryghedsorienteret politik.

Enhedslisten peger blandt andet på De Radikales veto mod at hjælpe de mange mennesker, som har mistet dagpengene.

De radikale har stået i vejen

- Vi mener ikke, at De Radikale bør indgå i en ny regering, hvis rød blok får flertal efter et valg. De ligger langt til højre på den økonomiske politik og vil stå i vejen for at skabe større lighed og mere tryghed på arbejdsmarkedet. Siden de også har opgivet at stå fast på udlændingepolitikken, er de ikke til nogen hjælp overhovedet, set fra et venstreorienteret synspunkt, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Den politiske ordfører mener, at regeringen har været bundet til at føre en usolidarisk politik, fordi De Radikale har stået i vejen for politiske beslutninger.

- Vi tror, at en ren S-regering vil have flere handlemulighederret. Vi har jo set, hvordan De Radikale effektivt har blokleret for en løsning på dagpengekatastrofen. Og også i forhold til kampen mod social dumping har vi oplevet, hvordan De Radikale ved forhandlingsbordet har stået i vejen for en effektiv indsats.

Velfærd og tryghed på arbejdet

Johanne Schmidt-Nielsen mener, at det vil være nemmere for regeringen at prioritere velfærd og arbejdspladser, hvis De Radikale ikke indgår i regeringssamarbejdet.

- Vi tror i hvert fald, at det vil være nemmere at presse Helle Thorning og Bjarne Corydon til nogle indrømmelser, hvis de ikke har De Radikale med i regeringen, siger hun.

- Så Hvis Helle Thorning virkelig ønsker noget bevægelsesfrihed til at gøre noget godt for velfærden og trygheden på arbejdsmarkedet, så skal hun ikke tage De Radikale med.

Fredag, 1. maj 2015 - 7:23

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]