Gå til hovedindhold

Borgmester må ind i lærlingesag

KOMMUNALT. Metrobyggeriet for milliarder har kun skabt sølle to praktikpladser. Det får Enhedslisten i København til at kræve en redegørelse fra overborgmester Frank Jensen.

Byggeriet af Metro-cityringen er i fuld gang. Men nu viser det sig, at arbejdet foregår stort set uden lærlinge, selvom mange københavnske unge står uden praktikplads.

Enestående chance for lærlingepladser

3F vurderer, at byggeriet kunne have skabt 400 praktikpladser. Men det er kun blevet til to. Det vækker harme blandt Enhedslistens medlemmer af Københavns borgerrepræsentation.

- Lige nu mangler flere tusindeunge københavnere en lærlingeplads. Lige nu har vi en enestående chance for faktisk at skabe praktikpladser til dem – den chance må vi ikke kaste på gulvet, siger Signe Færch

- Det er helt til grin, at Københavns Kommune bruger millioner på at udarbejde strategier for flere praktikpladser, mens der ikke skabes praktikpladser på det største offentlige byggeri i Københavns historie.

Konkrete målsætninger nødvendige

 

Enhedslisten kritiserede allerede i 2011 overborgmester Frank Jensen for ikke at sikre sociale klausuler om praktikpladser i forbindelse med metrobyggeriet, selvom borgerrepræsentationen flere gange har vedtaget, at det skal indgå.

- Når vi bygger for så mange milliarder skattekroner, skal det selvfølgelig også skabe lærlingepladser. Alt andet ville jo være åndssvagt, siger Signe Færch

Hun vil nu, sammen med sine byrådsfæller, kræve en redegørelse fra Frank Jensen. Det skulle gerne munde ud i nogle helt konkrete målsætninger for, hvor mange lærlingepladser der skal skabes.

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]