Gå til hovedindhold

Besynderlig V-udmelding om vindmøllestøj

Venstres udmelding om vindmøllestøj er absurd, mener Per Clausen, for partiet har selv vedtaget reglerne på området.

Det skete under VK-regeringen med tilslutning fra DF, Socialdemokraterne, SF og senere De Radikale, mens Enhedslisten står uden for aftalen.

Miljø- og energiordfører Per Clausen siger:

- De nuværende regler for vindmøllestøj blev vedtaget under VK-regeringen med en Venstre-miljøminister. Selvom Enhedslisten ikke var en del af aftalen, finder jeg det besynderligt, at Venstre nu lover at ændre reglerne i stedet for at afvente den undersøgelse af de sundhedsmæssige risici, som aftalepartierne inklusiv Venstre selv har igangsat.

- Jeg opfatter udmeldingen som endnu et eksempel på, at Venstre og DF er på vej ud af energiforligets massive satsning på vindenergi, og at Venstre reelt også har opgivet Foghs gamle målsætning om, at Danmark skulle være uafhængig af fossile brændstoffer inden 2050.

- Det står mere og mere klart, at en Venstre-ledet regering, der er afhængig af DF og Liberal Alliance, vil blive lig med et brud med den satsning på vindenergi, som har været en så stor succes i Danmark. Vindenergi er på vej til at løsrive os fra vores afhængighed af fossile brændstoffer og har skabt tusindvis af arbejdspladser.

- Hvis Venstre og DF reelt trækker sig ud af forliget omkring vindmøllestøj, så er Enhedslisten klar til at indgå i forhandlinger om, hvordan vi kan skabe større lokal opbakning til opstilling af vindmøller i Danmark. Det er nemlig vigtigt for os, at alternativerne på energiområdet står helt klart ved det kommende Folketingsvalg.

Onsdag, 7. januar 2015 - 10:28

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]