Gå til hovedindhold

Beskatning af DUC må også gælde eksisterende koncessioner

På Søren Kolstrups initiativ er følgende brev fra EL og SF afsendt til skatteminister Frode Sørensen

11. juni 2001

Kære Frode Sørensen

På Enhedslistens høring om Nordsøens olie og gas den 6. juni fremkom et indlæg fra regeringens kulbrintebeskatningsudvalg. Under den efterfølgende dialog blev det fra udvalgets side tilkendegivet, at udvalget fuldt ud havde ressourcer til at indfri et udvidet mandat, der åbnede for en undersøgelse af beskatningen vedr. den overnormale forrentning for ikke blot kommende, men også eksisterende koncessioner.

Da vi har erfaret i dagspressen, at du som skatteminister har tilkendegivet, at der også inden for de eksisterende aftaler "kan ske justeringer undervejs" finder vi det hensigtsmæssigt, at kommende drøftelser om dette emne kommer til at hvile på et bredt fagligt grundlag.

På baggrund af denne nyudvikling i debatten skal vi indtrængende opfordre dig til at give det nedsatte kulbrintebeskatningsudvalg et udvidet mandat, som inkluderer også eksisterende koncessioner.

Med venlig hilsen

Aage Frandsen (SF)

Ole Sohn (SF)

Frank Aaen (Enhedslisten)

Søren Kolstrup (Enhedslisten)

Mandag, 11. juni 2001 - 0:00

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]