Gå til hovedindhold

Bedre hjælp til ofre på vej

Enhedslistens vil indføre en særlig "Offerfond" til at hjælpe ofre for forbrydelser videre i livet. Umiddelbart er der bred opbakning til forslaget.

Forslaget kommer i kølvandet på kritikken af, at mens gerningsmænd får hjælp til vende tilbage til samfundet, er virkeligheden for ofrene en anden.

- Groft sagt sendes man som offer blot hjem fra hospitalet, når de fysiske skader er lappet sammen. Men de psykiske og sociale problemer skal også tages alvorligt, understreger retsordfører Pernille Skipper.

Offerfond skal finansiere forbedringer
Offerfonden er Enhedslistens konkrete bud på, hvordan ofrenes forhold kan forbedres. Fonden skal fx støtte rådgivningscentre for voldtægtsofre, mentorordninger og forskning inden for området.

- Ideen er, at fonden skal kunne reagere hurtigere end politikerne. Det går ikke, at vi skal afvente en langsommelig lovgivningsproces, før selv de mindste projekter kan få gang på jorden, forklarer Pernille Skipper.

Og der er styr på økonomien.

- Vi foreslår, at man finansierer fonden gennem en generel afgift, som pålægges gerningspersonerne. Det sikrer en solid økonomi og sender samtidig et klart signal om, at staten står på ofrenes side.

Bred opbakning til forslag
Enhedslistens forslag er blevet meget positivt modtaget af de øvrige partier.

Både Venstre og Dansk Folkeparti er klar til at stemme for. Socialdemokraterne er mere vage i deres udmeldinger, men har tidligere stillet lignende forslag i Folketinget. Det samme har SF.

Det tegner lovende, mener Pernille Skipper, der gerne ser forslaget gennemført hurtigst muligt.

- Det er hårdt at finde vej gennem systemet og ud på den anden side, når man har været udsat for fx overfald eller voldtægt. Offerfonden skal sikre, at vores indsats for at hjælpe ofrene hænger bedre sammen – og at der faktisk er de fornødne ressourcer. 

Tirsdag, 10. april 2012 - 10:08

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]