Gå til hovedindhold

Astrid Krag svigter tvangsbehandlede børn

Psykisk syge børn, som tvangsbehandles, har ikke samme retssikkerhed som voksne. Derfor kalder Enhedslisten sundhedsministeren i samråd.

Det er MetroXpress, som har taget sagen op og udpeget åbenlyse problemer med de nuværende regler.

Sundhedsminister skal forklare sig
Alligevel mener sundhedsminister Astrid Krag (SF) ikke, at der er behov for en lovændring. Det undrer sundhedsordfører Stine Brix.

- Det får mine alarmklokker til at ringe, når både Børnerådet og SIND siger, at vi har et retssikkerhedsmæssigt hul i loven, når psykisk syge børn bliver udsat for tvang, udtaler hun.

- Det er helt uforståeligt, at sundhedsministeren ikke vil se på, om loven er god nok. Astrid Krag svigter de børn, som udsættes for tvangsbehandling. Derfor har jeg kaldt hende i samråd.

Børn skal  have rettigheder
- Det er et voldsomt overgreb for et barn at blive spændt fast i bælte eller tvangsfodret. Derfor skal vi arbejde på at komme helt væk fra tvang, påpeger Stine Brix.

- Men når tvang finder sted, må det være et absolut minimum, at børn også har ret til at få en patientvejleder og ret til at klage. De rettigheder har de ikke i dag.

Normalt regnes det for tvang, hvis en patient ikke har sagt aktivt ja til en behandling. I sådanne tilfælde har patienten ret til en patientvejleder og til at klage. For børn under 15 år kan forældrene takke ja til behandlingen, og så regnes det ikke for tvang, selvom barnet er imod. Det betyder, at barnet fx ingen klagemuligheder har.

Stine Brix har stillet sundhedsministeren følgende samrådsspørgsmål:

  • Ministeren bedes gøre rede for retsstillingen for børn under 15 år, når de udsættes for tvangsbehandling, herunder hvordan retsstillingen var for børn under 15 år før ændringen af tvangsdefinitionen i 2006.
  • Mener ministeren at børn under 15 år, hvor forældrene samtykker til tvangsbehandling, bør få rettigheder på lige fod med voksne, der udsættes for tvangsbehandling, så de fx har ret til at klage over tvangsbehandling samt ret til en patientvejleder? 
Mandag, 30. april 2012 - 10:50

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]