Gå til hovedindhold

Asocialt og uambitiøst

Første del af vækstplanen er asocialt finansieret og skaber alt for få job, mener Johanne Schmidt-Nielsen.

- Nu venter vi så på anden akt, hvor regeringen sammen med højrefløjen vil skære i vores velfærd, for at bruge pengene på lettelser af selskabsskatterne. Det er løftebrud efter løftebrud. 

Finansieringen er ude i skoven

- Det er helt ude i skoven at tage penge op af lommen på to af de grupper af samfundet der har mindst - studerende og kontanthjælpsmodtagere for at bruge dem på tilskud til boligejerne og billigere sodavand. Hvem havde troet at en socialdemokratisk ledet regering ville stå i spidsen for det? spørger Johanne Schmidt-Nielsen.

- Aftalen viser også, at denne regering ligesom den forrige tilgodeser boligejerne frem for lejerne. Mens lejerne selv skal betale for renoveringen af deres boliger, så lader man studerende og arbejdsløse finansiere boligejernes renoveringsprojekter.

Tvivlsom job-effekt

Johanne Schmidt-Nielsen retter også en hård kritik mod aftalen, fordi hun opfatter den som uambitiøs i forhold til jobskabelse.

- Regeringen har selv tidligere peget på, at boligjobordningens tilskud til boligejere har en meget tvivlsom job-effekt. Hvis de samme penge i stedet var anvendt til offentlige investeringer i renovering af skoler, plejehjem og kollektiv trafik, havde vi fået langt flere private job for pengene, siger hun.

- Vi ville i Enhedslisten gerne have deltaget i en aftale, der kunne have sparket gang i jobskabelsen på en socialt ansvarlig måde, men regeringen har hele tiden set mod højre.

Mandag, 22. april 2013 - 9:52

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
christians[email protected]