Gå til hovedindhold

Årsmøde 2012: Principprogram til debat

Enhedslistens principprogram skal ajourføres, så det tager højde for den aktuelle politiske situation. Det besluttede årsmødet lørdag.

Der vil ikke, som hovedbestyrelsen foreslog, ligge et nyt principprogram klar til diskussion i 2013 og afstemning i 2014. Om det bliver aktuelt, skal først drøftes i arbejdsgrupper. Man allerførst skal det nuværende program opdateres.

Socialismen skal genfortælles
Finn Sørensen, der fremlagde hovedbestyrelsens mere vidtrækkende forslag, understregede, at et principprogram skal bygge på "en knivskarp analyse af den konkrete situation og dens plads i historien."

- Ellers kan man ikke fortælle den gamle historie om socialismen på en ny måde, så den forstås af de mange, der troede, at den døde med murens fald, udtalte han.

Ønsket om et mere letlæseligt program gik igen hos blandt andet Rasmus Bredde:

- Det nuværende program har et lixtal på 55. Det vil sige, at det er lige så svært at læse som lovtekster og tung akademisk litteratur!

Grundig debat er alfa og omega
Sarah Victoria Bruun, en af forfatterne til det endeligt vedtagne forslag, var mere forsigtig i sin udmelding:

- Vores ændringsforslag går ikke ud på, at vi ikke skal skrive principprogrammet om. Vi vil bare ikke på forhånd konkludere, at det hele skal skrives om. Vi ønsker en diskussion først.

Den gode diskussion var dog også et kernepunkt for Finn Sørensen:

- Det afgørende er, at vi får en god debat om, hvad vi vil med vores parti, og at vi efter sidste afstemning ikke kun er 25, men 421, der har fælles ejerskab til beslutningerne, udtalte han.

- Det næste bliver så at sørge for, at de sidste 8000 medlemmer også får ejerskab. Og at mobilisere dem til at mobilisere 80.000 til at mobilisere 800.000, der kan fortælle magthaverne, hvor skabet skal stå. 

Lørdag, 5. maj 2012 - 17:13

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]