Gå til hovedindhold

Aktuel udtalelse - Danmark og Nato ud af Afghanistan

Danmark er i krig. Sidste år blev det blodigste nogensinde under den otte år lange krig i Afghanistan. Mere end 30 danske soldater er blevet slået ihjel. Titusinder af afghanere er blevet dræbt i krigen. Langt de fleste ofre er civile.

Enhedslisten mener, krigen skal stoppes. Der skal ikke sendes flere unge danske mænd og kvinder i krig i Afghanistan. Afghanerne skal sikres fred og udvikling.

Partierne bag Danmarks deltagelse i Afghanistan-krigen har netop indgået en aftale om fortsat krig. På trods af tale om en begyndende tilbagetrækning næste år, er krigen blevet optrappet og vil blive voldsommere endnu. Det kommende år sætter USA 30.000 yderligere amerikanske tropper ind, mens andre NATO-lande sender 7.000 ekstra tropper. Også i Danmark er udgifterne til krigen eksploderet: Enhedslisten har fået frem at krigen har kostet 2,3 mia. kr. det seneste år. Det er alt for meget at bruge på krig, mener over halvdelen af danskerne.

Mest tragisk er det, at den øgede krigsindsats også betyder flere civile ofre. Vi hører næsten dagligt om uskyldige mennesker der bliver ofre for skud og bomber. Det betyder også, at modstanden mod NATOs besættelse vokser.

Krigens støttepartier siger, at afghanske soldater skal overtage sikkerheden. Men virkeligheden er, at NATOs mand, præsident Karzai, er ved magten på grund af valgsvindel og alliancer med kriminelle krigsherrer. 

For hver dag krigen fortsætter, bliver det vanskeligere at hjælpe Afghanistan frem mod fred og udvikling. Et helt nødvendigt første skridt er, at NATO trækker sine tropper ud. 
 - De danske soldater skal hjem. Og der skal udarbejdes en reel plan for tilbagetrækningen.
 - Vi skal give tilsagn om en massiv hjælp til økonomisk og social udvikling i Afghanistan, hvor halvdelen af befolkningen i dag lever i fattigdom.
 - Danmark skal også bidrage økonomisk til en neutral fredsbevarende FN-styrke, der kan sikre at en fredelig udvikling ikke væltes af ekstremister og krigsherrer.

Efter otte års krig er situationen desperat. Det er på tide at de øvrige partier i folketinget tager ansvar for krigen og ser på, hvordan vi kan sikre freden. Alt andet er foragt for menneskeliv. Det er ikke ansvarligt at fortsætte illusionen om at det går ok i Afghanistan. Vi ved, at det gør det ikke.

Lørdag, 15. maj 2010 - 17:04

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]