Gå til hovedindhold

åbent brev vedr. cuba-sagen

Til pressen, den 20. aug. 1997.

ÅBENT BREV TIL

Udenrigsminister Niels Helveg Petersen

Udenrigsministeriet,

Kære Niels Helveg Petersen,

VEDRØRENDE CUBA-SAGEN.

Jeg skriver til dig med opfordring om, at du snarest muligt giver udenrigspolitisk nævn en redegørelse for omstændighederne omkring nedskydningen af Joachim Løvschall på Cuba den 29. marts i år. Jeg skriver fordi Ekstrabladet i dag fremlægger oplysninger, som kræver en forklaring.

Det må afklares om advokat Bent Nielsen har ret i at der foreligger en ren likvidering. Jeg vil derfor foreslå at de danske myndigheder kræver af Cuba at der gennemføres en tjenstlig undersøgelse imod de ansvarlige soldater med henblik på at få afklaret, om der foreligger strafansvar. Det må også afklares, om soldaterne handlede indenfor rammerne af deres ordrer, i hvilket tilfælde Danmark må kræve at Cuba indfører nye regler, således at soldater ikke nedskyder civilpersoner på gaden.

Jeg synes det har taget lang tid at komme videre i denne sag og det bekymrer mig, hvis udenrigsministeriet har forsøgt at få familien til at undgå offentlig omtale af sagen. Jeg blev af regeringen bibragt det indtryk, at familien selv havde bedt om at vi skulle gå stille med dørene, men Ekstrabladets fremstilling af sagen efterlader et andet indtryk.

Det er efter min mening nødvendigt at de mange spørgsmål, som står ubesvarede i denne sag, nu med ufortøvet energi bliver opklaret af udenrigsministeriet.

med venlig hilsen - Keld Albrechtsen

Onsdag, 20. august 1997 - 0:00

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]