Gå til hovedindhold

Stands støtten til ulovlige bosættelser

Socialborgmester Mikkel Warming fra Enhedslisten kritiserer Københavns kommunes investereringer i selskaber, der støtter ulovlige, jødiske bosættelser på Vestbredden.

Københavns kommune har investeret knapt 13 millioner kroner i selskaber, der er aktive i de ulovlige jødiske bosættelser, skriver bladet Kommunen i dag.

Jernbane hjælper besætterne
Det drejer sig blandt andet om 5,4 mio. kr. til selskabet Veolia, der vil forbinde de ulovlige med Jerusalems centrum via en letbane.

Det vil gøre det lettere for bosætterne at besøge den hellige by og dermed cementere den ulovlige besættelse af Vestbredden. Derfor har Københavns investeringer mødt voldsom kritik fra både palæstinensiske og israelske NGO'er.

Københavns egen socialborgmester, Mikkel Warming fra Enhedslisten, er fortørnet og mener, at Københavns kommune går imod sin egen investeringspolitik.

Etisk investeringspolitik skal justeres
Sidste år vedtog kommunen nemlig en såkaldt etisk investeringspolitik, der stiller en række krav til de firmaer, som Københavns kommune investerer i. De skal overholde FNs konventioner om menneskerettigheder, miljøbeskyttelse og arbejdstagerrettigheder.

København har valgt at investere i Vestbredden, selvom FN direkte anbefaler, at man skal være særligt opmærksom på virksomheder i konfliktområder. Det tyder på, at kommunens etiske investeringspolitik er utilstrækkelig, og det vil Mikkel Warming ændre på.

Derfor vil han via sin plads i økonomiudvalget tage sagen op, så det fremover ikke skal være muligt at støtte de ulovlige, jødiske bosættelser.

Torsdag, 20. maj 2010 - 11:34

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]