Gå til hovedindhold

PET-sagen: Skal hver sten fortsat vendes?

Regeringen trækker tiden ud ved ikke at forhandle om en undersøgelse. Fortsætter
det på den måde, gennemfører Enhedslisten sin egen.

- I dag for præcis et år siden
viste TV2 det første af to programmer om Politiets Efterretningstjeneste
(PET). Her blev det afsløret, at PET have stået bag infiltration
af blandt andet det lovlige politiske parti, Socialistisk Arbejderparti
(SAP). Siden er der kommet afsløring på afsløring af
tjenestens aktiviteter.

- Dengang lovede ikke bare justitsminister
Frank Jensen men også statsminister Poul Nyrup Rasmussen, at hver
en sten skulle vendes. I dag må vi konstatere, at stene fortsat
ligger tungt over sagen, siger Søren Søndergaard.

- For et halvt år siden – i august
- kom justitsministeren med endnu et løfte. Nu skulle der gennemføres
en kommissionsundersøgelse af PET. Det skete, efter at der var fundet
dokumenter, som viste, at PET muligvis har handlet i lodret strid med
den såkaldte 1968-erklæring. I den erklæring garanterede
daværende statsminister Baunsgaard, at PET ikke måtte registrere
borgerne for lovlig politisk virksomhed. Og den 28. oktober 1998 fremsatte
han et lovforslag (L 65).

- Men i dag – et år efter sagens
afsløring og et halvt år efter Frank Jensens løfte
om at få gennemført en kommissionsundersøgelse – er
der intet sket for at få vedtaget den lovede lovgivning. Ministeren
fører ingen forhandlinger – i hvert fald ikke med os! – om sit lovforslag.

- Dette finder vi helt uacceptabelt. Nyrup
og Frank Jensen lover befolkningen, at denne sag – som jo handler om brud
på de grundlæggende demokratiske spilleregler – skal undersøges.
Men samtidig lægger de sagen død. PET-sagen stinker. Det har
den gjort længe. Nu begynder de overgemte løfter fra regeringen
også at lugte!

- Hvis Frank Jensen ikke kan finde ud af
selv at gøre noget for at få gang i sten-venderiet, så
bliver vi jo nødt til at hjælpe ham. Det kan jo ske på
mange måder: for eksempel ved at bede ham om at reservere fast plads
i Folketingets spørgetid hver onsdag, hvor vi så må
få afklaret hver eneste ene af de mange spørgsmål, som
sagen har rejst.

 

Mandag, 1. marts 1999 - 0:00

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]