Gå til hovedindhold

Hovedbestyrelsens beretning

1. Indledning
2. Den økonomiske krise
3. Valg
4. Klimatopmødet
5. Forårets aktiviteter
6. Arbejdet i Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget
7. Organisationens tilstand.
8. Konklusion


1. Indledning
Det sidste år har været præget af flere politiske forhold. Oppositionen i forhold til regeringen er blevet tydeligere. Dette er mest markant ved, at S og SF i stadig stigende omfang markere sig som kommende regeringsbærere. Både de radikale og Enhedslisten har i den sammenhæng haft en sekundær rolle og det har også afspejlet sig i mediernes fokus når der har været talt om et kommende regeringsalternativ. Det er paradoksalt alt den stund at de radikale og Enhedslisten vil blive den kommende regerings forudsætning. På sidste årsmøde præciserede Enhedslisten at vi ville få en afgørende rolle for en sådan regering. Folketinggruppen fremlagde dengang den såkaldt 100 dages plan. Vi har frem til dette årsmøde og med de papirer der ligger til beslutning gjort dette arbejde færdig. Der kommer ikke nogen ny regeringen uden Enhedslisten og der kommer med sikkerhed ikke nogen ny politik.
Som det fremgår nedenfor, så har HB haft sit fokus på fire ting; Krisen, kommunalvalg, klima og det kommende folketingsvalg. Desuden fik Enhedslisten direkte og indirekte en afgørende rolle i forbindelse med EU parlamentsvalget. Selvom vi ikke som parti stillede op, så deltog mange medlemmer aktivt i valgkampen og vi havde medlemmer der stillede op på begge modstanderlister, Folkebevægelsen og Junibevægelsen. Desværre blev Junibevægelsen ikke repræsenteret, men Folkebevægelsen blev styrket og er nu repræsenteret ved Søren Søndergaard.
Der er blevet arbejdet godt med alle beslutningerne fra sidste årsmøde, men det er måske lidt symptomatisk, at noget af det der mediemæssigt og politisk kom til at fylde, slet ikke var med i vores arbejdsplan. Det drejer sig f.eks. om hele Irak asyl sagen, hvor Enhedslisten gjorde en god figur. Det drejer sig f.eks. om Enhedslistens støtte til de aktionerende skraldemænd, minikampagner mod kampfly og mod besparelserne på hospitalerne.
HB må som politisk og organisatorisk ledelse tage beslutninger og agere i forhold til den aktuelle politiske situation og partiets formåen organisatorisk og økonomisk. Det har denne hovedbestyrelse også tilstræbt. Det må så være op til årsmødet at bedømme, om vi har vurderet korrekt, hvis vi måske ikke har gennemført alt tilfredsstillende, i forhold til hvad der er blevet vedtaget på foregående årsmøder.

2. Den økonomiske krise
Den økonomiske krise, der startede i sidste halvdel af 2008 har udviklet sig i hele 2009 med over 120.000 arbejdsløse og denne udvikling fortsætter i 2010, hvis ikke vi får stoppet regeringens politik med bankpakker, skattelettelser, velfærdsforringelser og økonomiske stramninger. Arbejdsløsheden og presset på løn, arbejdsforhold og levevilkårene for især de arbejdsløse vil yderlige stige. Derfor er der i efteråret og i løbet af vinteren gennemført en kampagne med forslag til omfordeling fra rig til fattig, grønne jobplaner, afskaffelse af fattigdomsydelser, kontrol med finanssektoren, en finanslov med rød-grøn ansvarlighed. Kampagnen har været mangesidig med forslag og forespørgsler i folketinget, tema på hjemmesiden under overskriften: "Lad de rige betale krisen", folder til uddeling, aktioner på gaden, udarbejdelse af et mere teoretisk analysemateriale i form af et krisehæfte, som er diskuteret på afdelingsmøder og på kriseseminaret i februar.
Det har været vanskeligt at involvere afdelingerne i efterårskampagnen samtidig med kommunalvalget. En del afdelinger har dog uddelt materiale og afholdt debatmøder, og de lokale afdelinger har kunnet bruge dele af forslagene i deres kommunalvalgskamp.
Krisens undertrykkende karakter og regeringens asociale politik vil forsat være politiske udfordringer i 2010 og under valgkampen. Derfor har HB stillet forslag til årsmødet om Enhedslistens svar på krisen.

3. Valg
Det andet store tema i denne HB-periode har været forskellige valg: EU-parlamentsvalget, kommune- og regionsvalget og forberedelse af næste folketingsvalg.

EU-valget
Op til EU-parlamentsvalget opfordrede Enhedslisten til at stemme på EU-kritiske lister og socialistiske kandidater, der vil kæmpe for at arbejderrettigheder, sundhed og miljø ikke bliver underlagt hensynet til det indre marked. Det blev til en mini-kampagne med en enkelt Enhedsliste-folder og støtte til valgkampen for Folkebevægelsen og Junibevægelsen.
Mange afdelinger deltog aktivt i valgkampen for bevægelserne.
Folkebevægelsen fik en flot fremgang og HB udtrykte glæde over valgresultatet og de mange stemmer på Søren Søndergaard og andre kandidater på Folkebevægelsens liste, der også er medlemmer af Enhedslisten. Desværre blev Junibevægelsen ikke valgt ind og gik væsentligt tilbage, hvilket førte til Junibevægelsens lukning i september måned. Denne udvikling betyder, at Enhedslisten fremover må styrke sit engagement og arbejde for en øget opbakning til Folkebevægelsen og en linje, der arbejder mod EU's angreb på velfærd og miljø.
Lissabon-traktaten er trådt i kraft 1.december 2009, hvilket bl.a. betyder at flere politikområder bliver besluttet i EU, og at EU-parlamentet får øget indflydelse. En folkeafstemning om de danske EU-forbehold kan ske når som helst, men måske først efter næste folketingsvalg. Derfor har HB haft EU-politikken og strategien på dagsordenen, og besluttet hvordan vi kan øge indsatsen sammen med Folkebevægelsen og få flere Enhedsliste-medlemmer til at deltage aktivt. Det sker bl.a. ved at deltage i Folkebevægelsens strategikonference, at afholde et Enhedsliste-seminar om Lissabon-traktaten og EU-forbeholdene, at arbejde for at få flere medlemmer til at blive aktive i EU-bevægelsesarbejdet og inddrage EU-politikken i de generelle politiske debatter og politiske kampe.

Kommunalvalgskampagnen
Kommune- og regionsvalget har været hovedaktiviteten i organisationen i efteråret 2009.
Samlet set gik Enhedslisten tilbage i forhold til sidste kommunalvalg, men i forhold til folketingsvalget i 2007 med et valgresultat på 2,2%, er 2,6% til regionsvalget en lille fremgang. Desværre mistede vi mandater i regionsrådene, så vi kun har 2 tilbage i Region Hovedstaden. I Region Sjælland var vi kun få stemmer fra at få valgt 1 mandat. Ringsted fik et godt valg med 3% af stemmerne.
I mange kommuner gik Enhedslisten tilbage i forhold til sidste kommunalvalg, især udenfor de større byområder. En af forklaringerne på tilbagegangen er, at flere kommuner har reduceret antallet af byrådsmedlemmer. Vi kan dog glæde os over flere røde kommuner med bl.a. vores stemmer fra valgforbund. Og vi kan glæde os over, at København fik en fremgang fra 9,5% til 10.9% og kun manglede få stemmer fra et ekstra mandat.
I flere kommuner gik Enhedslisten frem med 0,5% eller mere : København, Frederiksberg, Albertslund, Gladsaxe, Rødovre, Helsingør, Vordingborg, Odense, Lyngby-Tårbæk, Faxe, Lolland, Ringsted, Silkeborg og Hjørring. Vi må evaluere og finde ud af, hvad forskellene skyldes: aktiviteter, kendte personer, befolkningssammensætningen, valgmaterialets udformning, kommunikationsstrategier mv.
Valgkampen var organiseret med en stor gruppe, bredt sammensat af valgte repræsentanter, ansatte og frivillige. Ud af budgettet blev der ansat en midlertidig kommunalsekretær der bl.a. stod for et elektronisk kommunalpolitisk nyhedsbrev, relevante materialer på hjemmesiden, kommunalpolitiske seminarer mv. Der blev udarbejdet fælles materiale med mulighed for lokale særpræg til de lokalområder, der ønskede det. Der blev gjort en stor indsats for at få lokale hjemmesider op at køre for at understøtte den lokale valgkamp. I de større kommuner, som f.eks. København kørte man en selvstændig kampagne med egne materialer og hjemmeside.
Rigtig mange medlemmer og ansatte i landsorganisationen har ydet en kæmpeindsats.
De politiske hovedtemaer for valgkampen blev fastlagt på sidste årsmøde; nemlig klima og miljø, solidarisk velfærd samt demokrati og borgerinddragelse. Temaerne var relevante i valgkampen og fungerede godt.
Temaet om kollektive løsninger frem for private blev særlig relevante under valgkampen, da skraldemænd protesterede mod uanstændige arbejdsforhold og chikane mod deres talsmand i det privatiserede renovationsfirma. I den forbindelse udtalte HB bl.a. at renovationen skal tilbage til det offentlige, for at vi i fællesskab kan sikre ordentlige arbejdsvilkår og god service for borgerne. Og en række afdelinger støttede de strejkende på forskellig vis.

Valgkampen til folketingsvalget i gang
Folketingsvalget kan komme når som helst, derfor har HB nedsat en valgkampledelse, der er i gang med forberedelserne. HB har drøftet mulige scenarier, målgrupper, strategier og temaer. Der er ansat en kampagnesekretær for en del af valgkampmidlerne. De overordnede parlamentariske strategier for en ny regering og en anden politik bliver fremlagt som dokumenter på dette årsmøde. Valgkampforberedelserne er en væsentlig del af den fremlagte arbejdsplan.

4. Klimatopmødet
Det tredje store politiske tema for HB har været klimatopmødet. HB har løbende drøftet og besluttet de overordnede temaer og hvilke aktiviteter, vi skulle deltage i. Det officielle topmøde var en fiasko, men på den anden side var det bedre, at der ikke blev vedtaget noget, end en dårlig aftale, der ville blive fulgt de næste mange år med negative konsekvenser for klimaet og de klimasårbare lande.
Enhedslisten har længe arbejdet med klimapolitik og har udarbejdet en hel del materiale i klimakampagnen i foråret 2009. Enhedslisten har udarbejdet en klimaplan for Danmark med bæredygtige løsninger og en reduktion af CO2 på 50% inden 2020 og med 80-90% inden 2040.
Op til klimatopmødet havde Enhedslisten 3 hovedkrav: De rige lande skal gå forrest med mindst 40% reduktion, støtte til de fattige lande (med 6 mia. fra Danmark), ingen handel med varm luft. Disse krav forsøgte vi igen og igen at få på dagsordenen sammen med andre partier, miljøorganisationer, udviklingsorganisationer i Danmark og internationalt.
Klimaforums deklaration lå meget tæt op ad Enhedslistens politik, derfor skrev vi under sammen med 394 andre organisationer fra hele verden.
HB havde prioriteret 2 hovedaktiviteter op til klimatopmødet: deltagelse i og mobilisering til 12.december demonstrationen og workshops på Klimaforum.
I forhold til 12.december demonstrationen foregik forberedelsen i et samarbejde med SUF, dels som en del af skolestartskampagnen og dels som en del af 12.december-initiativet.
SUF og Enhedslisten havde et rigtig godt samarbejde omkring at få etableret en stor, mangfoldig, sjov og seriøs blok i demonstrationen. P.g.a. politiets kritisable ageren er der desværre et efterspil med retssager og undersøgelser via Folketinget.
På Klimaforum arrangerede Enhedslisten 2 workshops med mange mødedeltagere:
1) Kapitalisme og klimakrise sammen med venstrefløjsorganisationer i Europa og 2) CO2 neutralt Danmark sammen med miljøorganisationer i Danmark.
Enhedslisten havde bl.a. inviteret en række europæiske venstrefløjsorganisationer til reception i København d. 11. december for at stifte kontakter og debattere klimapolitik; det blev til ca. 100 deltagere.
De alternative klimaaktiviteter i Klimaforum, klimademonstrationer mv. viste overraskende stor opbakning samt ambitiøse, konkrete og realistiske bud på klimapolitiske løsninger. Nu har vi en situation, hvor vi må arbejde på at gennemføre en bedre klimapolitik i EU, i Danmark, i kommuner og lokalt. Og vi må styrke de klimabevægelser og organisationer i Danmark og internationalt, der kan lægge pres på politikere her og nu og på de næste internationale topmøder i Bonn, i Mexico osv.

5. Forårets aktiviteter
Forårets kampagne handlede dels om OK2010 og dels om 100-års jubilæet for kvindernes internationale kampdag 8.marts. Denne beretning skrives i januar/februar, hvor vi er i den forberedende fase, derfor må en endelig vurdering indgå i den mundtlige beretning
Hovedtemaerne for kampagnerne har været: Lige løn, lige ret, lige vilkår.
OK-aktiviteterne i Enhedslisten har dels været fagligt weekendseminar, OK-møder i faglige netværk, og dels udarbejdelse af materiale til en OK-side på hjemmesiden og dels uddelingsmateriale.
8. marts 2010 er 100 året for Kvindernes Internationale Kampdag, der blev besluttet på en kvindekonference i København i 1910. I den anledning har en række aktiviteter været planlagt omkring 8. marts af såvel kvindeorganisationer, partier og faglige organisationer. Enhedslisten har været meget aktivt involveret i flere af disse initiativer. Det drejer sig om en faglig demonstration i København under parolen "Lige løn, lige ret og lige vilkår", der har fået opslutning fra en lang række faglige organisationer og arbejderpartier. Udover landet er Enhedslisten med i lignende initiativer, dog ikke i det omfang vi havde ønsket. Enhedslistens kvindeudvalg er medarrangør af en demonstration mod sexkøb, hvorimod Enhedslistens queer-udvalg støtter sexarbejdernes interesseorganisations demonstration for rettigheder. Desuden er Enhedslistens kvindeudvalg hovedarrangør sammen med EL-FEM, tilknyttet European Left, af en International Kvindekonference i Borups Højskole med talere og deltagere især fra Europa for at markere 100-året - og herudover medarrangør af et debatmøde om ligeløn.

6. Arbejdet i Hovedbestyrelsen (HB) og Forretningsudvalget (FU)
HB har også i denne periode brugt en del tid på årsmødeforberedelse. Herunder debat om parlamentariske strategier, holdninger til finanslovsforslag, krise- og klimapolitiske udfordringer samt forbedring af det organisatoriske arbejde og udvikling. Sådan som det også fremgår af årsmødepapirerne.
P.g.a den meget tid der bliver brugt på årsmødeforberedelse har der igen været en debat i HB om rytmen i organisationen og om HB's arbejde. Der har været diskuteret 3 forslag:

1) "FU uddelegeres politisk beslutningskompetence for at lette sit arbejde". FU har udarbejdet retningslinjer for deres arbejde, foretaget en arbejdsdeling med ansvarsområder til hvert FU-medlem, der sammen med Landskontoret, arbejdsgrupper og andre sørger for at gennemføre kampagner og HB-beslutninger. Dette er der fuld opbakning til og det arbejdes der med.

2) "HB reduceres til 21 medlemmer for at skabe mere kappestrid om at vælges til HB, både blandt mænd og kvinder. Det kan være med til at opgradere HB´s betydning som ledelse og forbedre HB´s sammensætning." Dette har der ikke været opbakning til i HB.

3) "Årsmødets rytme og funktion ændres så årsmøderne får mere plads til at udvikle politik. Indholdet af årsmøderne ændres: Hvert 2. år afholdes årsmødet med fuld politisk og organisatorisk dagsorden. Hvert 2. år koncentreres dagsordenen om politikudvikling samt politiske udmeldinger og aktiviteter."

Dette har der ikke været opbakning til i HB.

Der har været enighed om at prioritere de aktuelle politiske diskussioner og tage de overordnede beslutninger på møderne, mens gennemførelsen af de mange konkrete opgaver ifølge arbejdsplanen har været uddelegeret til arbejdsgrupper og FU. De relativt mange nye og yngre HB-medlemmer har været en aktiv og konstruktiv del af HB, som lover godt for det fremtidige HB-arbejde.
I det nuværende HB er der enighed om, at 10 møder, hvoraf de 8 har været weekend-møder, er for mange. Indimellem har HB ikke været beslutningsdygtige p.g.a. for stort fravær, derfor foreslås det, at det kommende HB nøje overvejer antallet af møder og mødeform.
Der har været et par udskiftninger af HB-medlemmer p.g.a. ansættelse i organisationen, arbejdspres og personlige årsager, men ikke flere end der plejer.
HB har efterhånden fået udviklet en god arbejdsform med overordnet stillingstagen til projektplaner i forhold til kampagner og udadvendte aktiviteter samt evalueringer heraf, mens arbejdsgrupper tager sig af at planlægge, koordinere og sørge for gennemførelsen af planerne.
Denne arbejdsform giver plads til at HB kan agere som ledelse og tage de overordnede beslutninger og vedtage politiske strategier og retning. Men der er stadig plads til forbedringer.

Forretningsudvalget har også i denne periode været karakteriseret ved at have mange opgaver i forhold til et relativt lille FU. Størstedelen af tiden har det bestået af 5 medlemmer: Line Barfod, Nikolaj Villumsen, Bruno Jerup, Inger V. Johansen og Marianne Frederik. Brian S. Nielsen og Ulf V. Olsen har også deltaget som FU-medlemmer i en del af møderne.

Fredag, 14. maj 2010 - 17:33

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]