Gå til hovedindhold

Vi løfter hinanden der, hvor det er rart at være

Mød Næstehjælperne – et spritnyt netværk for mennesker, der på én gang vil protestere mod de såkaldt fattiggørende reformer og samtidig hjælpe hinanden.

 Sarah Glerup, Rød+Grøn

Jeg har ventet en time på at tale med de fem aktivister, der har grundlagt Næstehjælperne, for deres møde med Finn Sørensen gik over tid. Det overrasker mig ikke, for Jim, Maria, Carsten, Linda og Ulla har meget på hjerte. Det er faktisk første gang, de alle sammen mødes uden for cyberspace, men de ping-ponger lystigt, som har de kendt hinanden i årevis. Reelt har de fleste af dem kun kendt hinanden i lidt over syv uger, siden 4. juli, hvor gruppen ”Næstehjælperne” blev født på Facebook.

Det startede som en tilfældig snak og et Facebook-opslag på Carstens side med overvejelsen: Kan man lave en gruppe, hvor vi både protesterer og hjælper hinanden? Og hvis Carsten havde fået sovet på det, var gruppen næppe blevet til noget, men hans kæreste Linda er typen, der presser på. Hun kendte Ulla og havde stødt på Maria på nettet. Jim stødte til to dage senere, men det er en helt anden historie.

Siden da har gruppen fået 5.000 medlemmer, og fem byer har selv oprettet lokalafdelinger. På mit allerførste spørgsmål – hvordan bliver man Næstehjælper? – er svaret såre simpelt: Man melder sig bare ind i Facebook-gruppen og beder om hjælp eller finder ud af, hvad man kan hjælpe med.

Cyber-kram og perleplader
Næstehjælpernes grundlæggere har fra starten været enige om, at gruppen ikke er partipolitisk – men man er politisk på den måde, at alle er enige om, at de fattiggørende reformer af kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjob og førtidspension skal væk. Derudover er der plads til folk af alle politiske farver inklusiv dem, der helst undgår politik i det hele taget.
På samme måde er der plads til andre typer aktivisme end de klassiske. På Facebook-gruppens væg kan man se, at folk bidrager med alt fra juridiske råd over peptalks i en krammetråd til helt konkret at sende flag og stearinlys til en mor, der ikke har råd til at fejre sit barns fødselsdag. Carsten forklarer hvorfor:
- Nogle af os er vant til at gå til demoer eller uddele flyers, men det er Næstehjælpernes målgruppe ikke nødvendigvis. Så vores koncept er: Bidrag med lige præcis dét, du kan!

- Fortæl om perlepladerne, Linda! lyder det begejstret fra flere på én gang, og det gør Linda:
- Ja, perlepladeprojektet er et godt eksempel. I visse fraktioner af det aktivistiske miljø kan man godt møde en tendens til at gøre grin med perleplader og plysbamser. Men de virker! Når vi hænger flyers op, drukner de hurtigt i mængden. Men hvis man sætter perlepladehjerter rundt om, så lægger folk faktisk mærke til dem. Perlepladerne virker samtidig på en anden måde: Nogle mennesker har aldrig været politisk aktive før, men er til gengæld rigtig gode til at lave perleplader. De er ikke klar på at gå til demo eller dele flyers ud, men nu kan de alligevel gøre noget for at protestere aktivt.
- Vores målgruppe er folk, der er vanvittigt nedbrudte. Så vi kan ikke starte med at forlange, at de står som Lenin, indskyder Ulla, der fortæller, at hun selv har været der for bare et år siden.
Næstehjælperne har også en strikkeklub.
- Det er måske heller ikke en traditionel måde at mobilisere på, men jeg tror, man kan sammenligne det med rødstrømpernes basisgrupper i 70’erne, for der sker det samme, bare tilsat perleplader og strikketøj: At vil man gerne have folk til at løfte sig, så må man gøre det dér, hvor de synes, der er rart, forklarer Linda.

Alle skal vide, at de kan noget
Carsten fremdrager fluks et eksempel på, at tilgangen virker:  
- Vi har ikke så mange lokalgrupper endnu, men én af dem er i Aarhus. På et tidspunkt bliver jeg tagget i et opslag på Facebook, fordi Maja Albrechtsen fra Enhedslisten i Aarhus har bedt os holde et oplæg. Og de her søde mennesker i Næstehjælpernes Aarhus-gruppe spørger, om jeg vil gøre det. Men jeg synes jo, at det må være vores folk netop i Aarhus, der holder det oplæg. De to kvinder går så ud og gør det. Og den ene kommer tilbage og er sindssygt høj over oplevelsen. Hun sagde til mig i telefonen i dag: ”Når jeg siger til jer, at jeg har haft et stort vægttab, at det her skiftede, da jeg begyndte i Næstehjælperne, fordi jeg bliver mødt som et menneske, så er det ikke løgn.” Pludselig havde hun mod til at stille sig op og tale for nogle mennesker i Aarhus og få ros! Hun er oppe at flyve over, at hun har fået at vide, at hun kan noget.

- Det mister man jo troen på, når man er i det system, indskyder Ulla, mens Jim nikker vidende:

- For mig at se er 95 procent af værdien af Næstehjælpernes nationale Facebook-gruppe, at nogle søde, lidt småfjollede mennesker laver krammetråde eller skriver: ”Nu har jeg været herinde i fire dage, i dag tror jeg, at jeg vil gå udenfor”. Det er en slags empowerment – ét menneske får andre til at tænke ”fedt, det kører for dig!”.
Carsten gør sit eksempel færdigt:
- Hende, der startede den meget populære krammetråd, er faktisk den kvinde, der endte med at stå og holde oplæg i Aarhus. Det siger ikke så lidt!

Drop akademiseringen – mød menneskerne
Når de fem snakker, er det meget tydeligt, at der ikke skelnes særligt skarpt mellem de mennesker, der er ramt af reformer, og de mennesker, som ikke er. Alle hjælper hinanden i det omfang, de kan, alle har værdi. Der er ikke noget ”dem” versus ”os” at spore. Jeg spørger, hvordan vi i Enhedslisten kan blive lige så gode som Næstehjælperne til at løfte i flok sammen med mennesker, der ellers umiddelbart er meget udsatte.

For Ulla og Jim handler det slet og ret om at møde mennesker i den virkelige verden.
- Gå ind og kig i nogle af Facebook-grupperne for syge og invitér dem! Nu sidder jeg her og er pludselig blevet én af dem, der bliver inviteret, men det var jeg altså ikke for meget kort tid siden, forklarer Ulla.

- Tag det menneskelige møde i stedet for at gøre alting så akademiseret. Men det kræver, at I tør sætte jer selv lidt på spil. Du kan vælge at skrive en seks siders klumme på Modkraft. I stedet kunne du også sige: ”Prøv og hør her, venner, jeg vil gerne vide, hvem I er! Skal vi mødes til en kop kaffe på studentercaféen i Aarhus, eller er der nogen, der spiller guitar?”.

Maria mener, at venstrefløjen generelt skal støves af, hvis vi vil have flere i tale:
- Jeg synes, at vi på venstrefløjen har et problem med at synes, at vi er for fede til den her verden. At det er os, der ved, hvad der er det rigtige. Når nogen taler til mig på den måde, så bliver jeg vildt irriteret! Og det er nok en grund til, at venstrefløjen har fejlet på mange socialpolitiske områder.
Det, at lære af andre, at lytte til hinanden i et fællesskab, er for Carsten pointen med det hele:
- Summeret op handler det vel om, at vi sammen taler os ind i et ’os’. Også i sproget. I et fællesskab. Vi skal ikke tale til, ikke tale om reformramte, men tale med. Vi oplever nu i Næstehjælperne, at mange, der ikke har følt sig som en del af et ’os’, siger: ”Vi er en del af ’os’. Vi tror på det. Tak for det!”.

Går Næstehjælperne regeringens ærinde? Læs vores ekstra netinterview her.

Forrest fra venstre: Maria Pedersen, Carsten Larsen og Ulla Curdt. Bagest fra venstre: Jim Kildegaard og Linda Villadsen.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]