Gå til hovedindhold

Arbejde er ikke altid billetten til fællesskabet

For folk med meget lille arbejdsevne er førtidspension den bedste vej til social inklusion. Det konkluderer forsker Iben Nørup, der i medierne har kaldt reformerne af fleksjob og førtidspension for ”dundrende fiaskoer”.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

Da Iben Nørup skulle skrive Ph.D., var psykisk sårbare unge førtidspensionister i medievælten. Unge, der ifølge Inger Støjberg ”blev efterladt på perronen”, var hovedargumentet for reformen af fleksjob og førtidspension, som blev indført af partierne fra SF til LA med virkning fra 1. januar 2013. Men da Iben Nørup gik tallene igennem, faldt argumentet fra hinanden.

- Det viste sig, at der ikke var ret mange unge, der fik førtidspension. De få, der var, fik det primært på grund af mental retardering, og så var der en gruppe skizofrene. Sårbarhedsdiskussionen blev ligegyldig. Det var et pseudoproblem.

Beskæftigelse løser ikke sociale problemer
Det næste reformargument, Iben Nørup tog fat på, var bekymringen for, at syge uden for arbejdsmarkedet bliver socialt isolerede.

- Det undrede mig, at politikere blev ved med at bruge det her argument med, at arbejde fremmer social integration. Eneste dokumentation, jeg kunne finde, var et meget gammelt casestudie gennemført i Østrig i 1930’erne. Det handler om en by, hvor industrien lukker. Det er lavet, før kvinder kom ud på arbejdsmarkedet og i en kontekst, hvor man ikke havde et socialt sikkerhedsnet overhovedet. Jeg tænkte: Kan man virkelig konkludere de samme ting i dag, i vores kontekst? Og det fandt jeg simpelthen ikke.

Faktisk fandt Iben Nørup det modsatte: For nogle er førtidspension en bedre vej til social integration.

- Argumentet om, at hvis man ikke arbejder, så fører det til social deprivation, det kunne jeg ikke se statistisk. For dem, der var ude af stand til at arbejde, kunne førtidspension tværtimod forbedre deres muligheder for at deltage i sociale aktiviteter.

Hun tilføjer hurtigt, at man selvfølgelig fortsat skal forsøge at hjælpe folk med nedsat arbejdsevne i beskæftigelse.

- Men det er kun meningsfuldt, når folk faktisk kan varetage en form for arbejde. Og man skal ikke gøre det, fordi man tror, at det løser folks sociale problemer.

Beskæftigelses- og socialpolitik skal skilles ad

Argumenterne bag reformerne af fleksjob og førtidspension holder altså ikke, og effekterne af reformerne har da også haltet.
- Jeg vil tøve med overhovedet at tale om en effekt. Før 2013 var der jo også folk, der ansøgte om pension, men fik afslag og overgik til ordinær beskæftigelse på sigt, fordi de blev raske. Den gruppe – mennesker, som aldrig ville have fået en pension dengang – er talt med i den nye statistik. Og før reformen arbejdede en del af førtidspensionisterne nogle timer om ugen i skånejob, forklarer Iben Nørum og fortsætter:

- Den gruppe er sammenlignelig med nogle af de nye fleksjobbere, der arbejder 12 timer eller derunder. Så det tyder ikke på nævneværdig effekt. Det handler bare om, at man kalder det noget andet.

Iben Nørup mener, at et centralt problem ved tidens reformer er, at beskæftigelsespolitik og socialpolitik bliver sammenblandet.

- Det bør være berettiget at fokusere på trivsel, også når vi har med mennesker at gøre, der ikke kan arbejde. Og uanset hvad er det vigtigt at adskille den økonomiske motivationstankegang fra indsatser, der skal investere i mennesker. Og så er der altså et etisk problem i, at de her reformer tager selvbestemmelsen fra nogle syge borgere, påpeger hun og uddyber:

- I helbredssektoren ville de have ret til at frasige sig behandling og selv vælge, hvad der sker med deres krop og helbred. Men i beskæftigelsessystemet har de samme syge mennesker ikke den autonomi. Og det tab, viser min forskning, har en afsmittende effekt på stort set alt andet.

Iben Nørup er ansat ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet. I denne Rød+Grøn-netartikel reflekterer hun over, hvorvidt der er sket et skred i vores syn på arbejde.

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Reformen i tal
Fra førtidspensions- og fleksjobreformens indtræden 1. januar 2013 og frem til juli 2015 er 3.376 sager afsluttet. Heraf er:

  • 31 personer kommet i ordinær beskæftigelse.
  • 115 personer er kommet i fleksjob af gennemsnitligt syv timer pr. uge.
  • Mindst 23 personer afgået ved døden.*

* Tallet er fra marts 2015 og medregner ikke evt. dødsfald fra april-juli.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]