Gå til hovedindhold

Kontanthjælpsloftet vil føre til eksplosion i udsættelser

Boligen er noget af det vigtigste i et menneskes tilværelse. Hvis vi ikke ved, hvor vi skal bo om to måneder, så påvirker det alle andre aspekter af vores liv. Det giver en fundamental uvished, som gør os dårligere til at arbejde, studere, til at være kærester eller forældre.

Mikkel Warming

Når mennesker bliver sat ud af en bolig, er det ofte enten konsekvensen af eller starten på en social nedtur. Ikke bare for lejeren, men også i høj grad for eventuelle børn, der bliver rykket op med rode, måske skal skifte skole og ikke aner, hvor de skal sove om en måned.

For et boligselskab og en kommune kan en udsættelse også koste dyrt, som følge af ubetalt husleje og istandsættelse, genhusning og besvær med at finde en ny bolig, såfremt kommunen er forpligtiget hertil. Derfor har kommuner og boligselskaber med succes arbejdet målbevidst på at forhindre udsættelser i de seneste år.

Men nu risikerer tusinder af børn at ende på gaden. Regeringen, Dansk Folkeparti og de andre borgerliges kontanthjælpsreform betyder nemlig, at mange mennesker bliver så fattige, at de ikke kan betale huslejen.

Børnene skærmes ikke længere
Indtil nu har det været et mål for den sociale indsats så vidt muligt at skærme børn mod konsekvenserne af fattigdom. Derfor har der været mulighed for særlig støtte og boligsikring til fattige børnefamilier. Med loftet over kontanthjælpen forsvinder det princip nu fra dansk socialpolitik.

Kontanthjælpsloftet er udtænkt, så man akkurat kan få kontanthjælp og børnepenge – men ikke meget mere. Det rammer for alvor familier med børn, især eneforsørgere. I dag kan en enlig forælder med et barn maksimalt få 3.500 kr. i boligsikring. I fremtiden er beløbet blot 615 kr. I gennemsnit vil 13.000 enlige forsørgere miste 22.000 kr. om året i rådighedsbeløb.

Samtidig indføres en regel om, at man som kontanthjælpsmodtager skal have 225 timers normalt, ustøttet arbejde om året for at få ”fuld” kontanthjælp. Ellers trækkes man op til 1.000 kr. om måneden. For et par på kontanthjælp kan det være den enes kontanthjælp, der helt forsvinder – altså halvdelen af hustandens indkomst.

2017 vil byde på eksplosion i udsættelser
For de mange mennesker, der i forvejen levede med en ekstremt stram økonomi, er risikoen for ikke fremover at kunne betale huslejen stor. Konsekvenserne vil ikke kunne ses 1. oktober, hvor reglerne træder i kraft, for i starten vil de fleste trække på venner og den smule, som kontanthjælpsmodtagere må spare op.

Men så kommer julen, kistebunden bliver nået, og huslejen i januar risikerer at blive sprunget over. Inden længe vil vi stå over for en eksplosion i antallet af udsættelser med voldsomme sociale konsekvenser for både voksne og børn. Vi kan allerede nu se det komme. Som et tog, der i slowmotion kører af sporet.

Kommuner og boligselskaber mangler handlemuligheder
Boligselskaberne gør, hvad de kan, for at stå klar med rådgivning og henstand. Men man mangler simpelthen – især i københavnsområdet – boliger, som kan betales af mennesker på en stadigt lavere kontanthjælp. Almindeligt alment nybyggeri er for dyrt.

En mulighed for kommuner og boligselskaber kan være at etablere småjob til kontanthjælpsmodtagere, der ellers vil blive ramt af 225 timers-reglen Det hjælper dog ikke dem, der rammes benhårdt af selve kontanthjælpsloftet.

Ifølge regeringens egne tal vil kontanthjælpsreformen, som rammer titusindvis af mennesker, kun få nogle hundrede i arbejde. Til gengæld risikerer uhyggeligt mange børn at ende på gaden. Kynismen er næsten ikke til at holde ud.

Mikkel Warming er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse og organisationsbestyrelsen for AKB-København. Alle tal i artiklen er fra BL (interesseorganisation for almene boliger).

Foto: Thomas Angermann (CC BY-SA 2.0)

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]