Gå til hovedindhold

Det grønne område: Regeringen slagter videre

Sidste års store slagtning af grønne puljer i finansloven følges nu til dørs. Økologi og natur får et hug.

Karl Vogt-Nielsen, klima- og energipolitisk rådgiver

Årets finanslovsforslag indeholder en række yderligere forringelser på det grønne område. Især økologiområdet rammes, men en række andre grønne tiltag får også frataget støtten.

De største forringelser på det grønne ligger dog i 2025-planen, hvor det er usikkert, hvad der rent faktisk gennemføres, og hvor meget det så vil slå igennem i den endelige finanslov.

Økologisk landbrug beskæres

Som led i landbrugspakken har de blå partier her i 2016 forhandlet, hvad landdistriktsmidlerne skal bruges til. Det er ca. en mia. kr. årligt og er midler som bl.a. finansieres via EU’s landbrugsstøtte. Disse midler kan f.eks. bruges til at fremme økologi og natur. Ved sidste fordeling var Enhedslisten med, og der blev søsat flere økologiske programmer, som nu ophører. Samlet fjernes økologi for 160 mio. kr., hvoraf de 61 mio. kr. skulle have været brugt i 2017.

Det drejer sig om tre programmer med midler til:

1. Investeringer på økologiske primærbedrifter med henblik på at forbedre produktiviteten, dyrevelfærden og biodiversiteten på økologiske bedrifter.

2. Økologisk investeringsstøtte til kvæg og svin.

3. Økologiske udviklingsprojekter med henblik på at udvikle den økologiske jordbrugs- og fødevaresektor.

Endvidere var der i 2019 hensat midler til fremme af produktion og afsætning af økologiske produkter, herunder mindre fødevareproducenters afsætning af varer.

Naturprogrammer beskæres

På naturområdets del af landdistriktsmidlerne fjernes ikke mindre end 444 mio. kr., heraf de 54 mio. kr. i 2017.

Det drejer sig om midler til Natura-2000 projekter som reduceres, midler til sikring af dyr jf. EU's habitatdirektiv og tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger.

Der var desuden hensat et større beløb i 2019 til vandløbsvedligeholdelse samt til randzoner, som regeringen jo har afskaffet.

Andre nedskæringer

En pulje til at udvikle rensnings- og afværgeteknologier på jordforureningsområdet halveres.

Puljer til miljøteknologi og energiforskning reduceres med 179 mio. kr., men disse vil måske blive finansieret via den såkaldte forskningsreserve, der forhandles mellem alle partier.

Der udløber nogle puljer, som regeringen fravælger at fortsætte. Det gælder ikke mindst Forbrugerrådets Tænk Kemi, som Enhedslisten lagde mange kræfter i at få oprettet som modtræk til den kemikaliesuppe, som forbrugerne udsættes for i dagligvarer. Men også en ordning for reduktion af partikeludslip udløber.

På ulandsområdet skæres også et særligt miljøprogram med 25 procent (svarende til 100 mio. kr.), og andre puljer, som indeholder miljø og klima som delmål, reduceres også.

Vedvarende energi og PSO

På energiområdet har vi endnu til gode at se omfanget af ulykkerne. Det afhænger af forhandlingerne om 2025-planerne, som derefter skal indarbejdes i den endelig finanslov. Men udspillet betyder, at tre mia. kr., som erhvervslivet hidtil har betalt til PSO, overflyttes til skatteborgerne, og at f.eks. kystmølleprojekterne ikke gennemføres. Samlet lægges op til besparelser på syv mia. kr. på primært vedvarende energi frem til 2025. Den grønne check, som har kompenseret for grønne afgifter for de lave indkomster, fjernes. Planen indeholder også et udspil til at ændre den måde, forsyningsselskaber fungerer på. Rammerne ændres, så det bliver attraktivt og muligt for kommuner at sælge vores fælles vand-, affalds- og fjernvarmeforsyning til private selskaber.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]