Gå til hovedindhold

Alle får gavn af kortere arbejdsdage

Det bliver som regel mødt med hån, latter og økonomiske skrækscenarier, når nogen foreslår at sænke den ugentlige arbejdstid til 30 timer. Alligevel vover Enhedslisten pelsen og er på vej med et gennemarbejdet oplæg, der viser, hvordan både lønmodtagere og samfundet som helhed ville komme styrket ud af en sænkning af arbejdstiden. Rød+Grøn har spurgt arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen, hvordan det kan hænge sammen.

Simon Halskov, Rød+Grøn

Hvad er idéen med en 30 timers arbejdsuge –hvorfor er der behov for, at vi arbejder mindre?

- Først og fremmest fordi vi skal have noget mere tid til det gode liv! Langt de fleste mennesker går på arbejde for at leve. Vi lever ikke for at gå på arbejde. Alt for mange arbejder alt for meget. Det bliver de syge af, og børnefamilierne bliver pressede. Det skal vi gøre noget ved – vi skal have mere tid til det gode liv.

- For det andet er vi nødt til at dele arbejdet. De ting, vi har brug for, kan produceres af færre og færre mennesker. Samtidig bliver tusindvis af mennesker udstødt fra arbejdsmarkedet hvert år, nedslidte af stress og arbejdsulykker. Og vi har tusindvis af mennesker med nedsat arbejdsevne, som gerne vil ind på arbejdsmarkedet men ikke kan komme det. Hvad er mere fornuftigt og logisk, end at vi så bliver bedre til at deles om det arbejde, der er? Der er forskellige måder, man kan gøre det på, men den mest effektive løsning er kortere arbejdstid. Og her svarer arbejdsugen på 30 timer efter vores opfattelse fuldstændig til det teknologiske stade, vi er på.

- En tredje og meget vigtig årsag handler om ligestilling. Der er selvfølgelig sket det historiske fremskridt, at kvinderne er kommet ud og har bidt sig fast på arbejdsmarkedet. Men de vilkår, man byder kvinderne på arbejdsmarkedet, er til skade både for kvinderne selv, deres lønudvikling, deres udviklingsmuligheder rent fagligt – og dermed også til skade for familien og for samfundet. Vi har et meget kønsopdelt arbejdsmarked, hvor antallet af deltidsstillinger med usikre vilkår vokser. Det er især kvinder, der har disse job. En nedsættelse af arbejdstiden til 30 timer om ugen vil betyde, at mange af de usikre ansættelsesforhold med få timer vil blive erstattet af fuldtidsstillinger, som så bare er på 30 timer om ugen.

- Den fjerde gode grund handler om klimaet og hele vores syn på forbrug. Alle de økonomiske planer, der bliver lavet, bygger på, at vi skal fordoble eller sågar tredoble vores forbrug. Men det er jo en vanvittig tanke og fuldstændig uholdbart for klimaet. Vi skal præcis den modsatte vej, mindske vores økologiske fodaftryk, og det skal alle bidrage til. Men skal dem med de laveste indkomster, f.eks. arbejdsløse og deltidsansatte, have mulighed for at bidrage, så skal de have en højere løn, så de har råd til at træffe de miljørigtige valg. Og hvis vi i langt højere grad skal cykle til indkøb, taget toget på arbejdet og reparere frem for at smide væk, så kræver det tid. At blive bedre til at deles om arbejdet bringer os i den retning – dem med de laveste indkomster får bedre råd til at træffe de klimavenlige valg, og dem, der i dag arbejder for meget, får mere tid til at vælge rigtigt.

Både højrefløjen, socialdemokraterne og langt de fleste journalister og såkaldte eksperter affejer en 30 timers arbejdsuge som aldeles uholdbar rent samfundsøkonomisk. Hvordan får du det til at hænge sammen?

- Historien viser os, at mens arbejdsdagen løbende er blevet kortere, er samfundsøkonomien vokset. Det hænger sammen med en stigende produktivitet og de store teknologispring, vi har oplevet. Den udvikling fortsætter, og derfor vil det også – efter 26 år uden nedsættelse af arbejdstiden, men med væsentlige teknologiske fremskridt – være muligt at sænke arbejdstiden igen. Samtidig foreslår vi, at man veksler en del af reallønsfremgangen til kortere arbejdstid. I mange år er reallønnen vokset med godt en procent om året. Der er med andre ord et råderum inden for den eksisterende økonomiske tænkning, som man kan bruge på at sænke arbejdstiden.

- Samtidig skal vi huske, at den nuværende model, hvor mange mennesker slider sig selv op ved at arbejde for meget, indebærer massive udgifter for samfundet. Dårligt arbejdsmiljø koster samfundet mere end 60 milliarder kr. hvert eneste år. Sygefravær koster 56 milliarder kr. årligt. Alene stress koster 14 milliarder kr. om året. Endelig bruger det offentlige årligt 22 milliarder kr. på dagpenge og aktivering. En væsentlig del af disse udgifter vil forsvinde, hvis vi nedsætter arbejdstiden. Så vores svar er: Ja, på kort sigt skal der findes mange milliarder på personalekontoen, hvis der skal ansættes flere folk, fordi arbejdstiden sænkes. Men hvis vi løfter blikket og ser på alle de udgifter, som vores nuværende måde at arbejde på bærer med sig, vil samfundet på længere sigt spare penge på en bedre arbejdsdeling.

Syv timer er en ordentlig mundfuld i forhold til tidligere nedsættelser af arbejdstiden. Hvad er Enhedslistens tidshorisont?

- Der er kun et svar på det: Det afhænger af styrkeforholdene mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne. Hvis man finansierer det inden for den økonomiske ramme, vi har i dag, kan det gøres uden mærkbare konsekvenser for samfundsøkonomien på omkring 14 år. Udfordringen er dog, at jo længere tid, man giver arbejdsgiverne til at indfase det, desto bedre mulighed har de for at kompensere for arbejdstidsforkortelsen ved at investere i mere maskineri, der gør, at de alligevel kan klare sig med færre medarbejdere. Den optimale model er nok snarere at få det gennemført i løbet af to-tre overenskomstperioder. Det er en skrap model, som vil kræve, at vi gør indhug i arbejdsgivernes andel af merværdien. Men hvis man vil være sikker på de positive effekter, så skal man kæmpe for at gennemføre det så hurtigt som muligt.

- Det er dog meget vigtigt for os at slå fast, at det her er ikke noget, der skal indføres som et politisk indgreb. Det er en kamp mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne, og hele formålet med vores oplæg er at rejse diskussionen i fagbevægelsen. For hvis ikke lønmodtagerne synes, det er en god idé og er parate til at kæmpe for det, så bliver det overhovedet ikke til noget.

Set med lønmodtagerbriller, er styrkeforholdene så ikke ret sløje i øjeblikket? Er det ikke et dårligt tidspunkt at tage en så omfattende kamp?

- Jo, der er også mange, der ryster på hovedet og siger: ”Hvad snakker I om???”. Men kampen for en kortere arbejdstid har jo været omdrejningspunktet i hele fagbevægelsens historie. Og vi savner i dén grad nogle fælles mål i fagbevægelsen og blandt lønmodtagerne – netop fordi lønmodtagerne og arbejderklassen generelt er i defensiven.

- For at komme i offensiven er man nødt til at formulere en retning, som rækker ud over den næste tiøre, vi skal have ved en overenskomstforhandling. Men vi kan kun få folk til at samles omkring krav, der har rod i deres hverdag. Det mener vi i dén grad, at kampen for en kortere arbejdstid har. Og så skal vi, menige medlemmer som fagligt aktive i Enhedslisten, ud til manden på gaden og sige: ”Prøv lige at se de kæmpe værdier, som arbejderne og lønmodtagerne skaber – hvor havner de henne? Det er et lille mindretal i samfundet, der har kontrol over dem, og deres formue og magt bliver bare større og større. Det er på tide, at vi gør noget ved det og kæmper en generel forbedring igennem, som vil være til gavn for det store flertal af arbejderklassen – og for hele samfundet”. Så er der den lange vej til at få det op som et topprioriteret krav ved overenskomstforhandlingerne. Der er vi så heldige, at 3F Ungdom allerede har sat sig i bevægelse for at skaffe opbakning til kravet om 30 timers arbejdsuge.

Kunne man ikke forestille sig, at flere ville gå mere helhjertet ind i sagen, hvis vi sagde: "Lad os i første omgang kæmpe for 35 timer om ugen”?

- To timer om ugen ville da være fint, men jeg tror, man er nødt til at finde en balance, hvor du på den ene side har noget, der virkelig vil gøre en forskel, og som på den anden side heller ikke opleves som totalt urealistisk. Og det er min vurdering efter mange års faglig kamp, at forslaget om 30 timers arbejdsuge rammer den balance. Man skal heller ikke glemme, at der gennem tiden har været flere succesfulde forsøg med 30 timers arbejde om ugen, også i nyere tid, bl.a. i Norge og Sverige. De fleste mennesker kan sagtens se idéen med forslaget. Der vil selvfølgelig altid være nogen, der er imod, og en del hører ikke efter, når vi siger: ”Du skal ikke selv betale det – vi tager en kamp, så du ikke går ned i løn, når du går ned i arbejdstid”. Men de fleste vil ikke have svært ved at forstå, hvorfor vi skal gøre det. Udfordringen er at forklare, hvordan det kan lade sig gøre.

Visionen om 30 timers arbejdsuge strider også imod idéen om, at der vil mangle hænder når de store årgange går på pension. En ting er, at alle de borgerlige og arbejdsgiverne vil sige: ”Det går slet ikke, vi mangler allerede folk!", men tror du ikke også, at mange lønmodtagere er blevet overbevist om, at der vil mangle hænder i nær fremtid?

- Jo, men det er en generel udfordring, vi har. Det er desværre lykkedes højrefløjen at fasttømre myten om, at vi kommer til at mangle arbejdskraft. Lige meget om vi slås imod en forhøjelse af pensionsalderen, slås imod kravet om at sløjfe helligdage eller slås imod den arbejdsmarkedslovgivning, der plager livet af syge og arbejdsløse, så er det en kamp mod den underliggende myte, at vi snart vil mangle hænder. Og når vi nu kommer på banen med vores oplæg om 30 timers arbejdsuge, vil vi selvfølgelig blive mødt med en kraftig modoffensiv. I første omgang vil vores politiske modstandere måske bare ryste hånligt på hovedet, men der skal nok være nogen, der bliver sat til at prøve at pille vores oplæg fra hinanden. Og så må vi jo tage den kamp.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]