Gå til hovedindhold

Og nogle kan ikke komme ud…

Mens tusindvis forgæves søger job, og andre tusinder arbejder alt for meget, så kan du ikke få lov at forlade arbejdsmarkedet, selvom din arbejdsevne er lig nul.

Finn Sørensen, arbejdsmarkedsordfører

”Egen læge vurderer (…), at Pia har en stationær kronisk og varig lidelse, hvor alle behandlingsmuligheder skønnes udtømt. Erhvervsevnen skønnes nedsat til det ubetydelige i et hvert erhverv. Det skønnes ikke alene formålsløst, men antagelig direkte skadeligt at forsøge at påbegynde tiltag mhp. at fremme hendes erhvervsevne”.

Sådan lyder kommunens vurdering af et faktisk eksempel, sagen om Pia, der har været omtalt i Ekstra Bladet sommeren over. Hun skal da have en førtidspension, vil de fleste sige. Men trods klare advarsler fra speciallæger fik Pia i stedet et ”tilbud” om endnu et ressourceforløb, denne gang på tre år, hvor hun kunne træne ”hjemmets daglige funktioner” – selvfølgelig ”maksimalt skånsomt”!

Kommunen har vel misforstået loven? Sådan lyder svaret i hvert fald fra socialdemokrater og SF’ere, der var med til at vedtage den, når eksempler som Pias dukker op i medierne. Men Pias eksempel er mere reglen end udtagelsen. Det afspejler sig i det drastiske fald i tilkendte førtidspensioner og den næsten lige så drastiske stigning i ressourceforløb (hvor ydelsen er mange tusind kroner lavere).

Grænseløs optimisme

I de fleste tilfælde godkender Ankestyrelsen kommunernes praksis. Den mener oven i købet, at kommunerne er for flinke! Det er nemlig hensigten med loven, at der må ikke gives førtidspension, før det er fuldstændig dokumenteret, at borgeren ikke kan udvikle arbejdsevnen! Da kommunerne samtidig presses økonomisk, har det ført til en grænseløs optimisme med hensyn til borgernes helbred. Resultatet er, at borgere tvinges ud i nye arbejdsprøvninger, ressourceforløb og fleksjob af få minutters varighed om ugen, og ingen spørger, hvilket liv de så har tilbage.  

Da loven blev behandlet i 2012, advarede handicap- og patientorganisationer, dele af fagbevægelsen og Enhedslisten i skarpe vendinger mod konsekvenserne. DF stemte også imod. Men forligspartierne ville ikke lytte. Det vil de stadig ikke. Det viste sig i foråret, hvor de alle sammen – inklusiv S og SF – stemte imod en række beslutningsforslag fra Enhedslisten, der skulle mildne konsekvenserne af loven.

Efter en mediestorm i kølvandet på Pias historie mener SF nu alligevel, at loven skal laves om, hvilket de så vil tage op i forligskredsen – hvor Venstre desværre har vetoret. Men det betyder trods alt, at der nu er fire partier i Folketinget, der vil ændre loven. Det følger Enhedslisten op til efteråret med ny kritik, nye samråd og nye forslag.

Fra Rød+Grøn:

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]