Gå til hovedindhold

Tags

Brexit giver muligheder - og farer

Store danske medier som DR, Politiken og Information har droppet enhver form for balance i dækningen af briternes nej til EU. I stedet har medierne præsenteret en evig strøm af mere eller mindre berømte europæere, som jamrer over, hvor forfærdeligt det er. Undertegnede har kylet avisen ud af vinduet og i stedet ringet til Søren Søndergaard, EU-ordfører for Enhedslisten, for at finde ud af, hvad Brexit kommer til at betyde.

Mikael Hertoft, Rød+Grøn

Selvfølgelig er Politiken tilhængere af EU – men sådan en lang klagesang, hvor man har opgivet enhver idé om afbalancering… Der er ikke blevet bragt mange indlæg, hvor tilhængere af Brexit er kommet til orde?

- Brexit har virkelig ramt den herskende klasse i deres ædlere dele. EU er jo ikke et tilfældigt modelune, men et helt central redskab – både i konkurrencen med resten af verden og i forhold til at svække arbejderklassen i de enkelte EU-lande. Derfor er reaktionen så stærk fra mange af dem, som ikke kan forestille sig noget alternativ til den nuværende samfundsorden.

Og hvem er det lige, den rigtige herskende klasse er?

- Det er finans- og produktionskapitalen. Deres reaktion bliver så skarp, fordi Brexit potentielt truer hele deres politiske projekt. Hidtil har det jo været sådan, at alle, inklusive modstanderne, har betragtet EU som en realitet – men nu er vi i en situation, hvor EU’s opløsning er en reel mulighed.

Hvad med de nationale konflikter på de britiske øer? Hvordan bliver det irske spørgsmål påvirket af Brexit – og hvad med det skotske? Kan Brexit evt. føre med sig, at Storbritannien bliver opløst?

- Det er en mulighed, som ikke kan udelukkes. Men for os er det altså ingen katastrofe. Vi er ikke sat i verden for at bevare det britiske imperium. Til gengæld kan man godt undre sig lidt over, at Sinn Fein, som er irske nationalister, og Scottish National Party, som er skotske nationalister – der begge går ind for national selvstændighed – nu taler så varmt for EU-medlemskabet. Men det handler nok mest om taktik.

Men hvis UK forlader EU, så bliver grænsen mellem Nordirland og Irland jo pludselig en ”ydre grænse” til EU og den øgede grænsekontrol kan føre til et stærkere krav om at genforene Irland?

- Det er rigtigt, at Brexit kan føre til skærpelse af den irske nationale konflikt. Men årsagen til konflikten er ikke Brexit. Konfliktens grundlæggende årsager er den påtvungne deling og årtiers massiv arbejdsløshed og fattigdom. I virkeligheden forbedrer Brexit måske chancen for et forenet Irland – et krav som venstrefløjen traditionelt har støttet.

Hvad betyder det, at den britiske regering, som forhandler Brexit, ledes af en premierminister, som var imod Brexit? Eller sagt på en anden måde: Kan der komme et godt resultat ud af forhandlinger, som ingen af parterne ønsker får et godt resultat?

- Det er for tidligt at sige noget om. Brexit er ikke et færdigt resultat, men en bevægelse, som kan føre i forskellige retninger. Men én ting er sikkert: Hvis de konservative kræfter i Storbritannien og i EU får lov at køre løbet uantastet, så bliver resultatet naturligvis derefter.

Hvordan skal venstrefløjen i landet forholde sig til forhandlingerne?

- Personligt mener jeg, at den britiske venstrefløj samlet bør arbejde for, at det bliver Jeremy Corbyn (Labours formand, red.), der leder Brexit-forhandlingerne.

Men han var jo officielt tilhænger af at blive i EU?

- Ja, men han udtalte sig meget kritisk om EU og har efter afstemningen utvetydigt lovet at respektere Brexit-flertallet. Det hænger nok sammen med, at hans valgprogram – og i øvrigt den politiske linje, han har stået for hele sit liv – ikke kan gennemføres i EU. Det er helt umuligt. Derfor er det vigtigt, at han vinder den igangværende urafstemning om formandsposten i Labour. Også selvom 130.000 nye medlemmer er blevet udelukket fra at stemme til urafstemningen, fordi de har været medlemmer i mindre end 6 måneder. Det er blevet besluttet af den mere højredrejede partiledelse og bekræftet af en domstol. De fleste af de nye medlemmer støtter nemlig Corbyn og har netop meldt sig ind, fordi han står i spidsen for partiet. Det kan derfor ikke helt udelukkes, at det vil lykkes apparatet af vinde over Corbyn. Men så vil der være et oplagt udgangspunkt for at etablere et nyt arbejderparti.

Var Brexit ikke et reaktionært, xenofobisk nej, snarere end et folkeligt, venstreorienteret nej?

- Begge dele. Folk stemte nej af forskellige grunde. Det viser en undersøgelse, som det britiske LO, TUC, har lavet. Mange stemte for Brexit for at kontrollere emigrationen – det kan du jo kalde xenofobisk. Men endnu flere stemte Brexit, fordi de ønskede kontrol over landets lovgivning. Og blandt Brexit-tilhængerne var der en stor bekymring for den offentlige sektors fremtid, langt større end blandt EU-tilhængerne.

- Skal man sige noget entydigt, så var det, at Brexit primært kom fra arbejderklassen (også unge arbejdere), fra de udstødte og fra udkanten. Der ligger en enorm vigtig opgave i ikke at overlade alle disse mennesker til højrefløjen.

- Positivt er det så, at der blandt vælgerne som helhed er et flertal for tolerance over for andre etniciteter og religioner og f.eks. for at forsvare arbejderrettigheder. Det progressive flertal må der bygges videre på, uanset hvordan den enkelte stemte ved folkeafstemningen.

Tror du, at Storbritannien vil blive meldt ud af EU?

- Det kan jeg ikke svare på. Der er meget, der kan gå galt i forhandlingerne, og den britiske regering ønsker måske heller ikke, at forhandlingerne får et godt resultat. Men det er afgørende, at vi ikke bare betragter det som en proces, hvor vi ser passivt til. Vi skal være aktive i hele forløbet. I den forbindelse er det helt afgørende, hvad venstrefløjen i England gør.

- På nuværende tidspunkt kan vi blot konstatere, at Brexit idenholder både farer og muligheder. Samt at der allerede har været enkelte positive resultater.

Kan du nævne et eksempel?

- Kommissionen er blevet mere forsigtig i sine diktater til medlemslandene. Både Portugal og Spanien har overtrådt finanspagten ved at have større underskud og ved ikke at skære så hårdt ned, som EU havde krævet. Ifølge reglerne skal EU-Kommissionen straffe landene med bøder, men det har den valgt ikke at gøre. En embedsmand udtalte direkte, at der jo ikke var nogen grund til at puste til ilden.

- Efter Brexit har Kommissionen ikke turdet opføre sig så frækt som hidtil. Det varer sikkert ikke ved, men lige nu har Brexit skabt et momentum. Det skal vi udnytte, også herhjemme, i stedet for blot at afvente udviklingen i Storbritannien. Verden skal forandres, og vi skal være en del af den forandring.

Foto: Dave Kellam CC BY-SA 2.0

Fra Rød+Grøn:

Faktaboks:

Fakta om Brexit

Den 23. juni stemte indbyggerne i Storbritannien om landets EU-medlemskab. 51,9 procent stemte for at forlade EU, mens 48,1 procent stemte for at blive i EU.

Dermed er der lagt op til, at Storbritannien vil benytte EU-traktatens såkaldte artikel 50, som omhandler udmeldelse af unionen. Det er første gang, at et land vil gøre brug af exit-paragraffen i Lissabon-traktaten, der trådte i kraft i 2009. Herefter har Storbritannien to år til at forhandle udmeldelsens vilkår og landets fremtidige relation til EU.

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]