Gå til hovedindhold

7-punktsprogram for bedre bydele og boliger

Enhedslistens 7-punktsprogram for bedre bydele og boliger
Januar 2000

Bedre byfornyelse, der sætter en stopper for beboer-eksporten………
Den helhedsorienterede byfornyelse skal fortsættes. En 10-årig plan skal udarbejdes under hensyntagen til modernisering og ikke nedlæggelse af de små lejligheder, således at beboersammensætningen ikke skævvrides i forhold til et ensidigt ønske om skattegrundlag.

Det er nødvendigt at gå fra volumen til et princip om "hellere lidt mindre - men til gengæld lidt bedre".

Et af problemerne i forbindelse med byfornyelse har været beboerudskiftningen primært begrundet i de alvorlige huslejestigninger efter endt fornyelse. Beboerudskiftningen har betydet, at mange pensionister, unge og ressourcesvage beboere er blevet tvunget ud i forstæderne til boligkvarterer i den almene sektor. For at bevare en varieret beboersammensætning og stoppe forslumningen i forstæderne foreslås en finansieringsreform ved byfornyelse, der reelt lægger et huslejeloft – også efter den umiddelbare støtteperiodes udløb. Loftet skal lægges, så huslejen ikke ligger væsentligt over den leje, der var gældende ved byfornyelsens start. Rent praktisk betyder det, at der bliver tale om individuelle lofter.

Nye, bedre og flere kvarterløftprojekter………………
Projekterne er kendetegnede ved, at der er tale om omfattende sociale projekter, der er kvartersmæssigt afgrænsede, men omfatter samtlige beboere og har intentioner om bredere og længerevarende effekt.

De foreløbige erfaringer viser, at succeskriterierne for aktiviteterne er totalt afhængige af graden af den lokale forankring. Erfaringerne viser ligeledes, at bevillingerne skal ledsages af en større kompetence, og endvidere er et samarbejde på tværs af sektorerne nødvendig for at give projekterne smidighed og handlekraft.

Udover en videreførsel af igangværende projekter vil en ændret bevillingsprocedure for kommende projekter være at anbefale. En del nyere almennyttige byggerier vil kvalificere - i og med, at de er kendetegnede af tunge sociale problemer og ghetto-dannelse. En mere fleksibel definition af tidsrammen samt en yderst konkret problemformulering og projektbeskrivelse vil øge succesraten for kvarterprojekterne betragteligt.

Den tunge byfornyelse og det omrejsende cirkus…………
De igangværende kvarterløftprojekter skal sikres bevillinger, så de færdiggøres ifølge de lokale planer og på en ordentlig måde sammen med beboerne.

Den adm. direktør for Byfornyelse Danmark Niels Andersen har beskrevet problemet meget præcist i sit retoriske spørgsmål: "Ønsker vi, at kvarterløft får karakter af omrejsende cirkus, hvor udefra kommende aktører hygger sig med borgere i en periode, hvorefter man rejser videre, mens borgerne står frustrerede tilbage og ser støvet lægge sig. Når støvet har lagt sig, og der er gået lidt tid, vil borgerne have glemt oplevelsen mens de professionelle rejser videre til nye og spændende opgaver."

Både nye og allerede givne bevillinger skal anvendes til de omfattende projekter i de udvalgte kvarterer.

Der skal skelnes skarpt mellem bevillinger til byfornyelse og bevillinger til byudvalget - herunder kvarterløftprojekterne, ellers ender det med halve og dårlige løsninger begge steder.

Krav om nybyggeri i kommunerne
Kommunernes nybyggeri af almene boliger er faldet. Der er et stigende behov for lejeboliger, ventelisterne er konstante og der er behov for en mere varieret beboersammensætning og spredning af beboerkategorier.

By- og boligministeren har tidligere lovet at udarbejde et landkort over den almene sektor fordelt på kommuner. Med et landkort i hånden er det en forholdsvis enkel sag at udarbejde kvoter pr. kommune procentuelt sat i forhold til f.eks. befolkningsgrundlaget. Kommunerne skal pålægges at opfylde kvoten, og såfremt dette ikke sker, skal de 14% af anskaffelsesudgifterne indbetales til en mellemkommunal udligningsordning, der herved præmierer de byggende kommuner.

Det er nødvendigt at bygherrerne tager ved lære af de indhøstede erfaringer med at varierede boligformer medfører varierede beboersammensætninger. Det vil sige, at der skal igangsættes byggeri, der omfatter både ungdoms-, familie- og ældreboliger. Der kan evt. blive tale om omklassificeringer af boliger i eksisterende byggerier.

Huslejenedsættelser og anvisningsret i privat boligbyggeri
Eksport af socialt belastede beboere til almennyttige byggerier i omegns-/udkantsområder kan modvirkes og stoppes ved bl.a. de aktiviteter, der er iværksat af byudvalget. Den største succes ligger i omprioriteringen og huslejenedsættelserne. SBI-evalueringen viser, at der er sket store ændringer i beboersammensætningen – overmod flere beskæftigede og færre på overførselsindkomster blandt tilflytterne. Det betyder, at den vedtagne låneomlægning i det almene boligbyggeri får direkte indflydelse ved at huslejen nedsættes mærkbart.

Varieret nybyggeri, huslejenedsættelser, en ny finansieringsmodel til byfornyelsen og kvarterløft vil i kombination med en kommunal anvisningsret til hver fjerde ledige lejlighed for det offentlige såvel som det private udlejningsbyggeri incl. pensionskassernes boliger utvivlsomt medføre en større spredning af beboere med anden etnisk oprindelse samt socialt belastede lejere.

Det vil være nødvendigt at tilføre både kommende kvarterløftprojekter og en evt. ghetto-pakke nye bevillinger.

Beboerrådgivere og ungdomsklubber for unge over 18 år
Mange almene udkantsbyggerier er kendetegnede ved et fuldstændigt fravær af kulturelle tilbud samt fritidsaktiviteter for unge især.

Kommunerne bør ansætte beboerrådgivere, der udover rådgivningsfunktionen skal arbejde for at skabe rammer for fælles aktiviteter af kulturel art med en solid forankring i det lokale miljø.

Kommunerne skal forpligtes til at oprette det nødvendige antal klubpladser både for unge under 18 år, men også klubtilbud til unge over 18 år skal etableres.

Hele kultur- og fritidsområdet skal for overhovedet at kunne iværksætte aktiviteter tilføres penge, og det vil kræve en ekstraordinær indsats med særskilte bevillinger for at løbe projekterne i gang.

Ikke-diskrimination, men ansættelser
Samtidig med den boligsociale indsats er det nødvendigt, at der sikres ansættelse af personale med en anden etnisk baggrund i eksempelvis beboerrådgivningerne, boligforeningerne samt de kommunale forvaltninger for herved at sikre en flerkulturel kontakt.

Det er endvidere vigtigt, at pointere, at der ved f.eks. omklassificering af lejemål ikke sker en kvotering eller diskrimination på anden måde.

Tværsektorelt samarbejde fremover
Ovenstående boligsociale udspil skal ses i sammenhæng med arbejdsmarkedspolitikken og uddannelsespolitikken.

Det kan ikke siges tit nok: For at indsatsen skal blive en succes, er det nødvendigt med et tæt økonomisk og organisatorisk samarbejde på tværs af sektorerne.

Lørdag, 1. januar 2000 - 0:00

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]