Gå til hovedindhold

Venstre manipulerer med kontanthjælp

Endnu engang er Venstre taget i at komme med forkerte eksempler og bruge vildledende tal i kontanthjælpsdebatten.

Det får nu Enhedslisten til at beskylde Venstre for at manipulere i debatten om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde. 

- Venstres dokumenterer deres påstand om, at det ikke kan betale sig at arbejde, men finder i stedet på falske eksempler og fordrejede opstillinger. Den groveste er hele deres kampagne for kontanthjælpsloftet, hvor de ”glemmer”, at folk med lave indtægter også har ret til boligsikring, børnecheck og børnetilskud og tilskud til friplads i daginstitutionen, siger socialordfører Finn Sørensen.

Det handler om at presse lønnen

- Hvorfor bliver Venstre ved med sine manipulationer? Fordi deres dagsorden i virkeligheden er at presse folk til at arbejde for endnu lavere lønninger. Der er en sammenhæng mellem niveauet for dagpenge og kontanthjælp. Hvis de sociale ydelser bliver sænket, så følger lønnen med ned, forklarer Finn Sørensen.

- Når Venstre siger, at det skal kunne betale sig at arbejde, mener de i virkeligheden, at mennesker på kontanthjælp skal behandles endnu dårligere.

Uforskammet jagt på udsatte borgere

Finn Sørensen kalder det "uforskammet", at Venstre manipulerer om, hvordan mennesker på kontanthjælp har det.

- Alle kneb gælder åbenbart i Venstres kampagne for at vildlede befolkningen om, at kontanthjælpen er for høj. Når Kristian Jensen bliver taget på fersk gerning, siger han bare, at det var skam en fejl; han ”glemte” lige at skrive det rigtige. Og Løkke fremfører et eksempel, som han ikke har dokumentation for. For et parti, som bejler efter statsministerposten, kunne man godt forvente en større ihærdighed efter at holde sig til fakta, siger socialordføreren.

- Men vi vil ikke finde os i, at mennesker på kontanthjælp skal være jaget vildt i Venstres jagt på stemmer. Venstre kan ikke komme uden om, at der altid vil være en økonomisk gevinst for en kontanthjælpsmodtager, hvis man får et fuldtidsjob til overenskomstmæssig mindsteløn. De kan heller ikke bortforklare, at langt de fleste af dem, der ifølge Venstre ikke har noget ud af at gå på arbejde, de gør det alligevel.

Torsdag, 28. maj 2015 - 10:05

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]