Gå til hovedindhold

Løkke splitter flygtningefamilier

Regeringen har i dag lanceret en ny asylpakke med  34 asylstramninger.  Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, retter en hård kritik mod stramningerne: 

- Løkkes svar på en af verdenshistoriens største flygtningekriser er åbenbart at splitte familier ad. For han vil nu gøre det sværere for børn og forældre at blive familiesammenført med hinanden. Krige splitter i forvejen alt for mange familier ad, og Danmark burde arbejde for at samle dem igen. Frem for at bidrage til at holde dem adskilt.

- Også i et integrationsperspektiv er det helt tosset, at der skal gå tre år, før de flygtninge, der får midlertidig beskyttelsesstatus, kan få familien i sikkerhed. For hvem kan koncentrere sig om at lære dansk, få et arbejde og blive en del af samfundet, hvis man går rundt med en permanent angst for ens børns eller ægtefælles sikkerhed?

- Lars Løkke svigter borgmestrene, når han fremlægger en asylpakke uden svar på, hvor kommunerne skal få pengene til integration af flygtninge fra.  Borgmestrene har ret, når de siger, at de ikke bliver tilstrækkeligt kompenseret. Løkke burde lytte. For lige nu risikerer vi, at der skæres på børnehaver eller plejehjem. Ligesom han burde lytte, når kommunerne fortæller ham, at de simpelthen ikke har boliger, der kan betales for den lave integrationsydelse.

- Det kan være nødvendigt at slække på kravene til de boliger, både asylansøgere og flygtninge, der får ophold, placeres i. Men det er helt afgørende, at disse midlertidige boliger netop bliver midlertidige. Ellers risikerer vi at skyde os selv i foden, hvis målet er integration.

- Det skriger til himlen, at regeringen mangler fokus på de nærområder, der er ved at knække sammen under de mange flygtninge. Hvis ikke der sættes massivt ind med hjælp, så vil der først komme rigtig mange flygtninge til Europa. Og lige nu lægger Løkke jo rent faktisk op til, at skære på udviklingsbistanden.

Fredag, 13. november 2015 - 17:05

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]