Gå til hovedindhold

Lad handling følge ord, Helle

Statsministerens åbningstale kredsede om ord som fællesskab, velfærd og solidarisk ansvar. Men Enhedslistens politiske ordfører savner, at ordene i højere grad følges af handling.

- Jeg synes, at det er rigtig fint, at statsministeren fremhæver velfærd og stærke fællesskaber som et vigtigt grundlag for et godt samfund, og at hun advarer mod højrefløjens farlige eksperimenter, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

- Men jeg ville ønske mig, at ordene i højere grad blev fulgt af handling.

Tryghed på arbejdsmarkedet søges

For virkeligheden er, at vores fællesskab er blevet undergravet af de mange nedskæringsreformer, som regeringen har gennemført, påpeger ordføreren.

- Jeg tror, at mange lønmodtagere har svært ved at genkende de fine ord om fællesskab, når de samtidig oplever, at deres tryghed er alvorlig forringet af dagpengereformen og kontanthjælpsreformen, siger hun.

- Jeg savner i den grad svar fra statsministeren på, hvordan vi genskaber tryghed på arbejdsmarkedet og hjælper de mennesker, der har mistet dagpengeretten og står i en meget svær situation.

Nedskæringer i velfærd er ikke solidaritet

De mest udsatte grupper i samfundet oplever også en anden virkelighed end den, statsministeren beskriver med ord.

- Fællesskabet er udfordret i vores velfærd. Historier om ældre mennesker, der får gammel vakuumpakket mad eller går med ble, fordi der ikke er tid til at hjælpe dem på toilettet, er eksempler på, at det er gået alt for vidt med effektiviseringer og nedskæringer i velfærden. Der er i den grad brug for handling, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

- Jeg er glad for, at statsministeren har lyttet til Enhedslistens ønske om hjælp til de mange mennesker, der er ramt af demens, og til deres pårørende. Men der er brug for meget mere, hvis denne her regering skal have genoprettet et velfærdssamfund, som har været hårdt ramt efter krisen.

Tirsdag, 7. oktober 2014 - 13:05

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Nyheder fra kommuner, regioner og udvalg

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]