Gå til hovedindhold

Kontanthjælpsreform er et groft angreb på fattige

Finn Sørensen raser mod højrefløjens kontanthjælpsreform,  som netop er indgået. Reformen vil som føre til en eksplosion i antallet af fattige børn og udhuler trygheden for alle lønmodtagerne.

De negative erfaringer blev allerede gjort under VKO. Dengang førte kontanthjælpsloftet til en fordobling i antallet af fattige børn. 

Aftale skaber fattigdom

De nye kontanthjælpsregler vil gøre tusinder fattige, men ikke få tusinde i arbejde, påpeger utallige organisationer.

- De eksperter og sociale organisationer, som har indgående kendskab til erfaringerne fra det sidste kontanthjælpsloft, er enige om, at mennesker bliver skubbet endnu længere væk fra arbejdsmarkedet, hvis man gør dem fattige, siger Finn Sørensen.

- Samtidig vil tusindvis af børn ikke længere have råd til at tage med på lejrtur eller holde fødselsdag. Børn og familier, som bliver socialt stigmatiseret, og børn som vil vokse op i fattigdom.

Ren tilståelsessag

I stedet for at skabe arbejdspladser indfører højrefløjen et strafregime, som vil skubbe folk længere væk fra fællesskabet vel vidende, at det ikke virker.

- Forliget er en ren tilståelsessag. Parterne indrømmer selv, at der ikke kommer flere i arbejde, fordi man tager pengene fra de arbejdsløse! Mere end 100.000 mennesker bliver ramt, men i følge aftalen kommer kun 700 i arbejde. Det viser bare, at det ikke er det, det handler om. Det handler om at skabe frygt hos lønmodtagerne for at blive arbejdsløse, for så ved regeringen at lysten til at stille krav bliver mindre, forklarer Finn Sørensen.

- Jeg synes godt nok, det er lavt, at politikere med høje skatteyderbetalte lønninger og gavmilde pensionsprivilegier bruger deres magt og indflydelse på at jagte de mest udsatte mennesker i det her land. Især når formålet er at forgylde sig selv med nye skattelettelser.  

Onsdag, 18. november 2015 - 14:02

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]