Gå til hovedindhold

Enhedslisten sikrer klassekvotient i gymnasierne og 120 mio. til erhvervsuddannelsesområdet

Efter massivt pres fra Enhedslisten er det nu lykkedes at få afsat 240 millioner til at sikre loft over klassekvotienterne på de gymnasielle uddannelser og løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne. Midler regeringen ikke selv havde fundet i deres finanslovsudspil.

"Nu får vi endelig det loft på 28 elever som handelsskolelever, gymnasieelever, HTX'ere og HF'ere har demonstreret for siden 1999. Loftet over klassekvotienten har været en mærkesag for Enhedslisten i årevis. Vi er simpelthen så glade for endelig at få sat en stopper for megaklasserne." siger Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

"Gennem de sidste mange år er erhvervsskolerne blevet skåret helt ind til benet. Med de 120 millioner til området sikrer vi både at skolepraktikeleverne får en ordentlig ydelse og at kvaliteten på uddannelserne bliver hævet. Det er mere end på tide vi får reduceret de lærerfri timer." siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Loftet over klassekvotienten er et såkaldt fleksibelt loft så der i gennemsnit højst må være 28 elever i stamklasserne på en årgang. Loftet er gjort fleksibelt, så gymnasierne fortsat har frihed til at skabe variation i undervisnings- og arbejdsformerne. Prisen er 120 mio. kr.

Der afsættes ligeledes 120 mio. til erhvervsuddannelsesområdet. Pengene skal blandt andet bruges på at reducere antallet af lærerfri timer og forhøje skolepraktikydelsen til hjemmeboende elever over 18 år så den stiger fra 3.633 kr. til 6.739 kr. 

Torsdag, 17. november 2011 - 16:24

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]