Gå til hovedindhold

Enhedslisten indgår aftale om fixerum

I dag har Enhedslisten indgået en aftale med regeringen om, at gøre det lovligt for samtlige af landets kommuner at indrette fixerum, hvor stofmisbrugere kan indtage deres stof.

Det bliver frivilligt for kommunerne, om de vil oprette fixerum, men regeringen og Enhedslisten har aftalt at afsætte 7 millioner kroner til at støtte formålet i 2012 og knap 10 millioner kroner næste år.

 - Jeg er rigtig glad i dag. Vi har arbejdet for stofindtagelsesrum i over ti år, fordi vi ved, at det redder liv – og nu bliver det endelig til virkelighed, siger sundhedsordfører Stine Brix.

- Det er helt afgørende for stofmisbrugerne, at de ikke længere skal indtage deres stof under uhygiejniske og usikre forhold. Helt konkret kommer det til at betyde, at færre dør af en overdosis, og at færre bliver smittet med HIV eller leverbetændelse. 

København er allerede i gang

I København har Borgerrepræsentationen taget forskud på beslutningen og vedtaget at åbne et midlertidigt fixerum på Halmtorvet allerede til oktober. Senere skal fixerummet flytte til Mændenes Hjem, hvor det skal være permanent. Enhedslistens Socialborgmester Mikkel Warming glæder sig over dagens aftale:

- Vi har i flere år arbejdet på at få lov til at oprette stofindtagelsesrum i København, og det er meget glædeligt at vi kan komme i gang. Stofindtagelsesrummet vil redde liv blandt misbrugerne og gøre områder med mange misbrugere tryggere for beboerne.

Han hæfter sig især ved, at der skal være let og ubureaukratisk adgang til stofindtagelsesrummet.

- Det betyder utroligt meget, at misbrugerne kan gå lige ind fra gaden uden at skulle opgive CPR-nummer og uden at skulle lade sig registrere. Det vil få flere af misbrugerne til at bruge rummet.

Aftale skaber et tryggere og renere vesterbro

Vesterbro har Danmarks største koncentration af stofmisbrugere og landets mest synlige misbrugsscene.

- Beboerne har i årevis måttet finde sig i at finde kanyler og blodige vattotter på fortovet og i at måtte skræve over misbrugere, når de skulle ind af deres hoveddør. Og misbrugerne har i lige så mange år måttet indtage deres stoffer under ydmygende og uhumske forhold i porte og på trappesten. Med stofindtagelsesrummet får misbrugerne et sted at gå hen og tage deres stoffer i sikre og værdige rammer. Det vil redde liv og det vil skabe et tryggere og renere Vesterbro, siger Mikkel Warming

Stofindtagelsesrummet i Mændenes hjem vil kunne åbne i august 2013. Men allerede i oktober 2012 vil Københavns kommune åbne et midlertidigt stofindtagelsesrum i Sundhedsrummet på Halmtorvet. 

Torsdag, 26. april 2012 - 16:57

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]