Gå til hovedindhold

Indkomne forslag

Her kan du se alle de forslag, medlemmerne har stillet.

Du kan også læse forslagsstillernes begrundelse og HB's vurdering af, hvornår (og om) forslaget skal behandles på årsmødet.
Årsmødet afgør under konstitueringen, om man vil behandle det/de forslag, som HB anbefaler at man ikke behandler.
Du kan stille ændringsforslag til de indkomne forslag frem til 9. marts kl. 12. Linjenumre (som skal angives, når man stiller ændringsforslag) bliver trykt i årsmødehæfte 1, som kommer sammen med Rød+Grøn 7. februar og et par dage frem. Årsmødehæftet bliver også lagt som pdf her på siden.
 

4.1 Synlig systemkritik

Enhedslistens hjemmeside suppleres med rubrikken: "systemkritik".

Begrundelse
Enhedslistens hjemmeside er forsynet med rubrikker som: "social", "miljø og fødevare", "kirke og religion", osv. En rubrik med betegnelsen: "systemkritik" kunne være et beskedent bidrag til at gøre Enhedslistens systemkritiske profil lidt mere synlig.
Forslaget om en systemkritisk rubrik har tilslutning fra et fælles møde mellem Kvindeudvalget og Politisk Økonomisk Udvalg, hvor der var enighed om, at vi savnede systemkritikken i Enhedslistens profil. Vi har formidlet opfordringen i et læserbrev i R+G, men det har ikke båret frugt. En årsmødevedtagelse bliver derfor vejen.

Stillet af
Gunna Starck (Indre By), Søren Kolstrup (Lolland), Per Bregengaard (Blågård), Gitte Pedersen (Nørrebro Park), Karen Nygård (Århus)

Kommentar fra HB
HB anbefaler at forslaget ikke behandles på årsmødet.

 

4.2 Enhedslisten og en kommende regering

Hvis det efter næste valg bliver muligt med en socialdemokratisk ledet regering, kan Enhedslistens linje ikke blive en gentagelse af vores strategi ift. Thorning-regeringen. Den gik overvejende på parlamentarisk at "trække regeringen til venstre", hvilket på ingen måde lykkedes.
Derfor slog vi i en årsmødevedtagelse fra 2015 fast, at vores hovedopgave ikke er "at forsøge at sikre små korrektioner af Socialdemokraternes fejlslagne politiske kurs. Vi er venstrefløj i vores egen ret med vores eget projekt og vores egen kurs". Udmøntningen af dette skal bl.a. ske via folkelig aktivitet i bevægelser og græsrodsorganisationer.
Dermed står det klart, at vi ikke kan være et støtteparti for en sådan regering, ligesom vi heller ikke ser nogen mening i at indgå i forhandlinger om regeringsgrundlaget. Et forhold, som forstærkes af, at det i så fald kunne blive sammen med Dansk Folkeparti. Enhedslisten har intet at gøre i dette selskab.

Parlamentarisk grundlag
Derimod kan vi godt være en del af en sådan regerings parlamentariske grundlag i den betydning, at vi ikke på forhånd vil være en del af et flertal mod en sådan regering. Ligesom vi også kan pege på SD op til en dronningerunde, da vi ikke vil bane vejen for en fortsat borgerlig regering.
Men vi vil også være i klar opposition til en sådan SD-ledet regering, og vi vil møde den med klare politiske krav, som vi også vil mobilisere folkelige bevægelser bag. Vores oppositionsrolle skal dog ikke forhindre os i parlamentarisk at stemme for enhver forbedring, som et sådant folkeligt pres kan fremtvinge fra regeringens side.
For at sætte yderligere kraft bag kravene opfordrer vi SF og Alternativet til at stå sammen med os og bevægelserne om at presse en socialdemokratisk ledet regering til at opfylde dem.

Parlamentarisk sikkerhedsnet?
Som oppositionsparti vil vi heller ikke være et parlamentarisk sikkerhedsnet for en sådan regering. Og vi kan ikke udelukke, at der opstår situationer, hvor vi kan se os nødsaget til at møde den med et mistillidsvotum. Fx ved krænkelser af fundamentale folkelige interesser som under lærerlockouten og i DONG-sagen.
I bedste fald vil det tvinge regeringen til at bøje sig. I værste fald kan det udløse et valg – hvilket også vil være at foretrække i situationer, hvor regeringen (og de andre etablerede partier) har et stort flertal af befolkningen imod sig.

Bevægelse skaber forandring
Der skal ikke være tvivl om, at vi hellere ser en socialdemokratisk ledet regering end en fortsættelse af den nuværende borgerlige regering. Men vi minder om, at det var under den borgerlige regering, at en folkelig bevægelse vandt den første sejr i lang tid, nemlig da Løkke blev tvunget til at opgive omprioriteringsbidraget efter landsdækkende demonstrationer.
Derfor er det ikke alene regeringens farve, som er afgørende – men hvilken bevægelse, der kan opbygges udenfor Folketinget.

Begrundelse
Vores formål med at stille et forslag til regeringsvedtagelse er først og fremmest at få debatten op på årsmødet på en så forpligtende måde, at medlemmerne får et reelt ejerskab til det, som vi beslutter. Vi er uforstående overfor, at et flertal i hovedbestyrelsen ikke engang har ønsket at få sit forslag ud til debat og vedtagelse.
Havde HB gjort det, kunne vi måske have nøjedes med at stille nogle ændringsforslag til dette – hvilket desværre ikke er muligt.

Stillet af
Bestyrelserne i Enhedslisten Favrskov, Enhedslisten Randers og Enhedslisten Århus.
Kommentar fra HB

 

4.3 Vores ungdomsarbejde foregår i SUF

SUF er den ungdomsorganisation som Enhedslisten samarbejder med. Det har det været siden SUFs stiftelse i 2001 og det blev bekræftet på Enhedslistens årsmøde i 2012, hvor vi vedtog udtalelsen ”Enhedslisten og ungdommen: Solidaritet med SUF!”

I den udtalelse fremgik det bl.a. at ”Vi har intet behov for to konkurrerende ungdomsorganisationer med sympati med Enhedslisten. Det er en unødvendig splittelse, som vil svække arbejdet og måske det, der er værre – især i provinsbyer, hvor bare én ungdomsorganisation har svære betingelser.” og ”Derfor afviser vi enhver tanke om at nedtone samarbejdet med SUF eller der skal opbygges alternativer til SUF.” Det mener vi stadig. Vi skal fortsat prioritere at udvikle en ung generation af socialister, som er systemkritiske, selvstændige og har gjort egne organisatoriske og politiske erfaringer.

Derfor skal Enhedslisten heller ikke opbygge interne ungdomsorganiseringer udenom SUF eller i konkurrence til SUF. Til gengæld er der brug for øget støtte og opbakning til SUF, så vores ungdomsarbejde kan blive stærkere.
Vi skal bruge de muligheder vi har, både i afdelinger og som landsorganisation, til at understøtte dannelse af SUF lokalgrupper og til at støtte og styrke SUF.

Begrundelse
I det forgangne år godkendte forretningsudvalget at bruge 130.000 kr. på en såkaldt ”ungdomsfestival”, der blev arrangeret af Enhedslisten udenom SUF. HB stemte sågar nej til et forslag om, at Enhedslisten skulle arrangere ungdomsfestivalerne i samarbejde med SUF. Efterfølgende har HB besluttet, at der fremadrettet skal afholdes to lignende arrangementer om året. Det skete på trods af protester fra en massiv flok af unge medlemmer, der både på skriftligt og mundtligt forklarede hovedbestyrelsen, hvorfor det er klogt og vigtigt at fastholde et selvstændigt ungdomsarbejde, hvor det er de unge selv, der organiserer sig sammen, planlægger seminarer, aktiviteter, aktivisme og meget andet. Det blev også forklaret, hvorfor det vil være en svækkelse af dette arbejde, hvis der laves konkurrerende ungdomsarbejde internt i Enhedslisten. Det er vigtigt for vores partis opbygning, arbejde og troværdighed, at vi lytter til erfaringerne fra hverdagens eksperter, når vi skaber politik – om det er lærere i vores undervisningspolitik, sygeplejersker i vores sundhedspolitik eller i dette tilfælde unge i vores ungdomspolitik.

Disse begivenheder gør det nødvendigt, at årsmødet står fast på beslutningen fra 2012 om solidaritet med SUF og gør det klart at en afvisning af konkurrerende arbejde til SUF, naturligvis også betyder en afvisning af intern konkurrerende ungdomsorganisering i Enhedslisten. Ungdomsarbejdet skal komme fra unge selv!

Stillet af
Jeppe Studtmund Andersen, Skanderborg, Anne Hegelund, Aarhus, Kirstine Boesen Jansdorf, Aarhus, Sigurd Leth Lyk, Aarhus, Morten Jensen, Aarhus, Robin Aagaard Jæger, Aarhus, Anastasia Kratschmer, Aarhus, Asbjørn Steimle Pedersen, Aarhus, Aksel Rosager Johansen, Aarhus, Frederik Olsen, Aarhus, Rune Popp, Aarhus, Andreas Fey, Aarhus, Trine Simmel, Valby, Lea Fadakar, Valby, Ina Woods, Nordvest, Freja Kirchert, Nordvest, Kasper van der Velden, Nordvest, Tamara Rønbach, Nordvest, Martin Werner Witting, Nordvest, Anne Kristine Baldus, Nordvest, Sally Morks, Nordvest, Ole Koed, Nordvest, Martin Mimoza Murati, Amager Øst, Silas Marker, Amager Vest, Olivia Borchmann, Albertslund, Magnus Esmark, Albertslund, Jannis Dimitrios Tsatsaris, Brønshøj-Husum, Mette Fink Kjærgaard, Brønshøj-Husum, Mikkel Hedegren, Brøndby, Yasmin Björndal Aqri, Nørrebro, Lærke Hagen Aagaard, Nørrebro, Victoria Velásquez, Vesterbro, Sofie Holten Møller, Frederiksbjerg, Nicolas Jones Pedersen, Indre Nørrebro, Emma Rung Frost Nielsen, Indre By, Tobias Knudsen, Hillerød, Marcus Rigenstrup, Glostrup, Alexander Tang, Slagelse, Alex Bergkvist, Kalundborg, Luca Lægdsgaard Madsen,  Odense, Mathias Jæger, Odense, Rasmus Emil Hjort, Køge, Mathias Hamza Mirza, Aalborg, Ezra Lundtoft Thomsen, Aalborg

Kommentar fra HB
Behandles under Indkomne forslag.

 

4.4 Enhedslisten skal ud af bevillingsaftalen for de videregående uddannelser

I slutningen af 2017 valgte Enhedslistens Folketingsgruppe at tilslutte sig aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Aftalen indeholder en række konkrete forringelser og er samlet set udtryk for et klart ideologisk, neoliberalt højreskred, der er et brud med Enhedslistens hidtidige linje på uddannelsesområdet.

Aftalen rummer en række stærkt problematiske elementer: Der indføres beskæftigelsestaxameter, der straffer uddannelser, hvor beskæftigelsen ligger lidt under gennemsnittet. Hermed presses markedets og erhvervslivets kortsigtede behov ind i uddannelsesplanlægningen. Der indskrives rigide fremdriftskrav direkte i finansieringsmodellerne, der straffer uddannelserne, hvis de studerende er mere end 3 måneder forsinkede. Og der indføres direkte ministeriel politisk styring som en del af det nye grundtilskud, der underminerer den lokale medbestemmelse blandt studerende og ansatte.

Enhedslisten har hidtidig konsekvent kritiseret og modarbejdet at presse de studerende hurtigere igennem, at tilpasse uddannelserne efter erhvervslivets kortsigtede behov og at undergrave den lokale medbestemmelse. Det er derfor et brud med vores hidtidige retning i uddannelsespolitikken at lægge stemmer til denne aftale. En række centrale elementer er i direkte modstrid med den socialistisk uddannelsespolitik, som Enhedslisten skal stå for. Til gengæld bringer vores opbakning til aftalen os på den forkerte side af kommende protester mod den øgede neoliberale markedsgørelse af vores uddannelser.

Derfor udtrykker årsmødet kritik af beslutningen om at deltage i aftalen om et nyt bevillingssystem for videregående uddannelser og beder Enhedslistens Folketingsgruppe om hurtigst muligt at trække sig fra aftalen igen.

Begrundelse
I Enhedslisten har vi indtil nu været konsekvente i vores kritik af de reformer, der over de seneste år er væltet ind over uddannelsessystemet og har været med til at presse de studerende hurtigere igennem, indføre øget markedsgørelse og skære i tilskud og studiepladser. Vi stemte som det eneste parti imod fremdriftsreformen i 2013, vi stod udenfor aftalen om dimensionering i 2014 og vi har hidtil kritiseret tiltag, der skal koble beskæftigelsesfrekvens og finansiering. Så sent som i 2017 kaldte Bruno Jerup således forslaget om et beskæftigelsestaxameter for ’forrykt’. Det er derfor et brud med vores hidtidige linje at lægge stemmer til en reform, som indskriver stramme fremdriftskrav og markedsgørelse direkte ind i finansieringssystemet.

I en tid hvor unge og studerende er mere pressede og stressede end nogensinde, skal vi ikke støtte en reform, der endnu en gang lægger op til at piske de studerende hurtigere igennem deres uddannelser. Selvom den andel af uddannelsernes midler, der er bundet op på fremdrift, er mindre, er kravene til, hvor hurtigere de studerende skal være, endnu strammere end tidligere.

Vi skal hellere ikke støtte op om at straffe uddannelser, hvor beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede er lidt mindre en gennemsnittet. Det vil for det første straffe de uddannelser, hvor de studerende er lidt længere om at komme i arbejde. Det vil blandt andet ramme de humanistiske uddannelser, der i forvejen er hårdt ramt af besparelse, og studiesteder i yderområderne, hvor det ofte tager lidt længere tid at komme i arbejde end i de store byer. Det kan betyde fyringer, færre studiepladser og i yderste konsekvens lukninger af uddannelser.

Samtidig vil beskæftigelsestaxametret presse en masse kortsigtede og skadelige elementer ind i uddannelserne til skade for de progressive, kritiske og nytænke elementer, der bør været helt afgørende i vores uddannelsessystem. Vi skal have uddannelser, hvor studerende og forskere frit og kritisk kan kaste lys over udfordringer såsom klimaforandringer, fattigdom og racisme - uden hele tiden at skulle have i baghovedet, om den slags nu også passer ind i erhvervslivets behov. Det handler ikke om, at uddannelserne skal isolere sig fra samfundet, men om at vi skal kunne undersøge samfund, mennesker, tanker og natur frit og kritisk uden konstant at skulle vurdere, hvordan markedskræfterne vil bedømme os.

Endeligt skal vi skal ikke støtte yderligere politisk styring, hvor Søren Pind eller en anden given minister kan bestemme hvilke retninger vores uddannelser skal gå med sparekniven hængende som trussel over hovederne på dem. Der er brug for langt mere demokratisk indflydelse til studerende og medarbejdere – ikke mindre.

Det er netop markedsgørelse, fremdrift og afdemokratisering, som studerende og undervisere har protesteret imod både i forbindelse med protester som ”Et andet universitet” og igennem Dansk Magisterforening, Danske Studerendes Fællesråd og andre etablerede bevægelser.

Med vores indtræden i aftalen stiller vi os på den forkerte side af en socialistisk uddannelsespolitik, men vi stiller os også på den forkerte side af kommende protester fra almindelige studerende og undervisere og fra bevægelserne, når konsekvenserne af den neoliberale uddannelsessyring begynder at vise sig.

Derfor skal vi ud hurtigst muligt. Vi skal kunne kritisere aftalen og dens mange kritiske elementer uden at fremstå hykleriske, og vi skal med troværdighed kunne bakke op om kommende protester og pege dem i en håbefuld retning. Vi skal kunne sætte retningen for et progressivt, demokratisk uddannelsessystem i stedet for endnu mere markedsgørelse og kontrol.

Stillet af
Esben Bøgh Sørensen, Aarhus, Jakob Lindell Ruggaard, Brønshøj-Husum, Michael Cholewa-Madsen, Vesterbro, Mads Melin, Nørrebro Park, Laura Kofod, Sydhavnen, Rasmus Markussen, Vesterbro, Tue Hammer Lerche, Amager Vest, Simon Østergaard Chievitz, Vesterbro

 

4.5 Opstilling af spidskandidater til Folketinget

Opstillingen af spidskandidater til folketinget for Enhedslisten foregår efter vejledende urafstemninger i valgsystemets tre landsdele, dvs. Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Nord&Midtjylland.
Forud for årsmødet træffer Enhedslistens Hovedbestyrelse beslutning om, hvor mange kandidater, der skal placeres af Årsmødet i de enkelte landsdele og dermed (indirekte) om hvor mange, der skal besættes lokalt.
Der gennemføres herefter urafstemning i hver af de tre landsdele, hvor der kan stemmes på et antal kandidater svarende til det antal, der skal placeres af Årsmødet i den pågældende landsdel.
Kandidater må gerne opstille til urafstemning i flere landsdele, men i forhold til placeringen på listen i den enkelte landsdel er det alene resultatet i landsdelen, der tæller. Kandidater der har været opstillet til valg i mere end en landsdel, skal senest en uge før årsmødet tilkendegive, hvilken landsdel de prioriterer højest, næsthøjest og tredjehøjest.

På årsmødet nedsættes kandidatudvalg for hver af de tre landsdele, som består af to repræsentanter for hver af landsdelenes storkredse samt en repræsentant for Hovedbestyrelsen. Kandidatudvalgene udarbejder herefter et forslag til kandidatliste. Der er kønskvotering således, at hvert køn skal udgøre mindst en 40% del af de opstillede. Ligeledes skal begge køn være at finde som spidskandidater i landsdelens storkredse. Kandidatudvalgene briefer gensidigt hinanden på årsmødet.

Andre delegerede fra den enkelte landsdel kan stille ændringsforslag til listen fra landsdelens kandidatudvalg.  Alternative lister skal også overholde reglerne om kønskvotering.
Er der flere lister stemmes der blandt landsdelens delegerede om disse i flere runder, hvor listen med det færreste antal stemmer hver udgår. Hvis ingen lister opnår tilslutning fra mere end 2/3 sendes de to lister med størst opbakning til urafstemning blandt landsdelens medlemmer.

Begrundelse
Forslaget sikrer en fastholdelse af det, der er den store kvalitet ved Enhedslistens hidtidige urafstemninger, nemlig at medlemmer overalt i landet har indflydelse på, hvem der kommet til at sidde i Folketinget for Enhedslisten, også selvom de selv måtte være så uheldige at bo i en storkreds, der ikke giver valg for Enhedslisten.
Som valgsystemet i Danmark er skruet sammen, er landsdelene forbundne kar.

Man kan godt spekulere på om bornholmere har alverden tilfælles med nordsjællændere og på hvad Sønderjylland har med Lolland-Falster at gøre. Men kendsgerningen er, at antallet af stemmer i Sydjylland afgør hvor mange der bliver valgt på Sjælland og omvendt. Og derfor er det naturligt urafstemningerne foretages i landsdelene og at medlemmer bosat i den sydjyske storkreds har indflydelse på hvem, der bliver opstillet på Sjælland og omvendt.

Som det fremgår af nedenstående tabel vil det være sådan, at der altid vil blive valgt Ø-medlemmer af folketinget fra hver af de tre landsdele uanset, hvor mange mandater Enhedslistens samlet set vil få ved et folketingsvalg. Altså uanset om vi befinder os på kanten af spærregrænsen eller får over 20 mandater

Alle medlemmer af Enhedslisten vil således altid – uanset hvor de bor i landet – have reel indflydelse på, hvem der repræsenterer dem i Folketinget. Der vil være en tendens til, at Landsdel Hovedstaden vil være få lidt flere mandater end de to andre landsdele, men dette er – som listens medlemmer og vælgere aktuelt fordeler sig – heller ikke urimeligt.

Landsdel Antal mandater Antal mandater Antal mandater Antal mandater Antal mandater Antal mandater
Hovedstaden*

KBH 1,

KBH Om. 1

+ KBH2 +Nordsjæl. 1 + KBH 3 + KBH 4 + KBH om. 2+ KBH 5
Sjælland-Syddanmark** Sjæl. 1 + Fyn 1 + Sydjyl 1 + Sjæl. 2 + Fyn 2 + Sydjyl. 2 + Sjæl. 3
Nord- Midtjylland*** Østjyl. 1 +Nordjyl. 1 Vestjyl.1 Østjyl. 2 +Nordjyl. 2 Østjyl. 3
Hele landet (i alt) 4 7 10 13 16 21

Kilde: Årsmødehæfte 2. Enhedslisten Årsmøde 2017

*Landsdel hovedstaden omfatter storkredsene, København (KBH), Københavns Omegn, Nordsjælland og Bornholm
**Landsdel Sjælland-Syddanmark omfatter storkredsene Sjælland, Fyn og Sydjylland
***Landsdel Nord- og Midtjylland omfatter storkredsene Nordjylland, Vestjylland og Østjylland

Forslaget vil til gengæld modvirke den voldsomme Hovedstadsdominans, som gentagne gange har sat sig igennem i vores nuværende urafstemninger. Aktuelt udgøres vores Folketingsgruppe for mere end 2/3 af folketingsmedlemmernes vedkommende af folk, der kommer fra Hovedstadsregionen til trods for, at det er under en tredjedel af landets befolkning, der bor i denne region.

Det er demokratisk uholdbart og svækker Enhedslistens muligheder for at udvikle sig til et landsdækkende parti. Som Peder Hvelplund fra Nordjylland så rammende har udtrykt det, så ”kan det ikke passe, at man skal flytte til København for at blive opstillet i Nordjylland”. Men det er faktisk sådan det er i dag.

Med det her forslag vil vi altså sikre en langt større lokal forankring af kandidaterne. Og vi vil sikre at også folk, der bor i provinsen får indflydelse og mulighed for at opnå poster i Enhedslisten. Og det er selvsagt vigtigt, hvis man ønsker at udbygge en landsdækkende tilslutning til partiet. Dette betyder dog ikke at københavnere og andre fra hovedstadsregionen ikke fortsat kan blive opstillet i provinsens landsdele. Det vil de fortsat kunne blive – under forudsætning af, at de har opbakning fra medlemmerne i de pågældende landsdele!

En anden fordel er, at kandidater på forhånd vil kunne fravælge at stille op i landsdele, som de ikke ønsker at være kandidat i.

Stillet af
Per Clausen p.v.a. Bestyrelsen Region Nordjylland samt Ingelise Bech Hansen, Marianne Ruskjær, Reza Javid, Ulf V. Olsen, Esbjerg Afdeling.

Kommentar fra HB
Forslaget bør behandles som et vedtægtsændringsforslag, da det er i modstrid med vedtægterne.

 

4.6 Autonome dræberrobotter

EL skal arbejde for, at det danske Folketing arbejder for et FN forbud mod autonome dræberrobotter.

Begrundelse
Der er kun 14 lande i verden, der arbejder aktivt ind for et forbud pt. DK er ikke et af dem, og det haster med at EL forsøger at få Folketinget til at presse på for et forbud i FN.
Dræberrobotter kan være meget små droner og gør det muligt at dræbe, uden man kan se, hvem der står bag. De kan foretage ansigtsgenkendelse og dræbe bestemte mennesker / bestemte grupper af mennesker.
Se  f.eks. videoen Slaughterbots på YouTube: https://www.youtube.com/watch?time_continue=5&v=9CO6M2HsoIA
Eller læs mere her: http://www.peaceweb.dk/robotter.htm

Stillet af
Enhedslistens Freds- og konfliktløsningsgruppe (FKG) og Esbjerg Afdeling.

Kommentar fra HB
Det bør ikke behandles som et indkommet forslag, men de kan stille det som ændringsforslag til arbejdsplanen.

 

4.7 Debat om direkte demokrati

På sidste årsmøde blev det vedtaget at vi skal have en debat om, hvordan direkte demokrati kan bidrage til en forbedring af demokratiet. Dette gennemføres i den kommende periode. Det foreslås, at emnet debatteres på forskellig vis i partiet, herunder også i forhold til kommunalpolitik og at der afholdes kurser og konferencer om emnet.

Stillet af
Esbjerg afdeling

Kommentar fra HB
Det bør ikke behandles som et indkommet forslag, men de kan stille det som ændringsforslag til arbejdsplanen.

 

4.8 Borgerløn

El skal arbejde med at finde en model for borgerløn, som kan løse fattigdomsproblemet.

Stillet af
Esbjerg afdeling

Kommentar fra HB
Det bør ikke behandles som et indkommet forslag, men de kan stille det som ændringsforslag til arbejdsplanen. Spørgsmålet med borgerløn er en del af forslaget til arbejdsplan.

 

4.9 Bisidderkorps

Enhedslisten tilbyder uddannelse af et bisidderkorps i samtlige af de kommuner, hvor vi har afdelinger.
Hver afdeling har mulighed for at udpege to medlemmer, der gennem efteråret 2018 kan deltage i et weekendkursus hvor de grundlæggende principper for hvad en bisidder kan og hvordan man som bisidder kan være medvirkende til at sagsbehandlingen forløber efter gældende lovgivning.

Begrundelse
Tidligere var reformer konstruktive og fremadrettede med fokus på at forbedre velfærd. De sidste mange år har ordet fået en anden betydning og reformer er nu et mareridt for tusindvis af mennesker der dagligt trues på deres eksistensgrundlag.
Enhedslisten har konsekvent stemt mod disse velfærdsafviklende reformer som tilsyneladende fortsat strammes. Vi bør kommunalt have fokus på de borgere der er fanget i et uigennemskueligt system.
Bisidderkorpset afholder 2 gange erfaringsmøder med relevante folketingspolitikere således at vi kan stille forslag i folketinget der kan være medvirkende til at forbedre forhold for mennesker ramt af reformer.
Ligeledes forpligtiges bisiddere i kommuner, hvor Enhedslisten er repræsenteret, til løbende at orientere kommunalbestyrelsesmedlemmet om forholdene i forvaltningerne.
Der afsættes midler i budgettet til denne aktivitet, til at dække rejseudgifter og aflønne relevante oplægsholdere.

Stillet af
Ole Alex Larsen, Ringsted, Jan Spangenberg, Vanløse, Poul Martin Jensen, Silkeborg, René Nordin Bloch, Nordvest, Susanne Flydtkjær, Aalborg, Allan Krautwald, Svendborg, Helle Osther Friedrichsen, Nordvest, Line Traugott, Gentofte, Casper Bach Junker Kennild, Viborg, Steen Andersen, Brøndby, Janne Toft-Lind, Slagelse, Marianne Andersen, Ringkøbing/Skjern, Tage Christiansen, Gentofte, Alvin Moesgaard Jensen, Faaborg-Midtfyn, Jytte Rasmussen, Tårnby, Flemming Leer Jakobsen, Billund, Iben Kvist, Odense, Allan Berg Mortensen, Helsingør, Louise Bilde Hvelplund, Hjørring, Lisbeth Hernes, Albertslund, Søren Rasmussen, Helsingør, Joachim Ellehave Lange, Rudersdal, Per Clausen, Aalborg, Jeppe S. Andersen, Skanderborg, Ole Hyldal, Høje Taastrup, Per Markmøller, Lolland, Morten Pabst Petersen, Assens, Steen D. Hartmann, Nordvest, Christina Celeste Nielsen, Blågård, Magne Phil, Gentofte, Kim Jezus, Amager Vest, Helena Jørgensen, Helsingør, Marianne Raarup, Sønderborg, Jette Lyhne, Furesø, Lasse Andersen. Ringkøbing Skjern, Kim Madsen, Nordvest, Benny Allermand, Amager Øst, Majken Ellen Toftbjerg Riber, Amager Øst, Anders Gredal Berner, Røde firkant, Steven Johannes Legêne, Svendborg, Ole Andersen, Silkeborg, Lavra Marie Lumholt Holm, Halsnæs, Jan Olesen, Århus, Amalie Andersen, Århus, Heidbra Jonsdottir, Favrskov, Birthe Lauridsen, Albertslund, Rosalba Cazon Lopez, Blågård, Niels Kristensen, Østerbro, Paw Nielsen, Middelfart, Jan Hoby, Østerbro, Marianne Bach, Albertslund, Preben Bjerno, Steen D. Hartmann, Nordvest, Jakob L. Borgensgård, Vejen, Michael Neumann, Amager Vest, Maiken Riber, Amager Øst, Anne de Haas, Vesterbro, John Andersen, Sydhavnen, Maya Ryom, Vejen, Tenna Vebert Birk, Solrød/Greve, Carsten Oddershede, Solrød/Greve, Malik Hyltoft Illum, Lejre, Sigbrit Christiansen, Allerød, Filip Breson, Tårnby-Dragør, Jean Thierry, Nordvest, Marianne Dithmer, Herlev, Ibrahim Benli, Herlev, Johnny Zaar, Ringkøbing, Skjern, Preben Bjørn Madsen, Høje-Taastrup, Per Jacobsen, Ringkøbing-Skjern, Gert Møller, Århus Øst, Grethe Fyrstenberg Laursen, Horsens-Hedensted, Grethe Kistrup Møller, Sorø, Karen Bønløkke Braad, Gentofte, Ulf Baldrian Kudsk Harbo, Norddjurs, Bjarne Thyregod, Tårnby og Jeanne Toxværd, Gentofte

Kommentar fra HB
Det bør ikke behandles som et indkommet forslag, men de kan stille det som ændringsforslag til arbejdsplanen
 

4.10 Formidling af kulturelle tilbud

Enhedslisten opretter en 'funktion' der skal arbejde med at formidle relevante kulturelle tilbud til afdelingerne. Det kan være sang, musik, teater, foredrag og meget andet, og det kunne bl.a. være noget der kan bringe EL's egne 'kulturpersoner' rundt i landet. Med 'funktion' menes lønnet varetagelse af en opgave, men der vil kun være tale om relativt få timer om ugen. Muligvis flere i opstarten.

Begrundelse
Jeg mener ikke det er nødvendigt at argumentere for hvorfor det er nødvendigt at EL skal beskæftige sig med kultur i praksis. Der laves da også allerede kulturelle arrangementer mange steder, men der kan sagtens være flere. Der er heldigvis nu mange afdelinger der får ret store indtægter ind via partiskat, og de har derfor nu fået de økonomiske muligheder for at lave og finansiere kulturelle arrangementer. Men mange har nok brug for at hjælp til at komme igang med at lave den slags arrangementer.

Stillet af
Peder Meyhoff, Favrskov

Kommentar fra HB
Det bør ikke behandles som et indkommet forslag, men de kan stille det som ændringsforslag til arbejdsplanen.

 

4.11 Forslag om samfundsdemokratisk delprogram

Enhedslistens årsmøde pålægger hovedbestyrelsen at nedsætte en arbejdsgruppe med mandat til at udarbejde et “Samfunds Demokratisk Delprogram”. Formålet er at udvide den demokratiske vision, som i dag findes i principprogrammet. Samtidig skal det beskrive konkrete politiske og samfundsmæssige tiltag, som kan styrke demokrati og retssikkerhed i Danmark og dermed bidrage til at bane vejen for et reelt socialistisk demokrati.

Disse tiltag kan bl.a. omhandle (men er ikke begrænset til):

  • - Direkte demokrati
  • - flydende demokrati
  • - Mulighed for at anvende folkeafstemninger
  • - Whistleblower ordninger
  • - Medarbejder demokrati og brugerindflydelse i det offentlige
  • - Styrkelse af selvorganiserende civile grupperinger
  • - Demokratisering af pengeskabelsen i samfundet
  • - Muligheder for nemmere at rejse rigsretssager.
  • - Tilbagerulning af offentlighedsloven
  • - Gennemsigtighed i forvaltningen.
  • - Mulighed for domstolsprøvning ved forvaltningsmæssige skøn
  • - Fjerne mediestøtte til medier som ikke lever op til presseetiske regler
  • - Øget nærdemokrati
  • - Stramning af reglerne for partistøtte
  • - Styrke kommunernes ret til at lægge egne budgetter uden anlægs- og service-lofter.
  • - Enhedslistens interne demokrati

Begrundelse
Vi har gennem en årrække set hvorledes demokratiet bliver truet af højrepopulismen og kapitalens indflydelse på de politiske processer.
Befolkningen føler sig i stigende grad afkoblet og sat udenfor indflydelse og politikerleden vokser. Ministre lyver, manipulere og tilbageholder oplysninger for folketinget, uden at dette har reelle konsekvenser. Privatiseringer og salg af offentlige selskaber til kapitalfonde er, trods befolkningens klare modstand, blevet gennemført hen over hovedet på dem. Den voldsomme partistøtte fra lobbyorganisationer, pengeklubber, arbejdsgiverorganisationer og industri sikrer dem direkte indflydelse på den førte politik og giver samtidig de borgerlige partier demokrati-forvridende økonomiske muligheder for at kommunikere og profilere sig.

På trods af alt dette, er det ofte Enhedslisten som beskyldes for ikke at være et demokratisk parti. Enhedslisten skal derfor udarbejde et demokratisk delprogram, som kan tydeliggøre hvilke initiativer vi vil arbejde for, som kan sikre, at det demokrati, som hyldes i skåltalerne, også reelt styrkes i samfundet.

Stillet af
David Rønne, Østerbro, Ole Alex Larsen, Ringsted, Børge Højlund Jensen, Viborg

Kommentar fra HB
Det bør ikke behandles som et indkommet forslag, men de kan stille det som ændringsforslag til arbejdsplanen

 

4.12 Forslag om skat

Enhedslisten laver en kampagne i Danmark for at få opbakning til/gennemført aftaler/foranstaltninger, så det sikres, at også de store firmaer, nationale som internationale, betaler skat til vores fælles samfundskasse.
En hurtig måde at indkræve flere penge på, hvis firmaernes regnskaber viser utroværdige små overskud, kunne være at opkræve en bruttoskat f.eks. 5 - 8% på selve omsætningen eller bruttoindkomsten, inden der kan trækkes diverse fradrag fra.
For at samfundet får del i de kæmpe spekulationsoverskud samt for at dæmpe den hektiske handel med værdipapirer nationalt som internationalt, kunne man indføre en såkaldt tobisskat f.eks. 0,5 - 5 promille på handelen med aktier og obligationer.

Begrundelse
Vi er et socialistisk parti og ønsker at lede pengestrømmen ned i fælleskassen til fordel for alle borgere.
Der er en dyb forargelse i befolkningen over at mange selskaber unddrager sig skat og registrerer deres selskaber i skattelylande. Så det er nu, man kan skabe opbakning til skrappere krav.
HB og folketingsgruppen arbejder allerede med en aftale som indbefatter alle partier i folketinget om en styrket indsats mod international skatteunddragelse, og skal selvfølgelig fortsætte det gode arbejde hermed, men opfordres hermed til at markere Enhedslisten egne skrappere krav via en kampagne ud over det ganske land.
Således opfordres HB og folketingsgruppen til at gennemarbejdede/detaljere de to ovenstående krav og sætte en kampagne i gang i partiet. Dette også for at skubbe, det eksisterende arbejde med aftalen ovenfor, i den rigtige retning.
Almindelige lønmodtagere betaler faktisk også en bruttoskat på 8%, inden de kan trække diverse fradrag fra.
I England har en skat, stempelafgift på 5 % af handelsværdien af engelske aktier, virket uden problemer eller synderlige protester, og har i regnskabsåret 2008-09 indbragt 30 milliarder til briternes statskasse.

Stillet af
Niels Christian Petersen, Esbjerg, Poul Eck Sørensen, Esbjerg, Marianne Sylvia Petersen, Esbjerg, Lærke Louise Pippin Petersen, Esbjerg, Kim Victor Olesen, Esbjerg, Grethe Fyrstenberg Laursen, Horsens-Hedensted, Lisbet Skou, Esbjerg

Kommentar fra HB
Det bør ikke behandles som et indkommet forslag, men de kan stille det som ændringsforslag til arbejdsplanen.

 

4.13 Forslag om netmedie

Enhedslisten støtter etableringen af et partiuafhængigt, aktuelt orienteret, diskuterende netmedie på adressen www.solidaritet.dk.
Enhedslisten bevilger 500.000 kr. til aflønning.
Enhedslistens hovedbestyrelse forpligtiges til at følge netmediet løbende, gerne via et udvalg, men minimum ved at udpege 1-2 medlemmer af Enhedslisten der kan deltage i foreningen Solidaritets bestyrelsesarbejde. Netmediet vil indgå i foreningen Solidaritets aktiviteter, så der er et armslængdeprincip mellem Enhedslisten og redaktionen.

Begrundelse
Venstrefløjen står – især efter lukningen af Modkraft – i et diskussions- og offentlighedsmæssigt vakuum, som Enhedslisten bør bidrage aktivt til at løse.
Enhedslisten er ikke den eneste kraft på venstrefløjen – selvom vi i dag er blevet den største og mest dominerende kraft til venstre for Socialdemokratiet. Men vores udvikling kan og bør ikke foregå i ekkokammer i partiet. Derfor er der behov for et partiuafhængigt medie, hvor Enhedslisten placerer sig i samspil med andre venstrekræfter og sociale bevægelser. Kritik og uenighed er betingelsen for udvikling. Et diskussionsorienteret medie skal bygge bro mellem Enhedslistens organisation og udenomsparlamentariske bevægelser og aktivister.
Et ideelt medie vil udfordre de dominerende mediekoncerner i Danmark. Men sådan et projekt rækker de økonomiske og organisatoriske kræfter ikke. Derimod er et baggrundsorienteret, diskuterende medie en mulighed – og en begyndelse. Derfor igangsættes et debat- og baggrundsmedie til opstart i løbet af efteråret 2018.
Politisk bør det spænde over et spektrum fra autonome venstreradikale til socialdemokrater og alternativister, dvs. en broget progressiv skare og emnemæssigt fra økonomi og politik til kultur, køn og seksualitet.

Solidaritet
Solidaritet er en socialistisk forening, der allerede nu praktiserer en pluralistisk og udogmatisk udgivelsespolitik. Foreningen består af 150 medlemmer. Udgiver tidsskrift, driver forlag, trykkeri og er medejer af Solidaritetshuset.

Et netmedie kræver kontorplads og ombygning af Solidaritets nuværende hjemmeside og dels en lønnet redaktion. Det første skal Solidaritet stå for– det andet Enhedslisten. Mediet skal have en ledelse, som vi foreslår består af en repræsentant for Enhedslisten og en fra Solidaritet – evt. ansatte skal desuden indgå i ledelsen, men uden stemmeret. Ledelsen har mandat til at fastlægge ansættelser og omstruktureringer. Vedtagelser skal ske i konsensus (dvs. med vetoret til begge repræsentanter). Den daglige redaktion og netmediets ledelse er selvstændige, men økonomi (lønninger, husleje mv.) styres af Solidaritets bestyrelse.

Mediet skal i første omgang:

·         Samle 30-40 bloggere fra et bredt spektrum af venstrefløjen, akademiske miljøer og sociale bevægelser.

·         Indsamle kvalificerede debatindlæg, korte kommentarer, baggrundsartikler og analyser fra andre venstrefløjsmedier og progressive bevægelser (eksempelvis: Magasinet Solidaritet, Kritisk Debat, Gaia, Global Økologi, Marronage, Eftertryk, Socialisten, Fagbevægelsen mod Unionen, Rød-Grøn, Byggefagenes Samvirke mv. Listen er ikke-prioriteret, men angiver bredde emnemæssigt og politisk)

·         Etablere emneredaktioner om faglig politik, køn, miljø og international politik.

·         Indkalde og igangsætte artikler om aktuelle politiske, strategiske eller kulturelle emner.

·         Samarbejde med interne og eksterne skribenter

·         Give mulighed for opreklamering af vigtige events og aktiviteter, lige demonstrationer og møder til enhedslistens sommerlejr.

·         Designes så videofilm, podcasts og fotoserier kan bringes på lige fod med tekstbaserede artikler.

Stillet af
Michael Schølardt (Sydhavnen), Marta Helleskov (Indre Nørrebro, Den røde firkant), Jeppe Rohde (Indre Nørrebro, Den røde firkant), Janus Noack (Vesterbro), Lasse Rørdam Nielsen (Vesterbro). Alle sidder i bestyrelsen for foreningen Solidaritet

Kommentar fra HB
Det bør ikke behandles som et indkommet forslag, men de kan stille det som ændringsforslag til arbejdsplanen og budgettet.

 

4.14 Forslag om ændrede kontingentgrænser

Indtægtsgrænsen for laveste kontingentsats stiger fra 9.000 kr. til 15.000 kr.

Begrundelse
Den nuværende indtægtsgrænse for laveste kontingentsats forhindrer mange potentielle medlemmer i at melde sig ind. Som det fremgår af nedenstående oversigt over ydelsernes størrelse på kontanthjælp med det nuværende kontanthjælpsloft er der ganske enkelt ikke luft i et budget til et kontingent. Det er selvfølgelig værst i de store byer, hvor huslejerne er høje. Vi kan se det bl.a. hos Næstehjælperne, hvis facebookgruppe hver dag har opslag fra mennesker, der har brug for akut hjælp til mad, tøj eller medicin. Så selv 50 kr. om måneden er en stor udgift, og det bliver ikke bedre af, at det opkræves en gang hvert halve år.

De reformramte fører en ihærdig kamp for at ændre på de umenneskelige forhold. Vi kan støtte ved at deltage konkret i den, og vi kan bakke den op, bl.a. ved at tilbyde vores fællesskab. Men nu trænger vi til at gøre tilbuddet realistisk for dem, det handler om og samtidig få sendt et signal om, at vi gerne vil dem.

Kontanthjælp:

  • Fyldt 30 år, forsørger børn = 14.808 kr. pr. mnd.
  • Fyldt 30 år, andre = 11.143 kr. pr. mnd.
  • Enlige forsørgere under 30 år = 14.154 kr. pr. mnd.
  • Forsørgere under 30 år, som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud = 9.902 kr. pr. mnd.
  • Under 30 år, gravid (passeret 12. svangerskabsuge) = 11.143 kr. pr. mnd.
  • Under 30 år, psykisk syg, forsørgelsespligt = 14.808 kr. pr. mnd.
  • Under 30 år, psykisk syg, udeboende = 11.143 kr. pr. mnd.
  • 25-29 år, udeboende = 7.182 kr. pr. mnd.
  • 25-29 år, hjemmeboende = 3.466 kr. pr. mnd.
  • Under 25 år, udeboende = 7.182 kr. pr. mnd.
  • Under 25 år, hjemmeboende = 3.466 kr. pr. mnd.
  • Under 30 år, bidragspligt, maksimum hjælp inkl. tillæg = 14.808 kr. pr. mnd.
  •  

Stillet af
Michael Neumann, Amager Vest

Kommentar fra HB
Behandles under budgettet. I årsmødehæfte 2, vil der være beregning på økonomiske konsekvenser.

 

4.15 Forslag til ændring af kontingentet

I Enhedslisten afhænger kontingentsatsen af din indtægt. Hvad er din månedsindkomst før skat? *

  • Ingen indkomst eller et meget lavt rådighedsbeløb - kontingent: 10 kr. pr. halvår
  • Månedsindkomst under 9.000 kr. - kontingent: 120 kr. pr. halvår
  • Månedsindkomst mellem 9.000 og 19.000 kr. - kontingent: 300 kr. pr. halvår
  • Månedsindkomst mellem 19.000 og 25.000 kr. - kontingent: 595 kr. pr. halvår
  • Månedsindkomst over 25.000 kr. - kontingent: 730 kr. pr. halvår
  •  

Begrundelse
Forslag om stærkt nedsat kontingentsats for personer med lav indkomst eller et meget lavt rådighedsbeløb.
Enhedslistens nuværende system hvor kontinentet er afhængigt af indkomst er godt. Dem med den højeste indkomst betaler mest. Der er dog barrierer i forhold til de grupper i samfundet, som af den ene eller den anden årsag ikke har en indkomst, eller et meget lavt rådighedsbeløb.
Med de tiltagende større huller i vores velfærdssystem er der store grupper som ikke bliver meldt ind i Enhedslisten, da de ikke mener de har råd.
Det er i øjeblikket muligt for den enkelte afdeling eller Landskontoret at betale kontingentet for enkelte medlemmer, som har meget få penge, men det kræver at de selv henvender sig, og det er så op til den enkelte afdeling eller Landskontoret, om de vil bevillige gratis medlemskab.
Det vil være langt mere værdigt for den enkelte, hvis deres økonomiske situation ikke skulle tages op, men at vi i langt højere grad stoler på, at folk selv kan vurdere hvorvidt de kan betale den “almindelige” kontingent.
Det er vigtigt, at det ikke er folks økonomiske formåen som sætter grænsen for deres engagement i Enhedslisten.
Med dette forslag vil der blive en barriere mindre for, at folk bliver engageret i Enhedslisten.

Stillet af
Carina Bruhn, Vejen, Jakob Løvstrøm Borgensgård, Vejen, Marianne Andersen, Ringkøbing-Skjern, Lasse Andersen, Ringkøbing-Skjern, Lotte von Elling, Helsingør, Ninna Schreiber Langelykke, Aarhus Vest, Frida Valbjørn Christensen, Randers, Gunvor Schjelde, Vesterbro, Søren Rasmussen, Helsingør, Leon Lauritsen, Holstebro-Struer-Lemvig, Johnny Zaar, Ringkøbing-Skjern, Hans Jørgen Vad, Aarhus, Allan Krautwald, Svendborg, Niels Christian Petersen, Esbjerg, Marianne Petersen, Esbjerg, Maya Ryom, Vejen, Annette Nielsen, Greve-Solrød, Lærke Louise Pippin Petersen, Esbjerg, Kim Victor Olesen, Esbjerg, Allan Berg Mortensen, Helsingør, Pernille Høng, Helsingør, David Trappaud Rønne, Østerbro, Casper Kennild, Viborg, Kirsten Lundgaard, Faaborg-Midtfyn, Anne de Haas, Vesterbro, Steven Johannes Legêne, Svendborg

Kommentar fra HB
Behandles under budgettet. I årsmødehæfte 2 vil der være beregning af økonomiske konsekvenser.

 

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]