Gå til hovedindhold

HB-udtalelse om bevægelsesarbejdet

Enhedslisten i bevægelsesarbejdet

Hvorfor ønsker vi at styrke bevægelserne?

I Enhedslisten ønsker vi et socialistisk samfund. Vi ønsker en samfundsomvæltning, der er båret af det overvældende flertal.

Vi tror ikke, at et sådant flertal alene skabes ved, at Enhedslisten langsomt får flere og flere stemmer. Vi mener, at Mennesker forandrer sig, når de organiserer sig, kæmper sammen, skaber bevægelse og opnår fælles erfaring og dermed kan skabe grundlaget for den nødvendige samfundsforandring. Dette er den primære grund til, at Enhedslisten vægter arbejdet i bevægelserne.

Bevægelser starter ved krav om her-og-nu-forandringer, og bevægelsen er afgørende for at få disse igennem. Det kan være kampen for en god overenskomst eller krav, der retter sig mod folketing, regering, kommuner eller regioner. Enhedslistens parlamentariske arbejde for forbedringer foregår ikke i et isoleret rum, men foregår ideelt set i et samspil med bevægelserne. Hvor der er bevægelse, er det langt nemmere, at få krav igennem, og hvor der er et parti, der parlamentarisk kæmper for bevægelsernes krav, er det lettere for bevægelserne at vinde mobilisere og sejre.

Derfor er det afgørende at Enhedslisten mobiliserer sine medlemmer til at deltage i opbygning af bevægelse, og at vi som parti har debatter om, hvilke bevægelser vi mener, der er brug for og hvor vi overordnet set mener, bevægelserne skal hen.

 

Hvad mener vi, når vi siger bevægelser?

Bevægelser kan antage vidt forskellige former: de kan opstå omkring enkeltsager, eller de kan antage en mere permanent karakter - eller de kan være alt derimellem.

Bevægelser på enkeltspørgsmål opstår på den ene side ikke uden at der er nogle, der går i front. På den anden side kan vi ikke forudsige, hvilke initiativer og tiltag, der vil kunne opnå genklang nok til at udvikle sig til en bevægelse.

I mere permanente bevægelsesstrukturer er der altid en risiko for bureaukratisering.

Risikoen for et bureaukratisk lag ses særligt når ledelsen af bevægelsen professionaliseres. Dette fører ikke automatisk til dannelsen af et bureaukratisk lag, men der er en konstant tilstedeværende risiko, der uddybes, når lønniveauet ligger langt over medlemsniveau - som vi f.eks. ser det i fagbevægelsen.

Også enhedslistemedlemmer er i fare for at blive en del af et bureaukratisk lag i bevægelserne, når de vælges til poster i disse. Dette handler ikke om, at de er dårligere socialister end andre - det er ikke et individuelt spørgsmål. Det bedste middel mod bureaukratisering er aktive medlemmer i bevægelse, samt rimelige lønniveauer, der er fastsat af medlemmerne, og udskiftning og valg på posterne.

 

Hvad får Enhedslisten fra bevægelserne?

Bevægelsesarbejde giver også Enhedslisten noget. Det er bl.a. der, hvor vi får en føling med, hvad der rør sig, og hvor meget potentiale der er i aktuelle kampe. Det kan vi bruge til at rejse aktuelle krav, der dels løfter bevægelsen videre og dels kan påvirke den parlamentarisk balance.

Det er også ofte i bevægelsesarbejdet, at mennesker bliver politiseret, og der dermed kan mobiliseres bredere og måske til næste kamp.

Samtidig gør vi os praktiske og organisatoriske erfaringer gennem arbejdet i bevægelserne, der er lige så vigtig skoling som teoretiske studiekredse. Derfor har Enhedslisten mange dygtige aktivister.

 

Hvordan ønsker vi at arbejde i bevægelserne?

Det er socialisters opgave at gå i front i bevægelser. Dette handler ikke om, at Enhedslisten skal “sætte sig på bevægelserne”, men om at vi tør tage ledelse sammen med andre, og være med til at udvikle krav, der skaber fremdrift, håb og erfaring og bringer bevægelsen videre.

Det er derimod ikke Enhedslisten som parti, der skal bestemme i bevægelserne. Når Enhedslistemedlemmer vælges til tillidsposter i bevægelser, repræsenterer de ikke Enhedslisten, men de medlemmer i bevægelsen, der har valgt dem.

En kerneopgave i enhver bevægelse er at mobilisere og organisere bevægelsens medlemmer til at være aktive deltagere. I hvor høj grad dette opnås gennem tillidsposter – i de permanente bevægelser – er det en konkret vurdering af styrkeforholdet og potentialet i bevægelsen. Men det er altid socialister opgave at deltage i aktivisme i bevægelserne. Enhedslisten ønsker ikke at være dominere bevægelsen, men ønsker at arbejde sammen med andre progressivt tænkende.

Har Enhedslisten mulighed for at bidrage med udlån af lokaler, økonomisk støtte, materialer eller anden praktisk hjælp, har det stor betydning for særligt små eller enkeltsagsbevægelser og vi vil derfor prioritere dette.

Det er desuden en opgave at udfordre og begrænse bureaukratiet i bevægelserne.

Bevægelsesarbejdet er i mange tilfælde hårdt og langtrukkent. Arbejdet i fagbevægelsen og studieorganisationer er gode eksempler på dette. Samtidig kan netop den langtrukne karakter uddybe en kløft mellem et mere professionelt (og måske bureaukratiseret) lag og de menige medlemmer. Derfor skal der arbejdes målrettet med, at der skabes aktive netværk i alle bevægelser.

Hvilke konsekvenser har det for vores interne organisering?

Som udgangspunkt er det en vigtig opgave for Enhedslisten og hovedbestyrelsen at være på forkant med, hvordan bevægelserne udvikler sig, og forsøge at identificere, hvor der er spirer til bevægelse. Dette er væsentligt for, at Enhedslisten på bedst mulig måde kan ruste medlemmerne til at styrke bevægelserne.

Samtidig er det væsentligt, at enhedslistemedlemmer i f.eks. fagbevægelsen eller klimabevægelsen organiseres internt i partiet, således at arbejdet koordineres og der gennemføres løbende diskussioner om, hvordan vi kan bidrage til at skabe bevægelse i bevægelsen og hvilke krav, vi skal stille, for at bringe bevægelsen fremad. En vigtig ting ved disse organiseringer er, at der er tale om reel mobilisering og inddragelse af alle lag i bevægelserne - ikke bare de ledende.

Det må ikke få karakter af hemmelige møder, hvor den demokratiske proces bliver kortsluttet, som man til tider ser i fagbevægelsen. Opgaven er at skabe mulighed for at de aktive kan blive dygtigere og skarpere på hvad bevægelsen har brug for, for at vokse sig stærk

En vigtigt funktion af en intern organisering er også, at de krav, vi i Enhedslisten vælger at sætte på dagsordenen, reelt når ud i bevægelserne, og ikke bare bliver partikampagner. Det kunne f.eks. være spørgsmålet om arbejdstid. Dette betyder ikke, at Enhedslisten skal bestemme over de bevægelsesaktive medlemmer, men at Enhedslisten som parti skal fungere i et samspil med de medlemmer, der er aktive i bevægelser.

Sådanne organiseringer/netværk skal både organiseres nationalt og lokalt. I mange tilfælde vil det være smart at en lokal organisering går på tværs af afdelingsgrænser. F.eks. kan det faglige arbejde, organisering af medlemmer der arbejder med klima og miljø eller medlemmer der er aktive i den feministiske bevægelse med fordel organiseres inden for landsdele eller regionale områder.

Samtidig er det vigtigt at alle socialister inddrages i udvikling af analyser og krav i alle bevægelser. De der er kerneaktive i klimabevægelsen, har ikke patent på vores svar på klimakrisen, ligesom vores fagligt aktive medlemmer ikke har eneret på at udvikle svar på arbejdsmarkedsspørgsmål. Det er vigtigt at vi ikke bliver “blind på vores kamp”, men udvikler krav, der bidrager til den fælles kamp mod det kapitalistiske system.

Det har længe været en ambition for Enhedslisten at styrke den interne organisering omkring bevægelsesarbejdet, men har vist sig svært i praksis.

Hvis det skal lykkes, må vi derfor prioritere reelle ressourcer til arbejdet. Dette betyder bl.a. at vi skal kigge på, hvordan vi kan afsætte ansatte ressourcer til arbejdet. Dette handler f.eks. konkret om servicering af netværk og afdelinger, kontakt til medlemmer, koordinering af indsatsen osv. Det er vigtigt at vi har kontakt til alle niveauer i bevægelserne. Men det vigtigste er at vi prioriterer flere kræfter til mobilisering og koordinering af vores egne medlemmer, herunder at vi øger indsatsen for at vi får flere medlemmer

En anden prioritering, vi må foretage, er en prioritering af, hvilke områder der skal have den største bevågenhed i opbyggelsen af netværk. Det kunne handle om 1. De områder, hvor vi har set bevægelse spire. 2. De områder, hvor vi finder det absolut nødvendigt at styrke bevægelsen. Eksempler kunne være det faglige arbejde, klima- og miljø, det velfærdsområdet og kampen mod fattiggørelse, antiracisme/ flygtninge/ maskeringsforbud/ ghettoplan, det boligpolitiske område.

At prioritere betyder ikke, at vi ikke skal lave andet. Blot at det i første omgang er her, vi forsøger at stable interne netværk på benene.

Samtidig skal hovedbestyrelsen i højere grad end nu diskutere (og diskutere med) bevægelsesarbejdet både strategisk og konkret. Ligeledes skal hovedbestyrelse og FU løbende diskutere, hvor vi ser spiren til nye bevægelser, og hvordan vi ser muligheden for at styrke disse. I nogle tilfælde kan dette handle om, hvordan vi samarbejder med etablerede bevægelser, i andre kan det handle om, hvordan vi udfordrer disse. Konkret har HB prioriteret at udvikle en strategi for styrkelse af de organiserede klima- og miljø-aktiviteter.

Vedtaget af hovedbestyrelsen d. 6. oktober 2018

Onsdag, 31. oktober 2018 - 12:06

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]