Gå til hovedindhold

Vedtægtsnævnets beretning 2017-18

 

Medlemmer

Jette Gottlieb, Mikael Meldstad, Bue Nielsen

 

Opgaver

Vedtægtsnævnet er ansvarlig for fortolkning af landsorganisationens vedtægter. Det har ikke kompetence til at fortolke afdelingernes og de regionale strukturers vedtægter og procedurer, ud over hvor dette er behandlet i landsorganisationens vedtægter.

 

Fortolkning af vedtægterne i perioden

1. Vi har på forespørgsel fra en regionsbestyrelse fastslået at det er regionen, som fastsætter reglerne for de delegeretforsamlinger i storkredsene, der vælger storkredsens folketingskandidater (vedtægternes §10 stk. 4).

2. Vi har på forespørgsel fra et medlem fastslået, at ordlyden af vedtægternes §19, stk. 2: (”Der betales ligeledes partiskat af eventuelle eftervederlag, der modtages som fuldtidsansat lokalpolitiker”) skal forstås sådan, at der for eftervederlaget gælder den samme regel for betaling af partiskat som for lønnen i stillingen som fuldtidsansat lokalpolitiker, altså at der skal indbetales partiskat svarende til den del af eftervederlaget, der ligger over gennemsnittet af en faglært metalarbejders løn i København (minus fradrag af skat). Der er ikke krav om, at partiskatten af eftervederlaget skal forøges som følge af eventuel anden indtægt, som modtageren af eftervederlaget måtte have.

 

Fortolkningsoversigt

Vedtægtsnævnet har lavet en oversigt over sine afgørelser om de gældende vedtægter, som vedtægtsnævnet gennem årene har truffet. Oversigten er lagt på Enhedslistens hjemmeside, se https://org.enhedslisten.dk/vedtaegter/vedtaegtsnaevnets-fortolkninger-af-enhedslistens-vedtaegter

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]