Gå til hovedindhold

Voldsramte kvinder på krisecentre skal have økonomisk hjælp

Kvinder, der søger om hjælp på landets krisecentre for at slippe ud af et voldeligt ægteskab, svigtes. Også kvinder med minoritetsbaggrund uden arbejde bliver overladt i et økonomisk dilemma, som i alt for mange tilfælde medfører, at de søger tilbage til en voldelig og undertrykkende ægtemand. Den gensidige forsørgerpligt betyder nemlig, at mange voldsramte kvinder må stå på landets krisecentre uden nogen form for økonomisk hjælp til at etablere et nyt liv for dem selv og deres børn. Det vil Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, nu ændre på med et politisk udspil, som både sikrer øjeblikkelig økonomisk hjælp til voldsramte kvinder og bedre efterværn, så de kan bryde ud af et økonomisk afhængighedsforhold med en voldelig partner.

Pernille Skipper siger:

  • - Der er meget fokus på manglende ligestilling for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i den offentlige debat. Men de kvinder, det hele handler om, har ikke brug for politiske skåltaler og symbolske støtteerklæringer, men for konkrete løsninger, som kan skabe bedre mulighed for at bryde ud af social kontrol og voldelige forhold.

 

  • - Basal ligestillingskamp handler blandt andet om økonomisk frihed til at klare sig selv og være uafhængig af en voldelig mand. Voldsramte kvinder og deres børn skal hurtigst muligt have en krisecenterplads, egen indtægt, og socialt og psykologisk efterværn til at etablere sig i et liv uden vold. Kun sådan kan vi bryde den onde cirkel.

 

  • - Den store debat om minoritetskvinders frihed og ligestilling mangler én enorm central faktor. Nemlig tilstedeværelsen af reelle muligheder for et andet liv. Når det sociale sikkerhedsnet udhules, og de kommunale kasser tømmes, betyder det, at de omkring 30.000 kvinder, der årligt rammes af vold, ikke får den støtte, de har brug for. Og så kan man råbe nok så meget op om ligestilling og danske værdier. Det kommer de altså ikke ud af et voldeligt ægteskab af.

 

  • - Vi hører fra både krisecentre og socialrådgivere, at kvinder alt for ofte svigtes, og at den gensidige forsørgerpligt betyder, at kvinder uden for arbejdsmarkedet, der vil forlade en voldelig mand, ikke kan få egen indtægt. Og hvis de ikke har nogen penge, er det da komplet omsonst at tro, at de kan etablere et liv uden vold for dem selv og deres børn. Derfor vil vi have serviceloven indrettet, så voldsramte kvinder har ret til kontanthjælp, fra første dag de henvender sig på et krisecenter eller et ambulant tilbud til voldsramte. Det må ikke være bekymringen for, om børnene kan få tøj og mad, eller hvor man skal bo, der skal forhindre en kvinde i at komme ud af volden.

 

  • - Alt for mange kvinder ender med at genoptage et voldeligt forhold, fordi det i realiteten simpelthen er for svært at forlade. Derfor er det helt centralt, at alle voldsramte kvinder har ret til et efterværn, hvor de hjælpes psykisk og socialt med at få etableret et nyt liv. Hvis de overlades helt alene efter et krisecenterophold uden bolig, for få penge og intet socialt netværk, er risikoen for, at volden fortsætter, alt for stor.

 

  • - Der er mange partier, der i den seneste tid er sprunget ud som feminister på vegne af minoritetskvinder i Danmark. Og det er kun dejligt, at de har fået øjnene op. Men vil man kæmpe for kvinders rettigheder, bliver man simpelthen nødt til at indse, hvor vigtigt et socialt sikkerhedsnet er, og sætte noget handling bag ordene.

Enhedslisten kommer nu med to forslag, der er helt nødvendige at gennemføre, hvis der skal være en reel mulighed for frihed for voldsramte kvinder:

 

  1. 1) Ny øjeblikkelig økonomisk hjælp til voldsramte

Den gensidige forsørgerpligt betyder, at mange voldsramte kvinder ikke har egen indtægt, hvis de ikke har et arbejde. Selv kvinder, der har forladt en voldelig partner og bor på krisecenter, nægtes i flere kommuner økonomisk hjælp, eller også kommer hjælpen alt for sent.

Uden egen indtægt tvinges kvinder ind i et økonomisk afhængighedsforhold til deres voldelige partner. Enhedslisten foreslår, at kvinder der henvender sig på krisecentre eller ambulante tilbud til voldsramte med det samme gives ret til fuld kontanthjælp.

Rent teknisk kan dette gøres gennem en ny bestemmelse i Aktivloven, så vold i familien og fraflytning til krisecenter klassificeres som øjeblikkeligt samlivsophør og dermed en ændring i kvindens personlige forhold, der berettiger hende til at få udbetalt fuld kontanthjælp. Denne ret skal også gælde integrationsydelse og uddannelseshjælp.

Den nye bestemmelse skal indebære en umiddelbar ret til kontanthjælp m.v., når en kvinde modtages på krisecenter eller indgår i et ambulant tilbud. Dermed vil der desuden blive sat en stopper for mange kommuners krav om fremvisning af separationspapirer som forudsætning for udbetaling af ydelser, idet udbetalingen udløses af kvindens brug af krisecenterplads.

  1. 2) Efterværn som rettighed

Enhedslisten vil give voldsramte familier ret til efterværn i serviceloven, så man efter et krisecenterophold eller ambulant støtte har ret til psykisk og social hjælp til at etablere sig på ny. Rådgivningsdelen af efterværnet forankres på krisecentrene.

Effekten af en social og psykologisk efterværnsindsats, hvor voldsramte kvinder og deres børn støttes i at komme videre i livet, er meget veldokumenteret. Det forebygger gentagelser, og at kvinderne vender tilbage til det voldelige forhold.

Mange voldsudøvere er desuden selv vokset op med vold i hjemmet. 79 % af alle kvinder på krisecenter angav i en undersøgelse fra 2013, at deres voldelige partner selv har været udsat for vold i barndommen. Efterværn forebygger ikke kun, at et voldeligt forhold genoptages, men bl.a. også at børn, fra voldelige hjem selv bliver voldsudøvere.

Ud af Danmarks 42 kvindekrisecentre tilbyder kun knap halvdelen efterværn i dag.

 

Fakta:

  • Ca. 29.000 kvinder med dansk statsborgerskab udsættes årligt for vold af deres mandlige partner. Dertil komme de kvinder, der ikke har dansk statsborgerskab. (1)
  • 28-33.000 børn under 15 år oplever hvert år at se deres mor blive udsat for vold (2)
  • Udgifterne for sundhedsvæsenet til behandling af voldsramte kvinder beløber sig til 0,5 milliarder om året.  (3)
  • Det estimeres, at samfundet årligt mister 95 mio. kr. i tabt arbejdsfortjeneste for kvinder, der udsættes for partnervold. (4)
  •  
  • (1) Kilde: Rapporten ”Indsats mod vold i familien og i nære relationer – National handleplan”, 2014. Udgivet af Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

(2) Kilde: Rapporten ”Voldens pris – Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder”, 2010. Karin Helweg Petersen et. Al.  Udgivet af Institut for Folkesundhedsvidenskab.

(3) Kilde: Rapporten ”Voldens pris – Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder”, 2010. Karin Helweg Petersen et. Al.  Udgivet af Institut for Folkesundhedsvidenskab.

(4) Kilde: ”Voldens pris – Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder”, 2010. Karin Helweg Petersen et. Al.  Udgivet af Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Lørdag, 14. maj 2016 - 10:15

Emner

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]