Gå til hovedindhold

EL efter Løkke-afbud til samråd: Statsministeren mangler respekt for Folketinget

Statsminister Lars Løkke Rasmussen nægter at møde op i samråd om, hvordan han var involveret i at presse landbrugspakken igennem. Det er under al kritik, mener Enhedslistens landbrugsordfører, Maria Reumert Gjerding, der nu overvejer at klage til Folketingets præsidium.

Maria Reumert Gjerding udtaler:

- Det er mangel på respekt for Folketinget, at statsministeren ikke ønsker at møde op og svare på Miljø- og Fødevareudvalgets spørgsmål. De går specifikt på, hvad han har vidst og gjort i forhold til landbrugspakken og hvornår. Det er han alt andet lige den eneste, der kan svare ordentligt på.

- Et flertal i Folketinget har udvist mistillid til Lars Løkkes minister på baggrund af forløbet omkring landbrugspakken og regeringens vildledning af Folketinget. Når vi så hører, at statsministeren har haft fingrene dybt nede i processen, manglede det bare, at han stiller op og giver Folketinget ordentlige svar.

- Har statsministeren hele tiden har vidst, at landbrugspakken forurener så meget, at den er på kant med gældende miljøregler? Og har han derfor aktivt presset på for at give Folketinget et manipuleret miljøregnskab? Det ville jeg meget gerne have haft svar på.

 

Statsministerens svar:

http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/mof/bilag/375/1616471/index.htm

Onsdag, 6. april 2016 - 10:31

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]