Gå til hovedindhold

Nyt ligestillingsudspil

I dag fejres kvindernes internationale kampdag over hele verden. Der er mange skridt at fejre, men der er godt nok også meget at kæmpe for. Vi har stadig ikke ligeløn i Danmark. Kvinderne tager størstedelen af slæbet derhjemme, og hverdagssexismen med tilråb og befamlinger lever desværre i bedste velgående. Der er både strukturelle og kulturelle ligestillingsproblemer i Danmark. Og det skal vi tage alvorligt.

I dag er der stort fokus på kvinders rettigheder. Men det er langt fra nok. Vi skal have 8. marts hele året, hvis vi skal rykke udviklingen i den rigtige retning.

Desværre lever mange kvinder stadig i voldelige forhold, og i visse etniske minoritetsmiljøer er kvinder særligt udsatte for overgreb og social kontrol. Des mere fattigdommen øges, og velfærdssamfundet afmonteres, des mere lades de i stikken. Vi skal sørge for, at de har forudsætningerne for at kunne bryde ud. Den mulighed har både den nuværende og den tidligere regering svigtet – blandt andet ved at øge fattigdommen og dermed reducere handlemulighederne. Vi skal sikre kvinders muligheder for selvstændige og sikre liv gennem krisecenterpladser og efterværn og ved at fjerne fattigdomsydelserne.

 

8. marts hele året

Enhedslisten har netop præsenteret vores ligestillingsudspil, som skal sikre fokus på ligestilling året rundt. Forslaget indeholder fire hovedpunkter:

  1. Nye lovforslag skal ligestillingsvurderes, så vi kender konsekvenserne for kønnene, når der laves ny lovgivning.
  2. Hverdagssexisme skal bekæmpes med viden og oplysning.
  3. Minoritetskvinder, der er underlagt en særlig voldsom social kontrol, skal hjælpes.
  4. Der skal sikres bedre balance mellem kønnene på arbejdet og i hjemmet.

 

BilagStørrelse
PDF icon enhedslistens_ligestillingsudspil.pdf96.43 KB
Tirsdag, 8. marts 2016 - 6:43

Aktuelt

Regeringen skal blankt afvise Mærsks revolverpolitik

Mærsk har i dag meddelt, at Mærsk i begyndelsen af 2017 vil begynde nedlukningen af Tyra-platformen og dermed store dele af Nordsøproduktionen.
30. dec

EL kalder socialministeren i samråd om social arv på baggrund af ny bog

Ny bog om social arv og ulighed viser, at de sidste 10 års indsatser for udsatte børn har begrænsede resultater. Især fattigdom blandt børnefamilier forhindrer, at indsatser i folkeskole, på ungdomsuddannelser m.v. ikke virker, konkluderer forskerne bag.
22. dec

EU-Marokko handelsaftalen underkendt af EU-domstolen

Afgørelsen kan få vidtrækkende konsekvenser for danske virksomheder, der har opereret i Vestsahara EU og Marokko kan ikke lave handelsaftaler, der omfatter Vestsahara, uden at inddrage saharawierne.
22. dec

Kontakt Enhedslisten

Landskontoret
Studiestræde 24, 1.
1455 København K
Tel. +45 33 93 33 24
CVR-nr. 18289393
[email protected]

Folketingsgruppen
Folketinget
DK-1240 København K
Tel. +45 33 37 50 50
[email protected]